Viser opslag med etiketten Charlotte Strandgaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Charlotte Strandgaard. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juni 2020

Charlotte Strandgaard: ”Måske er det bare ikke så godt med mig og den der lykke”


Foto: Michael Svennevig.


                              Lyt til podcasten med Charlotte Strandgaard.


Forfatteren Charlotte Strandgaard (født 1943) fortæller på denne podcast om solidaritet, om mødet med mennesker og om den pris det koster at beskrive andres smerte:

-Det har den pris, at man bliver meget opmærksom på andres smerter, men på den anden side er det vigtigt, fordi man bliver så ensom med smerte, så hvis jeg eller andre kan og tør skrive noget og gå ind i smerten, så den der læser det siger: ’Aha, jeg er ikke alene i verden om at have det så dårligt.’ Det synes jeg er vigtigt, men det har selvfølgelig en pris.  Og prisen er jo nok, at smerten kan virke tung på én, så der prøver jeg at bruge sort humor, så man kan le ad det sammen.’

I samtalen fortæller Charlotte Strandgaard om, at det er ude på kanten, vi møder mennesker og deres fortællinger, og at det som forfatter ikke gælder om at blive klogere, men rettere at stille de rigtige spørgsmål, for det er vigtigere at spørge end at svare, og tilføjer: ’Det er svært at finde svar på de store spørgsmål, men det er vigtigt at stille spørgsmål, som læseren måske kan finde sit eget svar på.’
På spørgsmålet om, hvad der er HVOR REGNBUEN ENDER, svarer Charlotte Strandgaard: ’... at der er en skat, og jeg har tit tænkt på, at de mennesker vi møder, som ser forfærdelige ud og virker ravende sindssyge, har noget at fortælle os som ER den skat. De har altid en historie, der er vigtig og omfavnende - og som vi kan lære noget af. Deres historie vipper ude på kanten - mellem liv og død.’


Foto: Michael Svennevig


Under samtalen er der uddrag fra erindringsromanen ”Drømte mig en drøm” (Lindhardt & Ringhof, 2014), filmen ”Ang. Lone” (inst.: Franz Ernst. Manus: Charlotte Strandgaard, 1970), digtromanen ”Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame” (Gladiator, 2019), Gammelbogen II (Epigraf, 2014), portrætsamtalebogen ”Ude på kanten” (Epigraf, 2014) og festivalbogen ”Ja tak, til kaffe” (Epigraf, 2017). 


                             Se filmklip fra ”Ang. Lone” (med  Kim Larsen) 



og fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet (”Alderdommen, rollatoren og mig”). Uddrag fra begge lydspor indgår i podcasten.


Oplev Charlotte Strandgaard i en optagelse fra Gammelfestivalen II (starter ved 1:00:47)



Samtalen er den første i den række af podcasts, der offentliggøres forud for årets festival HVOR REGNBUEN ENDER, fra den 7.-16. august 2020. Podcasten rummer også uddrag fra en nyskrevet fabulerende monolog om børnene i Syrien, som Charlotte Strandgaard har skrevet og læser til festivalåbningen i Apostelkirken, fredag den 7. august 2020 kl. 19-22.




Fotos: Michael Svennevig

*

søndag den 14. juni 2020

HVOR REGNBUEN ENDER. 1. præsentationspodcast



Forud for festivalen offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts.
De første 12 er klar til offentliggørelse og vil blive lagt ud løbende.
For at give et overblik over samtalerne, er der lavet to præsentationspodcasts  med uddrag fra de 12 første samtaler - 6 på hver.
Lyt med, når den første præsentationspodcast offentliggøres i dag.


På den første er der korte uddrag med:

Foto: Michael Svennevig


1) Charlotte Strandgaard
Forfatteren Strandgaard fortæller om at svæve mellem liv og død, om den seneste digtroman og om at blive ved med at kæmpe mod social uretfærdighed. På podcasten er der bl.a. uddrag fra filmen ”Ang. Lone” (1970, Inst.: Franz Ernst. Manus: Charlotte Strandgaard). Musikken er af Kim Larsen(fra filmens lydspor). Der er også klip fra Charlotte Strandgaards medvirken på  Gammelfestivalen 2014, uddrag fra den nyeste udgivelse, digtromanen: ”Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn ældre dame” (Gladiator, 2019) samt fra den monolog, som Charlotte Strandgaard har skrevet til - og læser - til festivalåbningen af HVOR REGNBUEN ENDER, fredag den 7.8.20 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere & hør podcast.   


Foto: Henrik Larsen


2) Benedicte Riis & Mogens Godballe
Eventyrer, forfatter og komponist Benedicte Riis fortæller om at rejse jorden rundt, men også om et møde med lederen af Nordfyns Højskole i Bogense. Benedicte havde taget Mogens med, da vi skulle optage podcasten, men ikke sagt andet end at han var chauffør, og jeg sad derfor og ventede på at han skulle gå igen, så vi kunne begynde optagelsen. Men han blev - og blev derved også en del af podcasten, for det skulle vise sig, at han var så meget andet og mere end bare chauffør. For det blev derved også en beretning om mødet mellem to meget forskellige mennesker, men som begge var fælles om fascinationen af leg og læring. Den éne havde krydset Atlanten i en lille båd, mens den anden ikke kunne svømme og karakteriserede sig selv som  en” landkrabbe”. Hør beretningen om hvordan de erobrer verden sammen.  Musikken er komponeret af Benedicte Riis (”Windbreaker”).

Læs mere  & hør podcast.   


Foto: Michael Svennevig


3) Ruban Arockiam
Ruban Arockiam mødte jeg for 10 år siden, da han ankom til Danmark fra Indien. Ruban er tamiler fra det sydlige Indien. Om kort tid får han dansk statsborgerskab, og det er i den anledning at han fortæller om, hvad det betyder for ham. Ruban har altid følt sig som del af et mindretal, men bliver nu for første gang en del af et flertal – i hvert fald rent sproglig. For første gang nogensinde har Ruban  mulighed for at forstå statsministeren – uden at skulle have det oversat. Sådan var det ikke i Indien. Musikken er af Mika Filborne. Nummeret ”Stille blomst” er venligst udlånt fra en kommende cd. Både Mika og Ruban kan opleves til festivalåbningen, fredag den 7.8.20 kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere & hør podcast.   



Foto: Michael Svennevig


4) Eva Billesbølle Tworek

Vi mødtes tilfældigt til en teaterforestilling, der var bygget op som en sølvbryllupsfejring, hvor vi kom til at sidde ved siden af hinanden. Vi havde ikke talt længe sammen, før jeg fornemmede, at Eva havde en særlig historie som hun brændte for at fortælle.
Eva er billedkunstner og fortalte på sidste års festival om processen med udstillingen, ”Øjeblikket bag Glasdøren”, der centrerer sig om datteren Lea, der er født med et kromosom for meget. Eva medvirker på festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse, tirsdag den 11.8. kl. 15-21. Musikken er spillet og komponeret direkte til podcasten af Leas far, Benny Tworek.

Læs mere.       Hør podcast.


Foto: Camilla Hey

5) Nynne Billesbølle Tworek
Nynne Billesbølle Tworek har skrevet digtsamlingen ”Glasdøren”, der tager afsæt i forholdet til søstern Lea. Digtene skal akkompagnere malerierne på udstillingen ”Øjeblikket”, der snart er på trapperne ( - og ja, Eva og Nynne er mor og datter). Digtet ADSKILT lyder sådan: ” Hver dag/ lever vi/ hver for sig/ ligesom da vi var børn./ Jeg er i mit hjem/ hun er i sit./ Nogle gange/ knyttes vi/ hos vores forældre/ hos hinanden/ andre gange/ i fremmede omgivelser./ Hver gang/ starter hun/ med at flette sine arme/ om min ryg og hyle/ ind i mit hjerte.” Musikken er spillet af Nynne selv. 
Nynne medvirker i et duosamspil med Marie Holm Hansen til festivalåbningen, fredag den 7.8. kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro. Desuden læser Nynne op fra digtsamlingen til festivalafslutningen, søndag den 16.8.20 kl. 13-16 i gårdhaven ved Dansk PEN på Christianshavn (i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler).

Læs mere.       Hør podcast.


Foto: Michael Svennevig


6) Mikas Lang
Mikas Lang  er 31-årig digter, der debuterede på forlaget Sievers med digtsamlingen MELANIN i 2019. Melanin er mørkfarvet pigment, der findes i huden. Og det er ikke for ingenting, at podcasten indledes af trompetfanfaren fra Billie Holidays ”Strange Fruit”, der handler om hængte sorte mennesker i sydstaterne. For selv om det foregår langt væk, så foregår det også inde i Mikas. Det bliver endnu tydeligere, når man læser Mikas digtsamling, der er som en rystende fanfare.

Læs mere.       Hør podcast.  




*



Læs om festivalen på hjemmesiden & på Facebook 


*

fredag den 12. februar 2016

Glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 2 & 3

- Dag 2 -
Onsdag den 3. 2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 

Dorte Karrebæk fortalte og læste op fra bogen "Ingenting her, ingenting der".
Læs blog.
 

Lise Warburg fortalte om ville finde ud af hvordan tingene hang sammen  - og fremviste den allerførste gobelin som hun vævede i Paris.


Adil Erdem (Tyrkiet) fortalte om sin far som han har skildret i bogen "Min far, Tefik".
 
 
Charlotte Strandgaard fortale og læste højt fra digtsamlingen "Ingenmandsland",
der markerer hendes 50-års forfatterjubilæum. Læs blog.
 
 
Efterspisningen var der "Stemmer fra Betania", hvor bl.a. Laust, Kirsten og Birthe medvirkede. Rasmus Pold læste op fra "Gammelbogen II".
 
 
 
 
Ellen Degn er dement. Filmen "Fyld mit hjerte du gyldne sol" (Fritz Hartz, 2002) skildrer hendes rejse fra Betaniahjemmet tilbage til barndomshjemmet i Jenle ved Viborg. Da hun ser sin gamle brudekjole begynder hun at huske.
 
På fotoet er hendes brudekjole (af faldskærmsstof) afbilledet mellem hendes datter, datterens søn og svigerdatter - og barnebarnet.
 
 
----------------------
 
- Dag 3 -
Torsdag den 4. februar 2016
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Abdi Hedayat (Iran) fortalte om knogler og frihed.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Malene Fenger-Grøndahl fortalte om det fremmede og introducerede den roma-monolog som hun har skrevet og som blev fremført af Karin Bang Heinemeier.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
 Karin Bang Heinemeier læste op fra Saida Benakrichs bog "Rejsen", der skildrer forfatteren rejse fra Marokko til Danmark.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Efter spisningen fortale Stig Hartkopf om at rejse rundt i verden på cykel. Viste lysbilleder som optakt og sluttede med sin filmen "Cuba på cykel". Læs blog.
 
 
 
 
Se flere fotos fra festivalens 2. & 3. dag.
 
Se også fotos fra: 
 
 
 

mandag den 1. februar 2016

"Ingenmandsland" af Charlotte Strandgaard.

Foto: David Blazek, fra Gammelfestivalen II (2014)
 
Forfatter Charlotte Strandgaard udgav for et par år siden erindringsromanen ”Drømte mig en drøm”(Sohn, 2012), der bestod af ”nedslag i et kvindeliv”. Ikke i et hvilket som helst kvindeliv, men i forfatterens.


 
Charlotte Strandgaard er en markant forfatter, der skærer ind til benet.
Det gjorde hun også i sit bidrag til Gammelbogen II med titlen: ”Alderdommen, rollatoren og mig”(Epigraf, 2014). Titlen skulle tages for pålydende. For efter længere tids sygdom var det der forfatteren var sammen med rollatoren. Men heldigvis var det forbigående. Digtet havde også seksuelle antydninger. Det spor er fortsat i de nyeste digtsamling, men inden da udgav hun bogen ”Hans” (Gladiator, 2014) om sin skizofrene søns liv og død.
Charlotte fejrer sit 50 års forfatterjubilæum med digtsamlingen ”Ingenmandsland” (Gladiator, 2015), hvor hun bl.a. skriver:
 
”Hvordan ser oldingens visdom ud /
 
Jeg prøver forgæves at se den for mig /
 
Jeg prøver forgæves at tegne den /
 
Jeg prøver forgæves at filme den //
 
 
Sandet i hænderne drysser fra mig /
 
Sandet er ikke til at holde fast /
 
Sandet er oldingens visdoms enæggede tvilling.”
 
 
 
Men Charlotte Strandgaard reflekterer også over sin egen historie og egne bedrifter som forfatter i frontlinjen. Og ikke uden triumf konstaterer hun, at ligesom hun var den første, der skrev poesi om menstruationsblod og nedbrød tabuer der, sådan nedbryder hun nu tabuer om kroppens nedbrydning og fordærv og blod i afføringen.
 
 
Oplev Charlotte Strandgaard læse op fra ”Ingenmandsland” på festivalen, onsdag den 3.2. kl. 17.30-18.00.
 
 

søndag den 12. oktober 2014

Halvvejs gennem Gammelfestivalen 2014

Foto: Poul Mathiesen 
 
Glimt fra Gammelfestivalens første dage.
 
Her er det Åse, der "Gi´r ungdommen baghjul". 
Åse passer baren på Betaniahjemmet, og er med i Gammelbogen II:
 
"Åse ler.  Hun er 88 og frivillig, men også Natteravn, så hver fredag aften og nat traver hun rundt med gode råd og præservativer i lommerne for at gøre byen mere tryg og sikker for de unge. Hun bevæger sig vakst og hurtigt og fortæller, at hun har været til julefrokost hos natteravnene dagen før – fra kl. 18-04."

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
I løbet af festivalen er der op mod 40 kunstnere, der sætter sig  i de dybe plysstole og fortæller om deres liv.
 
 
Foto: David Blazek
 

Vores livslys brænder forskelligt. I løbet af Gammelfestivalen kan man høre fortællinger og beretninger om liv og død - om bøger, film, teater, udstillinger blandet med dans, sang og musik.

 
Foto: Poul Mathiesen
 
 
Forfatter Egon Clausen holdt festivalåbningens båltale, og fortalte om det han ikke har lært af livet. Om hvordan det er at blive gammel, når man føler sig så ung som han er – og om hvordan usynligheden truer. Og om mænd, der bare forsvinder.  Egon fik latter og applaus, da han fremviste sit mobile kunstmuseum, der kunne ses ligegodt for blinde som seende.
 
  
 
Foto: David Blazek
 
Her sammen med forfatter Kirsten Thorup, der fortalte om romanen ”Ingenmandsland”, der handler om demens og som hun researchede til på Betaniahjemmet.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Gobelinvæverske Lise Warburg (i forgrunden) fortalte om, hvorfor det er så dejligt at blive gammel og om at leve og væve med mange tråde - i Gammelfilmen 2014, der hver dag vises som forfilm i Gammelbio, men som også er tilgængelig her:
 
Bagerst i billedet ses Birte Vallentin Andersen, der udstillede sine skrotsmykker.
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 

 
Foto: David Blazek
  
Billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen fortalte om gammelt jern og ord der ruster. Sammen med naturvejleder Lis Vallentin har hun stået for den prægtige rumudsmykning.

 
Foto: David Blazek
 
   
Foto: David Blazek
 
 Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon fremførte Michael Svennevigs gammelspil ”Den sidste aften” – og titlen skulle tages helt bogstaveligt. Det var betagende at opleve dem i dette gammelspil med dødelig udgang, hvor den ene kvæler den anden. Det var 45 år siden at de sidst havde spillet sammen  - i filmen "Den gale dansker". For Judy Gringers vedkommende var det 30 år siden at hun sidst havde stået på en scene. Dog medvirkede hun i den smukke film "Til højre ved den gule hund" (fra 2003 af Peter Ringgaard), der bagefter blev vist i torsdagens Gammelbio.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt om ”De gråhårede børn” - en bog om problemerne og glæderne ved at leve med sine gamle forældre. Hun sluttede af med at læse sin tekst fra Gammelbogen II, der slutter med afsnittet:
 
   Rollatoren, alderdommen og jeg arbejder for at lære at leve i nuet
Nuet hænger i mellem fortid og fremtid og tager farve af de år, der gik
Alderdommen hvisker alt for ofte: ”Tag imod nuet. Ingen ved hvor længe vi lever
Er holdt op med at råbe til den: ”Det ved jeg alt for godt
Rollatoren alderdommen og jeg undgår de alt for hyppige bedemandsvinduer
Døden er ikke vores yndlingsemne
Sandt at sige taler vi aldrig højt om den
Det kan være hårdt nok med at komme på gaden hver dag med alle de trapper og kantsten
Rollatoren, alderdommen og jeg er taknemlige over, at vi endnu ikke lever i det senile livsafsnit
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
De ghanesiske musikere Sam Takyi (guitar) og Alfred Tamakloe (percussion) sørgede for afrikanske rytmer og fortalte med deres svingende sang og musik en glad smittende  historie om liv og død.
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
 
Foto: David Blazek
 
Den kurdiske digter Alan Pary udstillede sine fotografier med titlen
"Rustne skulpturer i grønne omgivelser".
 
"Det er en billedlig fortælling om mit liv efter Sandholm. Ét foto fra hvert år jeg har været i Danmark. Om den frihed jeg følte og den hverdag som jeg havde glædet mig sådan til at blive en del af - og hvor svært det viste sig at være. Men det er en lykkelig historie, og det har været som at få et nyt liv. Det er det liv som jeg har skildret i billederne på udstillingen. Flere af mine fotos er gengivet i Gammelbogen, der udkommer samme dag på Forlaget Epigraf:
 
 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
Gammelfestivalens arrangementer er for unge og gamle, og dem indimellem. Onel var den yngste. Her med sin far, Alan Pary i baggrunden.
 
Jonas (14 år), Simone (9 år) og Maja 7 (år) var med til festivalåbningen sammen med deres mor, Sheila Anni Andersen, der havde indsamlet Gammelbogens børne- og ungdomsstemmer. Selv medvirker de i Gammelbogens med deres ord om at blive gammel.
 
 
Foto: Lars Andersen
 
Jonas skriver bl.a.: "De gamle siger at det er godt at være ung. Men sådan som jeg har det nu, må det hele godt gå lidt stærkere. Jeg vil gerne snart ud og køre bil. Men der er fire år endnu."
 
 Fra de yngste til de ældste:
 
   
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Forfatter Stine Bitsch-Larsen fortæller om at tage livet på sig og om et nyligt fund af næsten 80 breve fra faren til moren i perioden fra 1911-12. Brevene beretter om  livsmod og jubel.

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Festivalen er arrangeret af forfatter og dramatiker Michael Svennevig, der også er redaktør på Gammelbogen II, og som sammen med David Blazek har lavet Gammelfilmen 2014, der blev vist som forfilm hver dag i Gammelbio.


 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Til festivalåbningen vistes dokumentarfilmen ”De gamle” (1961) af Henning Carlsen (1927-2014). Som hyldest til Henning Carlsen læste skuespiller Paul Hüttel et uddrag fra Carlsens ”Mit livs fortrængninger” (Gyldendel, 1998), hvor han muntert beretter om sit eget endeligt. Det er gengivet i Gammelbogen II - og her er et uddrag:
 
"Nu kan man med nogen ret mene, at det er lidt ved siden af at beskæftige sig med sin egen død i en bog, der har karakter af erindringer. På den anden side er det lidt sent, når éns død er noget, man er henvist til at tænke tilbage på. Jeg er kommet dertil, at jeg ikke nærer den mindste angst for at befinde mig på den anden side af livets grænse. Det er kun grænsepassagen og de omstændigheder, hvorunder den kommer til at foregå, der kan få det til at gyse i mig. Der er ikke megen trøst at hente i, at der jo er så mange før én selv, der er kommet igennem det. ”Der er endnu ikke nogen, der har taget skade af at dø,” fungerer ligesom ikke rigtigt. Når det kommer til stykket har vi jo vidst, om ikke fra starten, så dog længe, at på et eller andet tidspunkt skal vi på en eller anden måde lempes over denne grænse. Nogle bruger ligefrem hele livet på at forberede sig på det. Efter min mening er der ikke andet end at krydse fingre og håbe på, at det sker på en facon, så man ikke lægger mærke til det. Det er en forfængelig teori, når man fortæller sig selv, at det sikkert er værst for de efterladte. For nogle efterladte er det måske endda en lettelse, at man har forføjet sig bort. " 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
Skuespiller Bozenna Partyka fremførte Michael Svennevigs monolog "Til det sidste...", skrevet til festivalåbningen samt et uddrag fra Steven Galloways ”Cellisten fra Sarajevo” bearbejde for teater af Ulla Koppel til Verdens Mindste Teater. Om mødet med en død mand på gaden.

 
 
Foto: David Blazek

Den 91-årige psykolog Sten Hegeler fortalte om hvad livet havde lærte ham. Her i en samtale med Michael Svennevig.



 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Liva Weel-potpourri med Naja Månsson (sang) og Krisztina Vas Nørbæk (klaver).
 
"Glemmer du". Fra filmen Odds 777 fra 1930. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Børge og Arvid Müller, Dan Folke.

"Jacobsen", Erica Voigt i Dagmar-revyen 1948. Musik: Aage Stentoft. Tekst: Arvid Müller.

"Pige træd varsomt". Fra Co-optimisternes sommerrevy "Alle ni" 1929. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam.

"I dit korte liv". Fra Dagmar-revyen "De gratis glæder" 1941. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Poul Henningsen.


-----------------------------------------------------------------------------------

Der er endnu fire dage tilbage på festivalen.
Alle festivalarrangementer er gratis og det er åbne arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem indimellem.

Se hele festivalprogrammet her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html
og som PDF:
http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

Festival-links: