Viser opslag med etiketten Naja Månsson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Naja Månsson. Vis alle opslag

torsdag den 22. juli 2021

SULT af og med Madame Garborg


Madame Garborg:

Det er noget særligt at drømme. 
Men allerbedst er det, når drømmen går i opfyldelse.

Madame Garborg fortæller: "At få en drøm opfyldt er stort. Nogle gange kan det hænde, at vejen mod opfyldelsen viser sig at stråle mere end drømmen i sig selv. Men ej for mig. I 40 år har drømmen huseret i mig. Nu er det nu. Nu er det virkeligt, og jeg er ved at revne af gråd, glæde og stolthed.

Som perler på en snor åbner verden sig, i begyndelsen var det kun en drøm, der omsluttede mig, men nu er jeg inde i et fællesskab af drømmere og kunstnere, der bare gir og gir.

De har strakt deres arme ud, fulde af talent, kærlighed og musik. Jeg har lært at gribe, når nogen gør det, for nu bliver min drøm om at skabe, skrive og selv opføre ”mit eget” kammerspil til virkelighed, inspireret af stykket ”I morgen er jeg på vej”(på Det kgl. Teaters foyerscene i 1976). Det sker i GLOBAL ART Gallery i Vanløse som afslutning på 3. festivaldag. Med ufattelig flid og tålmodighed har Mika Filborne og Naja Månsson hjulpet, skubbet og gentaget ”om igen”, ” men nu er vi på vej. Nu er jeg på vej…"


Foto: Søren Strathe.


Madame Garborg debuterede med kortprosa-samlingen ”Alt var kun en drøm” (Epigraf, 2018). Året efter, i 2019, iscenesatte og fremførte hun Khaled Hosseinis digtroman ”En bøn til havet” i Apostelkirken på Vesterbro – og nu har hun taget skridtet fuldt ud med ”SULT”, der afslutter 3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse, hvor hun i cabaretform synger og fortæller om havregryn og overlevelse. Endnu engang er hun dykket ned til barndommen for at nærme sig en forståelse af den, hun er blevet i dag.


- SULT -
Af & med Madame Garborg
Akkompagnement: Mika Filborne
Instruktion: Naja Månsson.



Et lille uddrag fra "SULT" er med på den kommende podcast "Musikken på festivalen", der offentliggøres samme dag som festivalåbningen, fredag den 6. august 2021. Men lyt også til de to tidligere festivalpodcasts med Madame Garborg, der begge er med på TOP  10-listen over de mest lyttede podcasts:

3: Madame Garborg: ”Bare en skål, tak!” (Mød Verden, 2019)

Madame Garborgs nye monolog er et styrtdyk ned i barndommen, hvor der ingen hjælp var at hente, men det berettes med så stor hudløshed, at det kommer til at virke umådelig ærligt og ligetil, men det svier. Ofte mere end personen selv er klar over. Men når det gør allermest ondt, kommer humoren som forløser. Læs mere. Hør podcast.


Maleri: Hanne Svennevig. Design: Shohreh Shahrzad

2: Madame Garborg: ”Alt var kun en drøm” (Billeder af liv, 2018)

Madame Garborgs debutudgivelse "Alt var kun en drøm" er en samling kortprosatekster om en voldsom opvækst til tonerne fra radioens "Giro 413". Fortalt med lige dele alvor og humor. Madame Garborgs mor sang altid, og sangens ord og melodier knytter sig uløseligt sammen i datterens erindring og væver sig også igennem bogen, der rummer en befriende fandenivoldskhed.  Hør podcast.


Foto: Michael Svennevig

søndag den 12. oktober 2014

Halvvejs gennem Gammelfestivalen 2014

Foto: Poul Mathiesen 
 
Glimt fra Gammelfestivalens første dage.
 
Her er det Åse, der "Gi´r ungdommen baghjul". 
Åse passer baren på Betaniahjemmet, og er med i Gammelbogen II:
 
"Åse ler.  Hun er 88 og frivillig, men også Natteravn, så hver fredag aften og nat traver hun rundt med gode råd og præservativer i lommerne for at gøre byen mere tryg og sikker for de unge. Hun bevæger sig vakst og hurtigt og fortæller, at hun har været til julefrokost hos natteravnene dagen før – fra kl. 18-04."

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
I løbet af festivalen er der op mod 40 kunstnere, der sætter sig  i de dybe plysstole og fortæller om deres liv.
 
 
Foto: David Blazek
 

Vores livslys brænder forskelligt. I løbet af Gammelfestivalen kan man høre fortællinger og beretninger om liv og død - om bøger, film, teater, udstillinger blandet med dans, sang og musik.

 
Foto: Poul Mathiesen
 
 
Forfatter Egon Clausen holdt festivalåbningens båltale, og fortalte om det han ikke har lært af livet. Om hvordan det er at blive gammel, når man føler sig så ung som han er – og om hvordan usynligheden truer. Og om mænd, der bare forsvinder.  Egon fik latter og applaus, da han fremviste sit mobile kunstmuseum, der kunne ses ligegodt for blinde som seende.
 
  
 
Foto: David Blazek
 
Her sammen med forfatter Kirsten Thorup, der fortalte om romanen ”Ingenmandsland”, der handler om demens og som hun researchede til på Betaniahjemmet.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Gobelinvæverske Lise Warburg (i forgrunden) fortalte om, hvorfor det er så dejligt at blive gammel og om at leve og væve med mange tråde - i Gammelfilmen 2014, der hver dag vises som forfilm i Gammelbio, men som også er tilgængelig her:
 
Bagerst i billedet ses Birte Vallentin Andersen, der udstillede sine skrotsmykker.
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 

 
Foto: David Blazek
  
Billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen fortalte om gammelt jern og ord der ruster. Sammen med naturvejleder Lis Vallentin har hun stået for den prægtige rumudsmykning.

 
Foto: David Blazek
 
   
Foto: David Blazek
 
 Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon fremførte Michael Svennevigs gammelspil ”Den sidste aften” – og titlen skulle tages helt bogstaveligt. Det var betagende at opleve dem i dette gammelspil med dødelig udgang, hvor den ene kvæler den anden. Det var 45 år siden at de sidst havde spillet sammen  - i filmen "Den gale dansker". For Judy Gringers vedkommende var det 30 år siden at hun sidst havde stået på en scene. Dog medvirkede hun i den smukke film "Til højre ved den gule hund" (fra 2003 af Peter Ringgaard), der bagefter blev vist i torsdagens Gammelbio.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt om ”De gråhårede børn” - en bog om problemerne og glæderne ved at leve med sine gamle forældre. Hun sluttede af med at læse sin tekst fra Gammelbogen II, der slutter med afsnittet:
 
   Rollatoren, alderdommen og jeg arbejder for at lære at leve i nuet
Nuet hænger i mellem fortid og fremtid og tager farve af de år, der gik
Alderdommen hvisker alt for ofte: ”Tag imod nuet. Ingen ved hvor længe vi lever
Er holdt op med at råbe til den: ”Det ved jeg alt for godt
Rollatoren alderdommen og jeg undgår de alt for hyppige bedemandsvinduer
Døden er ikke vores yndlingsemne
Sandt at sige taler vi aldrig højt om den
Det kan være hårdt nok med at komme på gaden hver dag med alle de trapper og kantsten
Rollatoren, alderdommen og jeg er taknemlige over, at vi endnu ikke lever i det senile livsafsnit
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
De ghanesiske musikere Sam Takyi (guitar) og Alfred Tamakloe (percussion) sørgede for afrikanske rytmer og fortalte med deres svingende sang og musik en glad smittende  historie om liv og død.
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
 
Foto: David Blazek
 
Den kurdiske digter Alan Pary udstillede sine fotografier med titlen
"Rustne skulpturer i grønne omgivelser".
 
"Det er en billedlig fortælling om mit liv efter Sandholm. Ét foto fra hvert år jeg har været i Danmark. Om den frihed jeg følte og den hverdag som jeg havde glædet mig sådan til at blive en del af - og hvor svært det viste sig at være. Men det er en lykkelig historie, og det har været som at få et nyt liv. Det er det liv som jeg har skildret i billederne på udstillingen. Flere af mine fotos er gengivet i Gammelbogen, der udkommer samme dag på Forlaget Epigraf:
 
 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
Gammelfestivalens arrangementer er for unge og gamle, og dem indimellem. Onel var den yngste. Her med sin far, Alan Pary i baggrunden.
 
Jonas (14 år), Simone (9 år) og Maja 7 (år) var med til festivalåbningen sammen med deres mor, Sheila Anni Andersen, der havde indsamlet Gammelbogens børne- og ungdomsstemmer. Selv medvirker de i Gammelbogens med deres ord om at blive gammel.
 
 
Foto: Lars Andersen
 
Jonas skriver bl.a.: "De gamle siger at det er godt at være ung. Men sådan som jeg har det nu, må det hele godt gå lidt stærkere. Jeg vil gerne snart ud og køre bil. Men der er fire år endnu."
 
 Fra de yngste til de ældste:
 
   
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Forfatter Stine Bitsch-Larsen fortæller om at tage livet på sig og om et nyligt fund af næsten 80 breve fra faren til moren i perioden fra 1911-12. Brevene beretter om  livsmod og jubel.

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Festivalen er arrangeret af forfatter og dramatiker Michael Svennevig, der også er redaktør på Gammelbogen II, og som sammen med David Blazek har lavet Gammelfilmen 2014, der blev vist som forfilm hver dag i Gammelbio.


 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Til festivalåbningen vistes dokumentarfilmen ”De gamle” (1961) af Henning Carlsen (1927-2014). Som hyldest til Henning Carlsen læste skuespiller Paul Hüttel et uddrag fra Carlsens ”Mit livs fortrængninger” (Gyldendel, 1998), hvor han muntert beretter om sit eget endeligt. Det er gengivet i Gammelbogen II - og her er et uddrag:
 
"Nu kan man med nogen ret mene, at det er lidt ved siden af at beskæftige sig med sin egen død i en bog, der har karakter af erindringer. På den anden side er det lidt sent, når éns død er noget, man er henvist til at tænke tilbage på. Jeg er kommet dertil, at jeg ikke nærer den mindste angst for at befinde mig på den anden side af livets grænse. Det er kun grænsepassagen og de omstændigheder, hvorunder den kommer til at foregå, der kan få det til at gyse i mig. Der er ikke megen trøst at hente i, at der jo er så mange før én selv, der er kommet igennem det. ”Der er endnu ikke nogen, der har taget skade af at dø,” fungerer ligesom ikke rigtigt. Når det kommer til stykket har vi jo vidst, om ikke fra starten, så dog længe, at på et eller andet tidspunkt skal vi på en eller anden måde lempes over denne grænse. Nogle bruger ligefrem hele livet på at forberede sig på det. Efter min mening er der ikke andet end at krydse fingre og håbe på, at det sker på en facon, så man ikke lægger mærke til det. Det er en forfængelig teori, når man fortæller sig selv, at det sikkert er værst for de efterladte. For nogle efterladte er det måske endda en lettelse, at man har forføjet sig bort. " 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
Skuespiller Bozenna Partyka fremførte Michael Svennevigs monolog "Til det sidste...", skrevet til festivalåbningen samt et uddrag fra Steven Galloways ”Cellisten fra Sarajevo” bearbejde for teater af Ulla Koppel til Verdens Mindste Teater. Om mødet med en død mand på gaden.

 
 
Foto: David Blazek

Den 91-årige psykolog Sten Hegeler fortalte om hvad livet havde lærte ham. Her i en samtale med Michael Svennevig.



 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Liva Weel-potpourri med Naja Månsson (sang) og Krisztina Vas Nørbæk (klaver).
 
"Glemmer du". Fra filmen Odds 777 fra 1930. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Børge og Arvid Müller, Dan Folke.

"Jacobsen", Erica Voigt i Dagmar-revyen 1948. Musik: Aage Stentoft. Tekst: Arvid Müller.

"Pige træd varsomt". Fra Co-optimisternes sommerrevy "Alle ni" 1929. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam.

"I dit korte liv". Fra Dagmar-revyen "De gratis glæder" 1941. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Poul Henningsen.


-----------------------------------------------------------------------------------

Der er endnu fire dage tilbage på festivalen.
Alle festivalarrangementer er gratis og det er åbne arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem indimellem.

Se hele festivalprogrammet her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html
og som PDF:
http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

Festival-links: