Friby-ordningen er en beskyttelse af forfulgte kunstnere.
Khalid Albaih, der er satiretegner fra Sudan, har været i Danmark gennem de sidste to år, men nu er opholdet ovre og han rejser videre. Men hvor kan man tage hen, som forfulgt satiretegner?
Mød Khalid en sidste gang, inden han med sin familie rejser videre. Og hvis du ikke allerede har mødt ham, så er det sidste chance - i hvert fald i denne omgang.
Selv oplevede jeg ham i samtale med Louise Christine Larsen (mag. art og kunsthistoriker med speciale i satiretegninger), inden han kom hertil som Friby-kunstner. Det var på Islands Brygge i sommeren 2017, hvor de talte om Khalids tegninger og hans politiske situation - eller rettere den politiske situation som hans tegninger er født ud af.
Louise Christine Larsen
tegnet af Annette Carlsen,
26. september 2015
Ved velkomstarrangementet på Københavns Hovedbibliotek var Khalid bl.a. i samtale med Rasmus Boserup. Under de efterfølgende spørgsmål fra salen svarede Khalid på et spørgsmål om Muhammed-tegningerne:
”Alting startede mange år før det, der siden blev kendt som det arabiske forår, for vi blev hele tiden holdt uden for politisk indflydelse. Der var ingen steder, hvor vi kunne udtrykke os selv og debattere, hvad der skete. Vi fik altid at vide, at vi ikke vidste nok og heller ikke forstod nogen ting. men internettet gav os en ny platform, hvor vi kunne kommunikere og lære hinanden at kende. Det var på et tidspunkt, hvor jeg forgæves havde forsøgt at få mine tegninger publicerede. Hver gang jeg kontaktede en avis, så blev jeg afvist, fordi mine tegninger var anderledes. De havde ingen tekst, intet sprog, netop fordi jeg ønskede at de skulle være internationale. jeg ønskede at de skulle være forståelige for den anden del af verden, for resten af verden. Det var problemet, for vi var lukket inde og ingen andre vidste, hvad der skete i vores del af verden – og det vidste vi heller ikke selv. Så sprogbarrieren var en stor del af det. Det endte med, at en redaktør bogstavelig talt sparkede mig ud med bemærkningen: ”De er ikke sjove!” og jeg svarede, at det var fordi situationen ikke var sjov. For mig var det et livsomvendende øjeblik, for jeg behøvede faktisk ikke hans 200 læsere, for jeg gik ”on line”. Det var sikkert allerede inden Facebook, og da det så kom lagde jeg tegninger ud der. Først var det bare mine venner, der likede dem og delte dem. Det var i en periode, hvor jeg mødte en masse mennesker, der over hele verden prøvede at gøre det samme, for at omgå og overvinde det, der forhindrede os i at komme til orde. Det var en masse forskellige kunstnere, og vi dannede en slags gruppe, selv om mange af os i dag endnu aldrig har mødtes, og nogle af dem er mine nærmeste venner, og vi kommunikerer dagligt. Så da Mohammed Bouazizi satte ild til sig selv i Tunesien, var det sådan vi alle følte. Der var en sådan desperation, og ingen vidste, hvad de skulle gøre. Det var en meget vanskelig tid, men vi vidste alle, at hvis det først startede, ville det aldrig ende. Jeg tog et foto af min hånd, hvor den ene finger havde det tunesiske flag, mens de øvrige var det egyptiske, sudanske, algeriske og liberiske flag, for det skete i alle de lande. Nu er det blevet undertrykt i alle landene, så det var kun i Tunesien at det skete, men alle vidste at det ville ske. Da jeg postede det on line tog det fart. Det var utroligt at se, hvor mange, der brugte min tegning. Selv om jeg knapt nok kendte nogen tunesere, så følte vi os så forbundne. Alle følte sig forbundne. Alle var på twitter og facebook. Det var et tidspunkt, hvor vi alle arbejdede sammen.”
Året efter, i sensommeren 2018, medvirkede Khalid på festivalen BILLEDER AF LIV i Salonen på Østerbro. Som optakt til hans medvirken på festivalen lavede jeg denne podcast, hvor Khalid bl.a. fortæller om, hvordan han begyndte at tegne og hvad det var, der netop gjorde ham så fascineret af det, men også om den pris han betaler for sin frihed, for han er nødt til at se sig tilbage over skulderen. Og aner stadig ikke, hvor han og familien skal tage hen, når opholdet i København er ovre.
FØLG KHALIDS ALBAIHS ARBEJDE HER:
Mød både Louise Christine Larsen og Khalid Albaih på den kommende festival MØD VERDEN, hvor de medvirker på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro.
Louise fortæller først om satiretegningernes historie, hvorefter Khalid fortæller om den nutid som han lever med dem i og som han genfortæller via sine tegninger.
