onsdag den 17. juli 2019

Mød Katrin Ottarsdóttir, færøsk filminstruktør og forfatter

Foto: Hugin Eide.

Vi mødtes i Nordatlantens Brygge til visningen af Katrins debutfilm ”Atlantic Rhapsody” (1989), der var den første færøsk producerede film. Siden er det blevet til mange andre bl.a. ”Bye, Bye Bluebird” (1999), der er en roadmovie, der foregår på Færøerne, ”Ludo” (2014), der er et næsten ordløst kammerspil og tre portrætfilm bl.a. med den færøske digter Joanas Nielsen. 

Mød Katrin på den kommende festival - og på denne 17. festivalpodcast, hvor hun bl.a. fortæller om novellesamlingen ”43 Bagateller”, som Katrin debuterede med i efteråret, men faktisk er det den fjerde bogudgivelse, men den første som er skrevet direkte på dansk, mens de øvrige har hun oversat fra færøsk. 




”43 Bagateller” består af 43 korte fortællinger, der skærer sig dybt ind i kroppen. Et par er overraskende  muntre, mange er dobbelttydige og langt de fleste er begsorte og afgrundsdybe. Det er skæbnefortællinger, der med få ord opridser et helt univers for læseren. Det er ualmindelig stærkt skrevet. Med stor sproglig økonomi og med en afgrundsdyb menneskelig indsigt. Det er skræmmende godt præsteret. Vi mødtes for at tale om film, digt og prosa. Det blev til en samtale, der udspandt sig fra Nordatlantens Brygge og til Hedehusene med mange færøske afstikkere.


Den indledende lydmosaik er fra debutfilmen ”Atlantic Rapsody”, mens resten er fra soundtracket til ”Ludo”, der er komponeret af Sune Kølster, der har givet lov til at det kan blive gengivet på podcasten her.




Mød Katrin Ottarsdóttir 
på den kommende festival MØD VERDEN
hvor hun fortæller og læser op fra "43 Bagateller", 
når hun medvirker på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro
torsdag den 15. august kl. 19-21.


Facebook: 
- og den 4. festivaldag.

mandag den 15. juli 2019

Minder fra rejser jeg aldrig har været på II




Den unge fyr, der vil sælge mig et kamera, rækker det frem mod mig. Han prøver at fange mit blik. Jeg spørger på engelsk, hvad det koster. Han viser mig 5 fingre. 50 kr. Foran ham på jorden ligger der nogle ekstra ting som han også forsøger at sælge. Det hele ser beskidt og tarveligt ud. Undtagen kameraet, men der er uden etui. Men hvor har han det fra? Er det stjålet, glemt eller bare smidt ud? 



Hjemme googler jeg mig til, hvilken batterioplader, jeg skal have. En uge efter får jeg den, og straks jeg får opladt batteriet, kan jeg åbne kameraet. Jeg tager memory-kortet ud og sætter det ind i min computer, og opdager at der ligger næsten 1.000 feriebilleder. 



De første billeder er fra Thailand. Jeg har selv været i Thailand, men ikke dér. Det er en familie. De er fire afsted. Jeg vil følge dem på deres rejse igennem Thailand. Følger deres rejseminder fra den rejse som jeg ikke selv har været på, men via deres billeder rejser jeg med dem. 



De indsamlede feriebilleder ligger gemt på kameraet som en ø som jeg kan svømme rundt om og kigge på. Jeg kigger billederne igennem, og de bliver indgangen til en fortælling. En fortælling, der tager afsæt i de fremmede fotos, men mest af alt kommer til at handle om mine egne rejser og de spor som de har afsat i mig. Om det flyvende og det rejsende og om at række ud efter det og gribe fat. 



Jeg rejser med andre ord med på de fremmede fotos. Jeg sætter af og løfter mig op i luften, bevæger armene op og ned, og svæver afsted på minder fra de rejser jeg aldrig har været på, mens jeg tænker på dér, hvor jeg faktisk har været.


-----------------------

MINDER FRA REJSER JEG ALDRIG HAR VÆRET PÅ
er en performance, der får premiere 
under den kommende festival MØD VERDEN.
Et uddrag kan opleves til festivalåbningen
fredag den 9. august i Apostelkirken kl. 19-22 på Vesterbro, 
mens det kan opleves i sin helhed som afslutning på 3. festivaldag 
i Global Art Gallery i Vanløse, tirsdag den 13. august kl. 16-21.

Thulla Wamberg har komponeret musikken
Shohreh Shahrzad har lavet visuals og danser
selv har jeg skrevet teksten som jeg læser

Læs mere om tilblivelsen

søndag den 14. juli 2019

Mød Anja Gram


Foto: Michael Svennevig.

Anja Gram er illustrator og musikerdatter, og fortæller om glæden ved at blæse i et strå. Over 150 bogtitler er det blevet til. Hun drømmer om at gennemillustrere ”1001 Nats Eventyr” – igen, men også H.C. Andersens eventyr. I så fald ville hun starte med ”Fyrtøjet”. Hun er vild med 1700-tallet. Især herretøjet i 1770´erne. 

-Det er der musik i. 


                                                                                                                     Illustration: Anja Gram

Hendes personer er grænsende til det stereotype, og alligevel forlener hun dem med en meget stor medmenneskelighed og empati. Så selv om de er udgakkede bliver de aldrig udstillet, for de er altid skildret med stor varme og kærlighed. 

Illustration: Anja Gram


-Jeg elsker mennesker, siger Anja og ler på denne 16. festivalpodcast.


Foto: Michael Svennevig.


"Nej, se dog! Så kom du lige forbi – Klik. Rejs ud.  Og tag på eventyr i min verden af illustrationer. Der er både portrætter, illustrationer til børnebøger og eventyr, til kort – måske endda til langt – og til dig. Så pak en kuffert med plads til det hele og tag afsted …" Se mere på Anjas hjemmeside.


 Mød Anja til festivalafslutningen af MØD VERDEN
søndag den 18. august 2019 kl. 13-16 
i gårdhaven ved Dansk PEN, 
Dronningensgade 14 på Christianshavn 
(i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, 
Strandgade 6 - et par gader derfra).

Facebook: 
Se festivalen MØD VERDEN 

torsdag den 11. juli 2019

Mød Khalid Albaih. En Friby-kunstner takker af




Friby-ordningen er en beskyttelse af forfulgte kunstnere.


Khalid Albaih, der er satiretegner fra Sudan, har været i Danmark gennem de sidste to år, men nu er opholdet ovre og han rejser videre. Men hvor kan man tage hen, som forfulgt satiretegner?


Mød Khalid en sidste gang, inden han med sin familie rejser videre. Og hvis du ikke allerede har mødt ham, så er det sidste chance - i hvert fald i denne omgang.


Selv oplevede jeg ham i samtale med Louise Christine Larsen (mag. art og kunsthistoriker med speciale i satiretegninger), inden han kom hertil som Friby-kunstner. Det var på Islands Brygge i sommeren 2017, hvor de talte om Khalids tegninger og hans politiske situation - eller rettere den politiske situation som hans tegninger er født ud af.

Louise Christine Larsen 
tegnet af Annette Carlsen, 
26. september 2015


Ved velkomstarrangementet på Københavns Hovedbibliotek var Khalid bl.a. i samtale med Rasmus Boserup. Under de efterfølgende spørgsmål fra salen svarede Khalid på et spørgsmål om Muhammed-tegningerne:

”Alting startede mange år før det, der siden blev kendt som det arabiske forår, for vi blev hele tiden holdt uden for politisk indflydelse. Der var ingen steder, hvor vi kunne udtrykke os selv og debattere, hvad der skete. Vi fik altid at vide, at vi ikke vidste nok og heller ikke forstod nogen ting. men internettet gav os en ny platform, hvor vi kunne kommunikere og lære hinanden at kende. Det var på et tidspunkt, hvor jeg forgæves havde forsøgt at få mine tegninger publicerede. Hver gang jeg kontaktede en avis, så blev jeg afvist, fordi mine tegninger var anderledes. De havde ingen tekst, intet sprog, netop fordi jeg ønskede at de skulle være internationale. jeg ønskede at de skulle være forståelige for den anden del af verden, for resten af verden. Det var problemet, for vi var lukket inde og ingen andre vidste, hvad der skete i vores del af verden – og det vidste vi heller ikke selv. Så sprogbarrieren var en stor del af det. Det endte med, at en redaktør bogstavelig talt sparkede mig ud med bemærkningen: ”De er ikke sjove!” og jeg svarede, at det var fordi situationen ikke var sjov. For mig var det et livsomvendende øjeblik, for jeg behøvede faktisk ikke hans 200 læsere, for jeg gik ”on line”. Det var sikkert allerede inden Facebook, og da det så kom lagde jeg tegninger ud der. Først var det bare mine venner, der likede dem og delte dem. Det var i en periode, hvor jeg mødte en masse mennesker, der over hele verden prøvede at gøre det samme, for at omgå og overvinde det, der forhindrede os i at komme til orde. Det var en masse forskellige kunstnere, og vi dannede en slags gruppe, selv om mange af os i dag endnu aldrig har mødtes, og nogle af dem er mine nærmeste venner, og vi kommunikerer dagligt. Så da Mohammed Bouazizi satte ild til sig selv i Tunesien, var det sådan vi alle følte. Der var en sådan desperation, og ingen vidste, hvad de skulle gøre. Det var en meget vanskelig tid, men vi vidste alle, at hvis det først startede, ville det aldrig ende. Jeg tog et foto af min hånd, hvor den ene finger havde det tunesiske flag, mens de øvrige var det egyptiske, sudanske, algeriske og liberiske flag, for det skete i alle de lande. Nu er det blevet undertrykt i alle landene, så det var kun i Tunesien at det skete, men alle vidste at det ville ske. Da jeg postede det on line tog det fart. Det var utroligt at se, hvor mange, der brugte min tegning. Selv om jeg knapt nok kendte nogen tunesere, så følte vi os så forbundne. Alle følte sig forbundne. Alle var på twitter og facebook. Det var et tidspunkt, hvor vi alle arbejdede sammen.”


Året efter, i sensommeren 2018, medvirkede Khalid på festivalen BILLEDER AF LIV i Salonen på Østerbro. Som optakt til hans medvirken på festivalen lavede jeg denne podcast, hvor Khalid bl.a.  fortæller om, hvordan han begyndte at tegne og hvad det var, der netop gjorde ham så fascineret af det, men også om den pris han betaler for sin frihed, for han er nødt til at se sig tilbage over skulderen. Og aner stadig ikke, hvor han og familien skal tage hen, når opholdet i København er ovre.


FØLG KHALIDS ALBAIHS ARBEJDE HER:

Mød både Louise Christine Larsen og Khalid Albaih på den kommende festival MØD VERDEN, hvor de medvirker på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro.

Louise fortæller først om satiretegningernes historie, hvorefter Khalid fortæller om den nutid som han lever med dem i og som han genfortæller via sine tegninger.




onsdag den 10. juli 2019

Mød Christina Svennevig



Foto: Michael Svennevig.


”Jeg har altid været søgende, og min rejse har været meget lang. Der er noget andet end det vi bare kan se. Men jeg havde pakket det væk i mange år, for jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle bruge det til. Som barn var jeg én, der læste meget. Ja, jeg læste alt det jeg kunne komme i nærheden af. Umiddelbart lå det ikke i kortene at jeg skulle begynde at spille på nepalesiske klangskåle.”

Hør om Christinas møde med de klangskåle, der siden kom til at betyde så meget for hende – og oplev det selv på den kommende festivalen – eller på denne 15. festivalpodcast.



Foto: Michael Svennevig.



”Da jeg første gang fik en skål på kroppen og mærkede vibrationerne fra skålen ind i kroppen, og hvad det kunne gøre, tænkte jeg: ”Dét der bliver jeg nødt til at dykke dybere ned i.”

På festivalen MØD VERDEN vil hun sammen med John Søncksen lave en mini klangmassage-session på festivalens 3. dag i  i Global Art Gallery i Vanløse. Men Christina er også med i Vokalgruppen Syng med Hjertet, der er ledet af Naja Månsson og som medvirker til festivalafslutningen i Gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat på Christianshavn

tirsdag den 9. juli 2019

Mød Elisabeth Arnsdorf Haslund

Foto: Michael Svennevig.


Vi befinder os i FN-byen på Marmorvej i Nordhavnen, hvor et helt nyt kvarter er skudt  i vejret gennem de sidste år. Høje nye bygninger strækker sig op mod himlen, mens  havvandet slår ind mod kajkanten. Vi skal netop tale om havet – og om hvad det gør ved os. Om hvordan det på én gang både forener og især adskiller os. 

Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR - FNs flygtningeorganisation i Danmark, medvirker på den 14. festivalpodcast. Fornylig stillede hun op til arrangementet "En bøn til havet" i Apostelkirken 2. pinsedag – og gør det igen til festivalåbningen af MØD VERDEN.  Jeg har spurgt hende hvorfor?


 

På initiativ af Madame Garborg eller Hanne Karin Garborg, som hun også hedder, var der reading i Apostelkirken 2. pinsedag, hvor Khalid Hosseinis tekst "En bøn til havet" blev læst op og sat i musik på fineste vis af Mika Filborne (flygel) og Ole Bundgaard (saxofon).

Elisabeth Arnsdorf Haslund indledte og gjorde det så godt, at jeg har inviteret hende til at komme tilbage og introducere et uddrag fra "En bøn til havet" til festivalåbningen, fredag den 9. august kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

En selvstændig podcast er dedikeret den fine opførelse i Apostelkirken 2. pinsedag, og bliver offentliggjort op til festivalen. 

På podcasten medvirker alle fem omkring arrangementet:  initiativtageren, Madame Garborg  musikerne Mika Filborne og Ole Bundgaard, kirkens indvandrepræst Niels Nymann Eriksen - og ikke mindst Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Men her er der mulighed for at høre mere om alle de fakts, der alt for sjældent når frem gennem mediernes meget politiserende formidling, hvor proportionerne alt for ofte bliver vredet  af led.
For hvad er virkeligheden bag alle de tal som det er alt for let at drukne i - eller blive vildført af?



Foto: Michael Svennevig



Mød Elisabeth til festivalåbningen 
af MØD VERDEN
fredag den 9. august 2019 kl. 19-22 
i Apostelkirken på Vesterbro.

Facebook: 
Se festivalen MØD VERDEN 


Foto: Michael Svennevig

mandag den 8. juli 2019

Mød Helene Johanne Christensen




Foto: Michael Svennevig.



”Jeg kan tit føle at hverdagssproget ikke slår til. Heller ikke, hvis man føler et eller andet eller møder modstand i livet, så har man ikke nødvendigvis sprog til at gribe om det, og det synes jeg at lyrikken kan. Det kan favne kropsligheden og bevidstheden i ét på en anden måde end det logiske hverdagssprog kan. Også som et spejl og som en samtalepartner. Tit er det noget med at verden og følelserne bliver mere nuancerede. Der er plads til det i digtet. Eller imellem mig og digtet. Ja, man rummes på en anden måde.”



Hør Helene Johanne Christensen fortælle 
om sin debuterende digtsamling BLÅ 
på denne 13. festivalpodcast 
- og på den kommende festival.


”Jeg vil ikke tale om et digt som en spejling af forfatterens følelser. Straks det kommer ud og bliver poetisk sprog og ord sat sammen, så holder det op med at være forfatterens. jeg oplever at ordene i ”Blå” har sin egen materialitet. Det føltes som om det var ting, altså fysiske genstande som jeg flyttede rundt på, i et forsøg på at forandre noget. Hvordan ser verden ud? Hvordan ser denne relation mellem du´et og jeg´et ud, hvis jeg flytter statuen lidt den her vej og kaster lys fra en anden side? Forandrer det sig da til det bedre? Kan det forandre sig? Disse skift, som en dans, nærmest som en koreografi, er de der ord der føltes som ting for mig. jeg ved så ikke om det egentlig lykkes, for det er meget åbent.”

Læs mere på forlagets hjemmeside.



Foto: Michael Svennevig



Mød Helene Johanne Christensen til festivalafslutningen 
af MØD VERDEN
søndag den 18. august 2019 kl. 13-16 
i gårdhaven ved Dansk PEN, 
Dronningensgade 14 på Christianshavn 
(i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, 
Strandgade 6 - et par gader derfra).
Facebook: 
Se festivalen MØD VERDEN