HVOR REGNBUEN ENDER. 2. præsentationspodcast

Teatergruppen BATIDA. Foto: Ditte Valente.

Forud for festivalen HVOR REGNBUEN ENDER offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts. De første 12 er klar til offentliggørelse og vil blive lagt ud løbende.

For at give et overblik over samtalerne, er der lavet to præsentationspodcasts  med uddrag fra de 12 første samtaler - 6 på hver. 

Her er den 1. præsentationspodcasten .

Lyt med, når den 2.præsentationspodcast offentliggøres i dag.

Her er korte uddrag med:

1) Søren Valente Ovesen: ”Batida i Mongoliet”

Sjældent har en rejse været så bøvlet og meningsfuld på en og samme tid. I slutningen af oktober 2019 rejste teatergruppen Batida mod øst med 3 forestillinger i 19 store kufferter med udsigten til et tætpakket program i Mongoliet. En uforudsigelig og uforglemmelig tur. Skuespiller, instruktør og dramatiker Søren Valente Ovesen fra Teatergruppen Batida fortæller.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

2) Jeremy Wilson og superheltene

Hvem drømmer ikke om at være en superhelt? Det er noget, som Jeremy Wilson kan genkende og spejle sig i. For Jeremy er heller ikke som de fleste: 21-årig animator, der går på 4. semester på miljøingeniørstudiet DTU, og som i efteråret vandt filmpris for tegnefilmen ”Ibrahim & Andreas”, der handler om homoseksualitet i indvandrermiljøet.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

3) Cindy Lynn Brown: Digter og småkageopfinder

Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.”

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

4) Birgitte Bregnedal: Fra økonom til børnebogsforfatter

”- Jeg troede, at jeg skulle være så klog og skrive voksenromaner. Det var først, da jeg gav slip, at der kom børneromaner. Og så var det befriende ikke at skulle lyde så klog, som jeg skulle som økonom. Det var mere tæt på følelser, siger Birgitte Bregnedal”.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

5) Margrethe Tjalve: ISESKROG

Magrethe Tjalve skulle på studietur til Grønland, og begyndte at læse om Grønlands missionshistorie – og om det særlige, som knytter Grønland og Danmark sammen. Margrethe læste om Hans Egede og Gertrud Rask, men der var noget som hun ikke kunne få til at passe, og det fik hende til at skrive romanen ”Iseskrog”.

Læs mere & hør podcast. 

Foto: Michael Svennevig

6) Madame Garborg: Et styrtdyk tilbage til barndommen

Det er et styrtdyk tilbage til barndommen, når Madame Garborg i sin nye monolog ”Bare en skål – hurtigt!” tager os med tilbage til dengang hvor der ingen hjælp var at hente.  Men når det gør allermest ondt, kommer humoren og forløser det hele.

Læs mere & hør podcast. 

Lyt til denne 2. præsentationspodcast.

Lyt også til den 1. præsentationspodcast.

Læs mere om festivalen HVOR REGNBUEN ENDER

*

Mikas Lang: "MELANIN"

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til den 6. festivalpodcast med Mikas Lang.

Mikas Lang debuterede på forlaget Sievers med digtsamlingen MELANIN i 2019. Melanin er mørkfarvet pigment, der findes i huden. Og det er ikke for ingenting, at podcasten indledes af trompetfanfaren fra Billie Holidays ”Strange Fruit”, for Mikas Lang skriver:

”der hænger stadig slaver/i mit stamtræs grene” ( s. 21)

menneskeskoven ligger lige for/hvor vi mærkelige frugter hang/og rådnede i træerne”( s. 23) 

Det bliver endnu tydeligere, når man læser digtene, der også er som en rystende fanfare, der går gennem marv og ben. Men det er også en samtale om, hvordan vi er blevet farveblinde, men uden at det gør det bedre. Som digter vrider og vender Mikas sproget. Ryster og chokerer det for at fraviste det nye betydninger. Sproget giver sig og giver igen. Det er flot, overvældende pågående og ordsmidigt, men det er også en tekst, der nærmest detonerer. Det giver brandsår at læse den.

”jeg defineres af det/jeg næsten ikke er/ og jeg er ikke andet”

Mikas Lang taler i digtsamlingen om historieløshed og om ikke at kunne få vejret, og skriver:

”jeg er barn af angsten”,

men også om at varme sig ved undergangens bål, når han skriver:

”det bliver uden tvivl et prægtigt bål”

for

”vi må starte forfra”.

Det er som om teksten som en anden Fugl Fønix gang på gang tilintetgøres, for bagefter at genopstå af asken.

”der er noget med mine øjne/ de fleste vinkler er blinde”  (s. 18)

”sort skam – køn kannibal”

”sorte huller/ i historien/ sorte huller i sproget” (s. 22)

Foto: Michael Svennevig

Podcasten er optaget inden Black Lives Matter-demonstrationerne tog fart både herhjemme og i udlandet i kølvandet på politidrabet på George Floyd. Efterfølgende har jeg spurgt Mikas:

-Hvordan oplever du tiden og den ånd, der er over os nu, for det har jo ændret sig siden du og jeg optog podcast-samtalen?

Mikas Lang: ”Black Lives Matter har fra sin begyndelse i 2013 for mig været en kilde til både glæde og inspiration, sorg og styrke. Sådan har jeg også haft det i den senere tid. Meget intenst. (Jeg har skrevet en lille tekst om det her). Alting sker jo også i en vekselvirkning, og det gør mig uendeligt trist med det brutale racistiske mord på Bornholm for nylig – og jeg bliver rasende over, at vi har et politi og nogle medier, som kategorisk nægter at forholde sig til virkeligheden. Omvendt forsøger jeg at holde fast i, at sådan noget sker som reaktion på, at tingene faktisk er ved at forandre sig til det bedre.”

 Lyt til den 6. festivalpodcast med Mikas Lang.

Mød Mikas Lang på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro 

Lyt til festivalens 1. præsentations podcast  

        med uddrag fra de 6 første festivalspodcasts.                                                                                             

Læs mere om festivalen 

HVOR REGNBUEN  ENDER

Anmeldelse: ANNAS VERDEN på Sophienholm

I gudesmukke omgivelser udspiller forestillingen ANNAS VERDEN sig i disse dage i parken ved Sophienholm. Smukkere sted kan ikke tænkes til beretningen om Skagensmaleren Anna Ancher (1859-1935), der blev født som datter af Brøndums Hotel i det der skulle blive til en af de mest fejrede kunstneriske perioder i dansk malerhistorie. Hun blev født til at være kunstner i en tid, hvor kvinder stadigvæk ikke havde adgang til Kunstakademiet. Til gengæld gik hun på Vilhelm Kyhns malerskoler for kvinder i København, men det var først da hun giftede sig med den unge fremadstormende Akademi-uddannede maler Michael Ancher at hendes egen karriere kom igang, men det var samtidig også tidspunktet, hvor hun blev mest presset til at skulle vælge mellem at være mor, hustru og kunstner, for hvordan udfylde alle tre roller samtidig med at hun blev udråbt til at være midtpunkt for alle de malende mænd, der slog sig ned på Skagen omkring forrige århundredskifte? Det er her at forestillingen træder i karakter. Især i mødet mellem Anna Ancher og P.S.Krøyers tilkommende Maria Triepcke. Tydeligvis er Marie blot én blandt mange piger i Krøyers liv, mens Anna er en ener blandt kunstnerne på Skagen. 

Foto: Per Morten Abrahamsen

I forestillingen skrevet af Julie Petrine Glargaard og itonesat af Nanna-Karina Schleimann er der spændende kønspolitiske udvekslinger mellem de to malende kvinder, for som Marie siger, så ville hun være mindst lige så god som Krøyer, hvis hun havde samme muligheder som ham. Men i stedet så forventes det at hun som kvindelig kunstner højest beskæftiger sig med motiver fra hjemmelivet. Netop det som Anna Ancher bliver en så stærk formidler og skildrer af. Og farverne. Farverne synger og Anna synger sammen med dem. Hendes skildringer af lys og farvernes spillen i lyset på en væg bliver hendes bidrag til den danske kunsthistorie. Stadig i dag sitrer hendes palet og hendes motivkreds virker så vedkommende som altid, mens de malende mandlige Skagensmaleres motiver af stedets fiskere, nu fremstår bedagede og gammeldags, så er det som om lyset stadig står og sitrer i Anna Anchers billeder. 

 Foto: Per Morten Abrahamsen

Oprindelig skulle forestillingen have akkompagneret den nyligt afsluttede udstilling på Statens Museum for Kunst (SMK), men den er stærk nok til at stå alene. Men udstillingen vender tilbage til hovedstaden til november og indtil da kan den opleves på Skagen Museum.

Som malerparret Anna og Michael Ancher er Julie Riis og Pelle Nordhøj Kann skønne og dejlige at se på - og godt instrueret af Jennifer Vedsted Christiansen. Julie Riis har flest nuancer i sit spil, men til gengæld er Pelle Nordhøj Kann umådelig charmerende, og det falder i hans lod at skulle skildre mange af de begrænsninger som Anna møder, og det slipper han godt fra. De har begge noget djærvt og jordbundent over sig, der forplanter sig direkte til publikum. De er elskelige med denne higen efter det kunstneriske og lyset. Ikke mindst lyset. Luise Kirsten Skov har flere roller og hun er en køligere og smukkere spiller, der skiftevist skal være Marie og P.S. Krøyer, men også Alba Schwartz, der flirter og skriver på en bog om Skagensmalerne baseret på Michael Anchers dagbogsoptegnelser.  Nanna-Karina Schleimann leverer en festlig lydscenografi til forestillingen. Mens Sir Grand Lear står for den faktiske scenografi. Ikke mindst er den indledende præsentation af Anna Ancher som statue af Astrid Noack imponerende og visuelt overdådig.

                                                                  Foto: Per Morten Abrahamsen

Det er blevet til en ujævn forestilling med store højdepunkter. 

Det er en hårfin balance, for godt nok er skildringen af de kvindelig begrænsninger i forrige århundrede det som vi formodentlig har lettest ved at identificere os med idag, men det er samtidig også i brudfladerne mellem de to ægtefæller at forestillinger flere steder bliver mest triviel. Det er selvfølgelig et dilemma. I forestillingen fungerer smerten bare ikke, men det gør glæden til gengæld dobbelt så godt som fx. i scenen, der nærmest formidles som en dans, hvor Anna Ancher maler og lever som aldrig før og tydeligvis føler sig meget bedre tilpas end ægtemanden Michael Ancher, da de besøger verdensudstillingen i Paris. Disse scener bobler af glæde og livslyst. Det er også en fornøjelse at se en kærlighedshistorie udspille sig på den hvide bro ovenover scenen. Smukkere kunne det ikke gøres. Mens smerten ikke forplanter sig og heller ikke bliver skildret med samme følelsesmæssige dækning.

                                                                   Foto: Per Morten Abrahamsen

Måske er det bare en skildring af glæden og de begrænsninger som den mødes med for en kvindelig kunstner - og måske stadig gør det? Mens smerten stadigvæk er sværere at favne. 

Så nogen helstøbt forestilling er det ikke, men i stedet formår den som det farvemættede lys på Anna Anchers malerier at besætte tilhørerne med en let perlende rus og det er i grunden ikke så dårligt.

ANNAS VERDEN

af Julie Petrine Glargaard

Det Flydende Teater og Teatergrad

1. juli - 12. august 2020

Sophienholm, Nybrobej 401, 2800 Kongens Lyngby

75 min.

Medvirkende: Julie Riis, Luise Kirsten Skov, Pelle Nordhøj Kann + Nanna-Karina Schleimann

Instruktør: Jennifer Vedsted Christiansen

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard

Komponist: Nanna-Karina Schleimann

Scenograf: Sir Grand Lear

Lysdesign turné: Martin Danielsen Barnung

Skrædere: Maria Ipsen, Katrine Bunton, Marie Teudt + Sara Steen Andersen

Bygger: Nikolaj Heiselberg Tarp

Forestillingsleder: Karen Zenia Hal Hermansen

Junior producent & forestillingsafvikler: Anne Sofie Rimestad

Kreativ producent: Christine Worre Kann

Hjemmeside og billetter

*

_{Tidligere anmeldte TEATERGRAD-forestillinger:}

_2020:

_{Tænker altid på dig}

_Queens

_2019:

_Beatroots

_{Dødsdansen 3.00}

_2018:

_Udvandrerne

_{Ikke uden min mor}

_2017:

_{Skjult nummer}

_{(sammen med Cantabile 2)}

_2016:

_{En landsby på højkant}

_{(sammen med Familien)}

_Forført

_2015:

_Husker du?

_*

_{Se også fortegnelsen}

_{over de øvrige 117 teateranmeldelser.}

Visesangeren Iben Hasselbalch

Foto: Majka Bjørnager. 

Iben Hasselbalch fra festivalen MØD VERDEN (2019) 

til festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening.

Iben Hasselbalch har været med på festivalerne flere gange. Første gang var i 2014, hvor hun medvirkede til festivalafslutningen i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat på Christianshavn, hvor hun dels fortalte om en af sine mange spanske litterære oversættelser og dels spillede et par viser. Siden har hun været med flere gange. Ikke mindst i HF Prøvestenen, hvor hun var med i 2017 og 2019 – og i år er hun det igen. 

Se videoen med et lille uddrag fra Iben Hasselbalchs sang ”Bellevue” 

fra cd´en: ”Drømme og andre sange” (2016). 

Filmet af Irma Clausen i HF Prøvestenen i 2017. 

Hele indslaget kan høres her.

Ibens første cd, ”Tankens magt”( 2009) består ligesom efterfølgeren, ”Drømme og andre sange”(2016) af sange, der er skrevet og komponeret af Iben selv. Ofte er det viser, der både har et varmt, men også satirisk blik på livet omkring os.

Hør titelnummeret fra ”Tankens Magt”

Uddrag fra festivalanmeldelse:

”Det er som om sangene synges ind i et univers, hvor tiden standses. Det dufter solvarmt, og jeg ser de kornbølgende marker for mig, og ellers er de gengivet som baggrund for de optrykte tekster i det tilhørende lille hæfte. Der er en evig følelse af sommer, men også af sensommeren, der er ved at tage over. Forude venter efteråret og siden vinterens mørke. Det ligger altsammen som en tone under sangene og måske især i Ibens klangfulde mørke, modne stemme. Det er sange, der egner sig til at blive sunget udendørs til hendes eget guitarakkompagnement, selv om det sagtens også går an indendørs, så smukt som det er tonesat på cd´en af Stanley Samuelsen, der spiller guitar, bas, harmonika, mundharpe og keyboard, mens Iben synger.”

 Læs hele festivalanmeldelsen af ”Drømme og andre sange” (2016). 

Mød Iben Hasselbalch 
på festivalens 2. dag i HF Prøvestenen på Amager.

Læs mere om festivalen 
HVOR REGNBUEN ENDER

NYNNE BILLESBØLLE TWOREK: Set igennem en glasdør

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til 2. del af podcasten ”Til Lea”

I efteråret 2019 mødte jeg Eva Billesbølle Tworek, der indviede mig i sine kommende udstillingsplaner. Det resulterede i en podcast, som optakt til Evas medvirken på festivalen sidste år, hvor hun præsenterede datteren, Nynne Billesbølle Tworek, der arbejdede på en digtsamling med samme tema som udstillingen. Digtsamlingen er i mellemtiden blevet færdig og har fået titlen GLASDØREN. Både Eva og Nynne er med på den kommende festival, hvor Eva fortæller om arbejdet med færdiggørelsen af udstillingen, mens Nynne fortæller om den nye digtsamling.  Både udstilling og digtlancering løber sammen, for digtene akkompagnerer malerierne på udstillingen – og omvendt.

Hør mere på denne 5. festivalpodcast, der er 2. del af ”Til Lea”.

I første del fortælleren moren, Eva Billesbølle Tworek, om arbejdet med udstillingen, der handler om datteren Lea, som er født med et kromosom for meget og har Downs syndrom. Mens datteren, Nynne Billesbølle Tworek, fortæller om, hvordan det er lykkedes at opbygge og udbygge kontakten til søsteren uden om forældrene. Det er stadigvæk en ny og sitrende kontakt. Men faktisk går det mange år tilbage, selv om det stadig føles nyt. Det er svært, men spændende.

Via podcast-optagelserne med mor og datter er der mulighed for at følge deres arbejde med maleri og digt. Det er et møde med to kunstnere, der på hvert deres felt har sat ord og billeder på noget af det unævnelige og tabuerede, der ligger i at fortælle om at have et barn og en søster med Downs syndrom. For hvad betyder det, og hvilken historie fortæller det om os andre?

                                                                   Foto: Michael Svennevig

For i mødet med Lea møder vi også det irrationelle, og det giver os mulighed for at lære noget om at være menneske. For det giver indblik i meget af det, som vi til dagligt glemmer, og som vi alligevel higer og stræber efter. Det er ikke for ingenting, at udstillingen er døbt ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN, for vi bliver sat til tælling, når vi skal genopfinde os selv i mødet med en som Lea. Her kan vi ikke klare os igennem med hurtige løsninger. Her er der kun nærvær og autencitet, der gælder. Det er noget af det møde, som udstillingen ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN og digtsamlingen GLASDØREN forsøger at fastholde, og som vi med Nynne Billesbølle Tworek og Eva Billesbølle Tworeks assistance kan møde på den kommende udstilling. Lyt med her!

Eller som Nynne skriver i digtet ”Ambivalent” 
fra digtsamlingen GLASDØREN:

”19% af den danske befolkning
 synes det er grænseoverskridende 
eller gør dem usikre/at sidde ved nabobord til 
en udviklingshæmmet/kom jeg til at læse
to dage før 
hun og jeg 
skulle på café sammen
uden forældre
pædagoger
eller vikarer. ”

                                                                            Foto: 

I podcasten taler vi bl.a. om en lille tegnet film af Alex Widdowson, der er offentliggjort via New York Times, der er en af de sjældne skildringer af livet med en bror med Downs. Skildring, der minder meget om livet med Lea, hedder: "You´re a Complete Mystery to Me. Meet my Brother Jamie".

Hør Nynne fortælle om og læse fra GLASDØREN til festivalafslutningen.

Musikken i ”Til Lea” (del 2) er improviseret af Nynne selv på klaver. Det er udsprunget af et øjebliks leg i forsøget på at favne søsteren med toner. Det samme har hun gjort med Leas lyde. 

Hør også Nynne i samspil med Marie Holm Hansen til festivalåbningen. 

Lyt til 1. del og 2. del af podcasten.

Lyt til festivalens 1. præsentations podcast 

med uddrag fra de 6 første festivalspodcasts.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN  ENDER


*

EVA BILLESBØLLE TWOREK: At fange øjeblikket

Foto: Michael Svennevig.

1. del af podcasten ”Til Lea” (i to dele)

I efteråret 2018 mødte jeg Eva Billesbølle Tworek, der indviede mig i sine kommende udstillingsplaner. Det fortalte hun om på podcasten , der blev lavet som optakt til Evas medvirken på festivalen sidste år (læs mere), hvor hun på festivalens 2. dag i Vanløse malede til lyden af nepalesiske syngeskåle. Det blev til et af malerierne på den kommende udstilling ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN. Eva fortalte også om ideerne bag udstillingen, der siden har taget konkret form. Det fortæller hun om på den kommende festival HVOR REGNBUEN ENDER forud for udstillingens åbning til efteråret.

Allerede på festivalen sidste år nævnte Eva, at datteren, Nynne Billesbølle Tworek, arbejdede på en digtsamling med samme tema som udstillingen. Den er i mellemtiden blevet færdig og har fået titlen GLASDØREN. Både Eva og Nynne er med på den kommende festival, hvor Eva fortæller om arbejdet med færdiggørelsen af udstillingen, mens Nynne fortæller om den nye digtsamling.  Faktisk er det meningen, at udstilling og digtlancering løber sammen, for digtene akkompagnerer malerierne på udstillingen – og omvendt.

Lyt til 1. del af podcasten: ”Til Lea”.

"Portræt af Lea" var med på Janus VestjyllandsKunstmuseum, da de i sidste weekend åbnede 

KS - 48. censurerede udstilling i Tistrup, hvor billedet kan ses fra den 20.6.-9.8.20.

I 1. del fortæller moren, Eva Billesbølle Tworek, om arbejdet med udstillingen, der handler om datteren Lea som er født med et kromosom for meget  og har Downs syndrom.

Via podcast-optagelserne med mor og datter, er der mulighed for at følge deres arbejde med maleri og digt. Det er et møde med to kunstnere, der på hvert deres felt har sat ord og billeder på noget af det unævnelige og tabuerede, der ligger i at fortælle om at have et barn og en søster med Downs syndrom. For hvad betyder det, og hvilken historie fortæller det om os andre?

I mødet med Lea møder vi også det irrationelle, og det giver os mulighed for at lære noget om at være menneske. Det giver indblik i meget af det, som vi til dagligt glemmer, og som vi alligevel higer og stræber efter. Det er ikke for ingenting, at udstillingen er døbt ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN, for vi bliver sat til tælling, når vi skal genopfinde os selv i mødet med en som Lea. Her kan vi ikke klare os igennem med hurtige løsninger. Her er det kun nærvær og autencitet, der gælder. Det er noget af det møde som udstillingen ØJEBLIKKET BAG GLASDØREN og digtsamlingen GLASDØREN forsøger at fastholde, og som vi med Nynne Billesbølle Tworeks og Eva Billesbølle Tworeks assistance kan møde på den kommende udstilling. 

Lyt til 1. del  og 2. del af podcasten 

Musikken i ”Til Lea” (1. del) er komponeret og spillet på klaver af Benny Tworek. Det er en komposition, der forsøger at indfange billedet af Lea i toner. Benny Tworek, Leas far,  medvirker selv på podcasten og fortæller om sin oplevelse af livet med Lea.

I podcasten taler vi bl.a. om en lille tegnet film af Alex Widdowson, der er offentliggjort via New York Times, der er en af de sjældne skildringer af livet med en bror med Downs. Skildring, der minder meget om livet med Lea, hedder: "You´re a Complete Mystery to Me. Meet my Brother Jamie".

Mød Eva Billesbølle Tworek på festivalens 

3. dag i Global Art Gallery i Vanløse.

    Lyt til 1. præsentationspodcast 
- med uddrag for de første 6 festivalpodcas

Læs mere om festivalen 
HVOR REGNBUEN ENDER  


*

Ruban Arockiam: ”At give morgenmad til sin nysgerrighed”

Foto: Michael Svennevig.

Ruban Arockiam ankom til Danmark fra Indien for 10 år siden. Om kort tid får han dansk statsborgerskab, og det er i den anledning, at han på denne 3. festivalpodcast fortæller om, hvad det betyder for ham. Ruban er tamiler fra det sydlige Indien, men har altid følt sig som del af et mindretal, men bliver nu for første gang en del af et flertal - i hvert fald rent sproglig. Han ved egentlig godt, at han aldrig bliver rigtig dansker, og alligevel glæder han sig over, at han for første gang nogensinde selv kan forstå statsministeren - uden at skulle have det oversat. Sådan var det ikke i Indien.

Ruban er delvist opvokset hos sin mormor og delvist på børnehjem. Børnehjemmet lærte ham noget om fællesskab og sammenhold. Det er noget han har taget med sig, og som han har kunnet bruge i mødet med danskerne.

Det fælles og interessen for andre har fulgt ham siden. Et af hans første jobs i Danmark var som avisbud. På podcasten fortæller han bl.a. om mødet med en ældre dame, der kom ud og tog imod avisen ved 03-tiden om natten, og som gerne ville tale med ham og interesseret spurgte til, hvad han lavede i Danmark. Da de skiltes gav hun ham 100,- kr.

Som Ruban fortæller: ”Jeg havde ikke brug for pengene, for jeg fik jo løn for arbejdet, men jeg tog alligevel imod pengene, fordi det glædede hende. Det havde gjort hende ked af det, hvis jeg havde afslået det.”

Foto: Michael Svennevig

Senest har han haft andre og helt anderledes jobs, som da han i forbindelse med sit RUC-studie i EU Lovgivning & Forvaltning var guide på DEO´s rejser til Strassbourg, hvor han viste danskerne rundt og fortalteom EU.

Se samtalen med Ruban Arockiam fra festivalen MED OG UDEN SMYKKER 

fra VerdensKulturCentret på Nørrebro i august 2016 (samtalen begynder ved 9:36)

Ruban har altid syntes, at det har været interessant at tale med andre. Det kan man ikke undgå at mærke, for det lyser ud af ham, så det var nok også grunden til et af hans første danske dilemmaer, da han ikke vidste, hvad han skulle juleaften. Ikke fordi han ikke havde nogen steder at gå hen. Snarere tværtimod, fordi han havde flere invitationer og ikke vidste, hvilken han skulle vælge...

*

Ruban medvirkede i portrætsamtalebogen 

JA TAK, TIL KAFFE (Epigraf, 2017)

- og har selv bidraget med tekster til bøgerne:

LIVETS GANG I HF PRØVEKLUDEN (Epigraf, 2019)

GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014)  

117 DRØMME OG VISIONER (Epigraf 2012) 

Læs Rubans bidrag: "Fra Indien til Danmark" 

Lyt til Rubans fortælling fra cd´en 

22 STEMMER FRA SOMMERFESTIVAL OM DRØMME OG VISIONER 2013

*

Musikken til denne 3. festivalpodcast 
er komponeret og spillet af Mika Filborne.

 ”Stille blomst” er fra den kommende cd "Between Elements".

Både Mika og Ruban kan opleves til festivalåbningen, 

fredag den 7.8.20 kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

Læs mere om festivalen

HVOR REGNBUEN ENDER


*