onsdag den 13. april 2022

På besøg hos billedkunstneren Lena Gemzøe

 

Foto: Michael Svennevig.

"Jeg sover i en skov om natten

for hos mig vokser træerne ind i himlen"


*

Mød Lena Gemzøe på den kommende festival "FORVANDLING eller ej", når Lena atter bager til festivalåbningen i HF Prøvestenen, 

lørdag den 6. august 2022.

*


-Hvad kan du bedst lide ved foråret?

-Fuglene! Al denne iver. Forleden så jeg en lille mus her på terrassen, men så viste det sig at være en gærsmutteunge, der var så lille at den ikke kunne flyve endnu. Men du skal se mine træer!


Foto: Michael Svennevig.

Vi sidder på terrassen og misser op mod april-solen. Det føles berusende. Efter et par kolde dage tager solen til genmæle. Det skaber forventninger om endnu mere varme.   

Lena insisterer på, at hun føler sig tung og vinteragtig, men det er svært at tro på, for der er en særlig stemning og farve omkring hende. Ikke mindst på de nye billeder, som hun lige er blevet færdig med.

Tidligere fortalte Lena om en rejse til Guatemala. Hun var ude på en lille ø, hvor der ingen veje og biler var. Der var kun naturen og naturens gang - og så havskildpadderne... Børnene løb ned og hjalp de små havskildpaddeunger ud i vandet om aftenen. Der var kun solens gang hen over himlen og naboerne at holde øje med. Det var det hele - og det var skønt!

Lena fortæller om en forestående Islandsrejse, og viser mig en droneoptagelse fra en overflyvning af et helt fantastisk naturområe, der ser så eventyrligt ud, at det synes uvirkeligt. Farverne er uforlignelige. 

Lena kan selv noget med samme farver. Lidt efter inviterer hun mig indenfor i hendes skov. Den kan lige akkurat være i kolonihavehuset, hvor den går fra gulv til loft.



-Jeg sover i en skov om natten, som du nok kan se. Hos mig vokser træerne ind i himlen. Det var også overskriften på en billedserie, jeg har lavet. Som et forsvar for en omvendt Jantelov.

Der var nogle, der ville have noget fra Karlshamn, og jeg forestillede mig at male  nogle af de flotte sten, der er ude ved kysten sammen med et af de der gamle, gamle fyrretrær. De ville have, at det skulle være 2 x 2 meter, men så ville det blive for tomt med de bare felter i siden, så jeg foreslog i stedet at lave træer. Eller rettere begyndte jeg at male træer, og da de så det, blev de begejstrede for det. Og så fortsatte jeg. Nu har jeg malet træer i flere måneder. 



-Har du gjort det før?

-Jeg har lavet en serie, som jeg kaldte "Træerne vokser ind i himlen". Det var en serie, jeg lavede som en protest mod alle "brokkehovederne", der går og brokker sig konstant, det sætter sig på én og hænger fast, og bliver til noget klistret stads. Jeg skabte dem sådan, at træerne gik op og ud i ét med himlen. Jeg har den sidste stående herinde. Den synes jeg er så flot. Vil du se den?


Lena Gemzøe: "Træerne vokser ind i himlen", akvarel (20 x 30 cm), 2022.


-Hvad er det træerne gør?

-Træerne? Stammerne? Jeg ved ikke om de bare illuderer... Jeg har set dem mange gange, når jeg går ude i skoven. De rummer alle farver og faconer. Barken er vidt forskellig fra træ til træ. Jeg har kun taget stammerne. Der er ingen rødder og ingen trækrone. Men jeg kunne godt tænke mig at lave dem 4 meter høje, så der også var løv oppe i toppen. I hvert fald på nogle af dem. 

-Dem du har lavet  er 2 meter høje, de kan lige akkurat være her hos dig. Du har ikke plads til at lave dem højere her. Du har jo ikke 4 meter til loftet.   

-Jo, jeg skal bare have en 4 meter lang træplade, så lægger jeg dem ned. Papiret er kun én meter langt, men så sætter jeg 4 stykker sammen. Selvfølgelig er det svært, men det vil jeg gerne kunne. Her kan du se, at træerne vokser ind i himlen...









Læs mere om Lena i dette kageportræt fra 2019.




Hør Lena Gemzøe 
fortælle om livet på Nokken 
og om mødet med det nordatlantiske 
i denne podcast fra 2018 - i to dele. 



Fotos: Michael Svennevig

*

Læs også de øvrige kuntsnerportrætter 
i samme serie: "På besøg hos..."

*

Foto & layout: Michael Svennevig.

Læs mere om den kommende festival.

*