Foto: Thomas Petri
Diktatoren i Mériam
Bousselmis tunesiske monolog "Det som diktatoren ikke sagde" er i eksil, hvorfra han fortæller om, hvem ham
virkelig er. Eller hvem vi tror at han er. Eller hvem han tror at vi er, siden
vi opfatter ham sådan. Det er på en gang en meget enkel og meget kompliceret
historie med tydelig adresse – også til os, et vestligt publikum,
diktatorer er ikke bare noget, der findes langt væk i Mellemøsten, for
forestillingens pointe er, at vi vælger om vi enten styrer eller lader os styre.
Holland House og Jacob F. Schokking
har som altid et stærkt og fejende flot scenografisk greb om fortællingen. Når det fungerer så godt,
som det gør her, er det en visuel betagende oplevelse. Faren er altid at
teknikken/maskinparken tager over og skuespilleren reduceres til marionet i en
teknisk spidsfindig masterplan. Det kræver en kompetent og stålsat skuespiller
som Joen Bille for at sikre balancegangen. Joen Bille er alene på scenen i 5
kvarter. Hans integritet og sceniske nærvær skærer igennem en tekst der
skiftevis kærtegner og sparker.
Det er fabulerende og visionært
stærkt revolutionsteater, der rækker ud efter publikum i sin direkte
henvendelse, men det er ikke en tekst der flytter sig. Det er både en svaghed
og en styrke, for det er teater som Speakers Corner, men
kan man lide at blive fastholdt, klemt op i et hjørne og få sat stolen for
døren i en krævende og intelligent opsætning, er det den rette forestilling.
For det er både tankevækkende og pågående teater om alle diktatorer - også om
dem inde i os selv.
Joen Bille kan fremsige en
tekst så det er en fryd. Allerede fra åbningsreplikken: ”Vær nu ikke for ivrige
efter at få mig til at sige noget.” kan man høre, hvilken sproglig og velintoneret
oplevelse det bliver. Han er velvalgt som ”den svage stærke mand”, han er ikke
bare diktator, men også menneske. Ikke hverdagsmenneske, for han er et
undtagelsesmenneske, et uhyrligt menneske, men fremstilles nuanceret og det gør
ham interessant.
Foto: Thomas Petri
Dramatikerens egen fransksprogede
speak åbner og lukker forestillingen, og placerer den i en nødvendig sammenhæng
med ordene: ”Han vil bekæmpe alle sine løgne, selv om alle tilhørerne vil
flygte fra teatersalen.” Men diktatoren er ikke til at blive klog på, for han er udspekuleret
og snu, og ved udmærket godt at uanset hvad han siger, vil vi ikke tro på ham.
Vi er først og fremmest kommet for at dømme ham. Men det er han vant til. Efter
23 år som enehersker er han vant til det.
Det arabiske forår spredte
sig fra Tunesien og videre ud til resten af Mellemøsten i 2010-11. Selv var jeg på
årsdagen for oprøret i Tunesien med på et teaterprojekt om identitet i kulturhuset
i Karthago i 2013, tæt på stedet hvor det hele begyndte. Vi var der, mens uroligheder
igen brød ud. Børn demonstrerede i gaderne, for de var for unge til at blive
fængslet. De passerede stedet hvor vi øvede, og fortsatte videre ud mod
præsidentpaladset, efterfulgt af efterretningstjenestens sorte biler med mørktonede
ruder. Teksten mindede mig om det, men også om hvor stor længslen efter frihed
og medindflydelse kan vokse sig i et folk, der har ventet så længe. Oplev Joen
Bille i en stærk præstation som den sidste diktator på Takkelloftet.
DET
SOM DIKTATOREN IKKE SAGDE
(”Ce que le dictateur ne pas dit”)
Gæstespil
af Holland House på
Takkelloftet, operaens intimscene (”Ce que le dictateur ne pas dit”)
fra den 6. - 17. december 2016
Tekst:
Mériam Bousselmi
Medvirkende. Joen Bille
Iscenesættelse & scenografi: Jacob F. Schokking
Oversættelse: Per Aage Brandt
Bearbejdning: Jon Bille & Jacob F. Schokking
Komponist: Gert Sørensen
Lysgraffiti: Wael Toubaji
Lysdesign: Malte Hauge
Tonemester & lyddesign; Troels Bech
Scenemester & dekorationsbygger: Søren Romer
Instruktørassistent: Rebecca Victoria Lund Olsen
Videoproduktion: Alexander Fog
Producent: Traudi Palsbøll
Medvirkende. Joen Bille
Iscenesættelse & scenografi: Jacob F. Schokking
Oversættelse: Per Aage Brandt
Bearbejdning: Jon Bille & Jacob F. Schokking
Komponist: Gert Sørensen
Lysgraffiti: Wael Toubaji
Lysdesign: Malte Hauge
Tonemester & lyddesign; Troels Bech
Scenemester & dekorationsbygger: Søren Romer
Instruktørassistent: Rebecca Victoria Lund Olsen
Videoproduktion: Alexander Fog
Producent: Traudi Palsbøll
Artist talk efter forestillingen 14. december 2016.
Arrangementet begynder kl. 21, er gratis og varer ca. 50 minutter.