"Time was created gradually
Created as a gift for mankind
As man had destroyed eternity on earth"
NOW TIME et et timelangt lydværk, der i aftes blev uropført i Brønshøj Vandtårn. Det er komponeret af Tom Sonntag, der er finne bosiddende i København.
Tom Sonntag sad placeret i midten ved et klaver, hvorfra han holdt sammen på sit store værk udsat for 10 musikere, der var placeret rundt om ham. Det er et stort og imponerende lydværk, der spænder fra det lette og lyse, næsten mediterende, til det skrigende voldsomme.
At skabe et værk, der uropføres i et af byens mest udfordrende musikalske lydrum, er ikke let. Det har undertitlen: soundscape. Det var tydeligt at høre, at Tom er vant til rummet, og at værket var komponeret specielt til Brønshøj Vandtårn - og det er også nødvendigt. Det er et kæmpestort lydrum med en meget lang og helt særegen efterklang. Jeg har været til flere andre koncerter i selvsamme rum, hvor kunstnere har opført deres musik på den lyttende måde, hvor de så at sige spiller den musik som de plejer at spille i et rum med en ganske særlig akustik, og det er altid spændende, hvad der sker, når rummet tager over, men jeg har aldrig før oplevet et lydværk, der deciderede arbejdede med akustikken i netop dét rum og gjorde det til en del af værket, sådan som det skete i aftes.
Der er tale om at rummet blev gjort til en aktiv medspiller. Rummet tilførte musikken et teatralsk element. Ikke at værket for så vidt manglede det og havde brug for det, eftersom værket havde sin helt egen fortælling, hvor rummet og akustikken var det lærred, hvor tonerne maledes ud over, men rummet er så bestemmende, så det enten bliver en med- eller modpiller. I aftes var det en medspiller på et kæmpestort lærred.
Tidligere har jeg anmeldt flere af Tom Sonntags cd´ere: VIEW (2019) og THE MAN WHO SLEEPS UNDER TREES (2021). Siden er der også kommet cd´en THE PIANO KNOWS (2023).
"The possibility of a new
beginning arises
A choice that baffles man
The ability to choose the present
As animals instinctitively choose"
Toms musik er gennemgående lyrisk og melankolsk. Hans finske sjæl er tydelig i musikken. Det er som om de finske skove er fulgt med ham, siden han bosatte sig her som ung, hvilket de rent faktisk også er, for et par birkestammer er placeret i hjørnet af hans hjemmestudie på Amager, hvor han flere gange årligt holder intime og musikalske studiekoncerter med skiftende gæstemusikere. Flere gange har jeg været med, og er gået beriget derfra, så jeg vidste, at et gennemkomponeret lydværk fra hans hånd, af en times varighed, ville blive noget særligt.
Tom og de medvirkende musikere spillede live sammen med et backtrack med naturlyde. Det kan godt blive noget underligt noget at sammensætte et præfabrikeret lydspor med livemusik, men i forbindelse med NOW TIME fungerede det upåklageligt. Det løftede musikken og indrammede den. Det skabte nogle bløde og blide overgange, der gav en sprød kontrast til det øvrige,
Det harmoniske og fortryllede er en stor del af Toms musikalske univers. Vi bliver taget med ind i en fortryllet verden. Tom univers er magisk og lokkende. Det er som en evig dans med elverfolk. Elverfolket holder efter sigende til ved moser og træder dansen med forvildede sjæle, og kan ofte danse den forblændede dybt ud i mosen, hvorfra der ingen vej tilbage er. Men i Toms musik er der altid en vej tilbage. Det er som om hans musik netop er vejen tilbage.
"The present replaces the limitations of time
A present related to eternity
The battle to choose the present is on
Making time powerless
The present heals time"
Men i dette værk overgår Tom sig selv, og rent vokalt er det blandt andet lagt i hænderne på Lucy Bannon, der klædt i hvidt bevægede sig helt op til plateauet øverst oppe i vandtårnet. Det er så højt oppe, at man må lægge nakken helt tilbage, for at følge opstigningen. Det gjorde vi alle. Undervejs skreg hun. Ikke bare skrig, der slippes ud, men skrig, der gik gennem marv og ben. Urskrig, der fik hele rummet til at vibrere. Det var ganske forfærdeligt at overvære. Helt umenneskeligt. Det symboliserede en sådan smerte, at det stod i stor kontrast til alt det øvrige.
Det er svært at få sådanne primalskrig til at fungere i en kunstnerisk sammenhæng, for det slår alt i stykker. Jeg har aldrig hørt et sådan skrig før. Jo, der bliver råbt og skreget meget omkring os, men ikke på dén måde. Det her var noget andet. Det opsummerede al tidens smerte. Det fik mig til at tænke på krigen i verden, og ikke mindst den smerte som kvinderne gennemlever og som hele menneskeligheden udskriger, mens vi venter på freden, der forhåbentlig snart kommer.
Toms indarbejdede det i sit værk, der musikalsk blev båret frem af musikerne, der både gav det krop, toner og stemme og ikke mindst åndedræt fra de mange forskellige og eksotiske instrumenter. Kontrabassen lød utrolig smukt i rummet, dens dybe cello-agtige klang var betagende. Der var to træfløjter, der klang manende. En violin smøg sig også gennem mørket. Tablas gav en hurtigt løbende snappende og legende metallisk lyd. De to kvindelige sangstemmer kastedes imod Toms egen sang. Rummet bar deres stemmer helt til tops, hvor lyden fløj rundt og tvang vores blikke op. Selve rummets indre arkitektur er vild. Vandtårnets højde kan gøre en svimmel.
I begyndelsen kastedes lyset udefra ind gennem et par runde vinduer øverst oppe, og belyste nogle af rummets mange støttepiller og ikke mindst konstruktionen i midten omkring trappen, der fører helt op. Mens værket blev spillet svandt lyset fra den nedgående sol, og erstattedes af stearinlys. Det forstærkede den meditative stemning. En spotlampen var placeret over musikerne, sådan så den, der spillede solo blev belyst. Lyskeglen bevægede sig gennem rummet. Det skabte en fortættet atmosfære og arbejdede godt sammen med lydværket.
"Like children our hearts must play
They find solace to the light
Transforming the strong and the weak
United in a sense of wonder
For the unanswered questions in "Now Time""
Den citerede tekst blev uddelt til os ved indgangen og er forfattet af Tom Sonntag.
NOW TIME
værk af og med Tom Sonntag
uropførelse torsdag den 29. august 2024 kl. 19
i Brønshøj Vandtårn
60 minutter
Medvirkende:
Lucy Bannon (vokal & violin)
Poul Poclage (guitar, ukuleje, rør)
Sandy Chatz (tablas, udu, vokal)
Tidligere anmeldte cd-udgivelser af Tom Sonntag:
View (2019)
The man who sleep under trees (2021)
*
Se oversigten over de
*
