fredag den 30. juni 2023

Anmeldelse: DEN GERRIGE på Grønnegårds Teatret

Foto: Bjarne Stæhr.


Det er en fryd at opleve Moliéres DEN GERRIGE på Grønnegårds Teatret i Odd Fellow Palæets smukke have i Bredgade. Historien er enkel, men forviklinger er der mange af: Harpagon (Karen-Lise Mynster) er husfaderen, der elsker sine penge højere end noget andet. Hans børn, Cleante (Jeppe Ellegaard Marling) og Élise (Andrea Øst Birkkjær) har bare at indordne sig, når han frejdigt planlægger deres ægteskabelige fremtid, styret udelukkende af, hvad der økonomisk bedst kan svare sig. Uagtet at sønnen er dybt forlibt i Mariane (Nanna Skaarup Voss), mens datteren elsker Valere (Joachim Kubel). Frosine (Tina Gylling Mortensen) forsøger at få alle smedet sammen på bedste vis i håb om et lille bitte lån, før hun selv går bankerot. Men der er ingen hjælp at hente hos husfaderen, der kun hjælper sig selv, men selv nyder at benytte sig af andres hjælp. Især når det er gratis. Han har gravet sine penge ned i haven, mens han herser og regerer med husets tjenende ånder: La Fleche (Jesper Hyldegaard) og Mester Jacques (Peter Flyvholm). Tilmed har Valere ladet sig ansætte som hushovmester, for at indynde sig hos husfaren ved at tale ham efter munden i et forsøg på at vinde husfarens agtelse, men ikke mindst for at være nær ved datteren. Valere smisker og smisker, men let er det ikke. 


Foto: Bjarne Stæhr.


Sideløbende er der historien om to adskilte børn, der endelig finder sammen med deres forsvundne far, Anselme (Steen Stig Lommer). Der skal en mægler og politikommissær til at få kabalen til at gå op, begge spillet af Jakob Weble. Men hele kabalen går op til sidst. Undervejs er der de fornødne forviklinger og intriger. Det hele afvikles og spilles belevent og rapt i Madeleine Røn Juuls imponerende instruktion. Hun har bearbejdet stykket i Jesper Kjærs oversættelse. Gøje Rostrup har kreeret scenografi og kostumer.


Foto: Bjarne Stæhr.


Det er en folkelig fornøjelse at gå i Grønnegårdsteatret. Man sidder på røde bænke. Der er et godt udsyn. Skuespillerne er miket up, så man hører alt, hvad der bliver sagt. Også mågerne, der lystigt boltrer sig hen over hustagene i Bredgade. Det trækker betydelig latter, når Harpagon skælder ud på mågerne, når de larmer ekstra meget. Det er en ønskerolle for Karen-Lise Mynster - og for os andre. I scenerne, hvor Karen-Lise Mynster og Tina Gylling Mortensen er sammen, fyldes scenen af deres stærke spil, og vi kan som publikum ikke ønske os bedre selskab. Det er teater, når det er bedst. Deres timing er perfekt. De drejer rundt og sværmer om hinanden som bier om en sukkerknald. Det er lystent teater. Tina Gylling Mortensen er pragtfuld som Kirsten Giftekniv. Gøje Rostrup har klædt dem på, så deres kostumer siger det hele, inden de får sagt et ord. Den ene er prægtig, farverig og voluminøs. Den anden er sølle, grå og gerrig. Når de tørner sammen på scenen, står tiden stille. De har os i deres hule hånd. Og vi elsker det. Vi ved allerede fra starten, hvordan det vil gå, så det handler udelukkende om, hvordan det hele løses op. 


Foto: Bjarne Stæhr.


DEN GERRIGE er godt nok skrevet i 1668, hvor Moliére selv spillede hovedrollen, men de knap 400 år har ikke forældet problematikken. Det var grov kost dengang og var måske også grunden til, at Moliéres andre stykker TARTUFFE (1664), DON JUAN (1665) og MISANTROPEN (1666)  var meget mere spillet i samtiden. Mange følte sig formodentlig ramt af stykket og sådan er det måske stadig i dag.


Foto: Bjarne Stæhr.


Vi kender ham alle. Karen-Lise Mynter i bukserollen er ubetalelig. Hun arbejder sig i karakteristikken af den gerrigske af alle lige ind i hjertet på os. Egentlig mærkeligt, for der er slet ikke noget, der er værd at holde af ved ham, og alligevel er det en fryd at opleve, hvordan han skælder og smælder af alt og alle. Det er kun naturligt at mågerne også får deres fur. Men det rager dem. De flyver frejdigt skrigende videre. De skider det hele en lang march. Ligesom Harpagon gør. Der er ikke noget, der kan røre dem. Jeg ved ikke, hvad der optager mågerne. For Harpagon er det kun pengene. Det er sølle og trist, men på Grønnegårdsteatrets scene er det til stor moro for os alle.


Foto: Bjarne Stæhr.


Komedie er noget af det sværeste. Det skal se så tilsyneladende skødesløst ud, men det hele handler om timing. Karen-Lise Mynster får en velfortjent applaus efter sin store dødsscene. Det er urkomisk.

Hvor er det egentlig løjerlig. Vi ler og ler, mens hovedpersonen klager sin nød højere og højere. Hvor er det grotesk. Men sådan er livet. Vi lider og vi ler. Komedie og tragedie er tæt forbundet, og kan opleves med fynd og klem på Grønnegårds Teatret under en fri og åben himmel i Bredgade - og det er det hele værd.


Foto: Bjarne Stæhr.


DEN GERRIGE 

af Moliére

Grønnegårds Teatret

Odd Fellow Palæets have

28. juli - 26. august 2023


Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Tina Gylling Mortensen, Jesper Hyldegaard, Nanna Skaarup Voss, Andrea Øst Birkkjær, Jeppe Ellegaard Marling, Joachim Kubel, Peter Flyvholm, Jacob Weble og Steen Stig Lommer 

Iscenesættelse og bearbejdelse: Madeleine Røn Juul 

Scenografi og kostumer: Gøje Rostrup 

Oversættelse: Jesper Kjær 

Koreografi: Esa Alanne

Lyddesign og - teknik: Steen Larsen

Lysdesign og afviklingsteknik: Mikkel Magnus Olsen

Scenemester og produktionsleder: Andreas Vium Bjørn

Forestillingsleder og regissør: Anette Grove Frandsen

Sceneteknisk afvikling: Sofus Sean Bassett og Fabian Constantineanu

Instruktørassistent: Michael Vennike Nielsen

Sufflør: Christoffer Lund Skov

Forestillingen varer ca. 1 time og 40 minutter og spiller uden pause.


Hjemmeside & billetter


*

Se oversigten over de 

251 andre anmeldelser


*

torsdag den 29. juni 2023

Lean Pejtersen: "HER ER DER INGEN, DER GRÆDER OM FREDAGEN"

 

Foto: Kasper Rebien. Omslag: Thit Thyrring..

Hør podcast:


Lean Pejtersen debuterede med kortprosasamlingen ”Her er der ingen, der græder om fredagen” på Forlaget Harpyie i 2022. Der består af bearbejdede tekster, der igen er udvalgt fra et meget større stofmængde. Der er også medtaget en masse anonyme udsagn fra debatfora på internettet, hvor der eksisterer mange fora, hvor man kan fortælle alt hvad man vil og alle kan læse med. Det kan være ganske enkle spørgsmål som ”Hvordan har din dag været på arbejdet?” eller ”Hvornår har du sidst været sur på sin chef?”


Omslag: Thit Thyrring.



”Jeg kom fra Sønderjylland med kæreste og to små børn og skulle prøve at finde mig til rette arbejdsmæssigt i København. Det endte med mange små og mindre ansættelser mange forskellige steder, så jeg endte med at gå ind og ud af andres arbejdspladser, så derfor var det nogle tanker der optog mig: hvad er arbejde og hvad gør det ved os? Da jeg skulle lave en workshop for 150 kursister, valgte jeg det som temaet, så jeg opfordrede dem til anonymt at skrive om deres forhold til deres arbejde. De måtte skrive lige, hvad de ville. Det skulle også rumme en indrømmelse og også gerne en beskrivelse af, når de ikke syntes at de levede op til det."



Foto: Kasper Rebien.



"Det blev til nogle meget lange besvarelser, og karakteren af det de skrev lignede nærmest betroelser. Mange af dem fik noget meget ømt og intimiderende over sig. Som om det kunne være skrevet til en far og mor. Jeg bearbejdede det og læste det op for dem. Igen var der en meget overraskende respons. Det var tydeligvis et emne, der satte meget i gang – og det berørte også både skam og noget tabueret."  Hør mere på podcasten.


Uddrag fra ”Lean Pejtersens 

”Her er der ingen, der græder om fredagen” 

(Forlaget Harpyige, 2022):

"Jeg har ikke været på arbejde mere end et kvarter, og jeg har allerede våde øjne, folk tænker måske, hvad sker der så næste gang, han bliver presset, jeg er ikke nogen god sælger, har jeg fundet ud af, vi har et sæt lamper over skrivebordene, der lyser i forskellige farver, alt efter hvor godt vi klarer det, og de gør det meget tydeligt. Jeg er bare så led og ked af at stå op om morgenen og tænke, ”så er der én dag mindre til weekenden”, men jeg tror ikke, at jeg er den eneste, for her er der ingen, der græder om fredagen." (side 53)



Uddrag fra ”Her er der ingen, der græder om fredagen”:


"Prøv at sige, gudskelov er det snart mandag, i stedet for at glæde dig til fredag. Prøv at sige, i dag er første dag i resten af mit arbejdsliv. Prøv at sige, for hvert problem, der findes, findes der en løsning. Prøv at sige, okay, jeg trækker vejret, jeg lever." (side 59)

 Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup.
Musik: Rosenvinge, Christensen & Svennevig.

*

 Mød Lean Pejtersen

på 2. festivaldag,

tirsdag den 8. august 2023 kl. 15-21

i GLOBAL Art Gallery,

Skalbakken 6A, Vanløse

*

  Næste uges podcast:

7/7/2023


Fotos: MØLLER. 

Rithva Landler: 

“Dance first. Talk later!”


Billedkunstneren Rithva Landler fortæller i samtalen: "Dance first. Talk later!" om et liv med kunst, tegning og maling. Om genbrugskunst og om at aflære alt det, man har lært, for at finde ind til det egentlige. ”Kunst er et sprog uden ord. Mit sprog. Alle de valg - jeg tager – materialer, strøg, farver… er min melodi, min passion, min livsholdning, der kommer til udtryk.” Jeg kan bedst lide kunst, der er sig selv og som kan stå alene, hvor man ikke har brug for lange forklaringer. Det umiddelbare! At give plads til hinanden og at være opmærksomme og til stede i nuet, er nogle af de vigtigste livsværdier. Det er kunsten med til at skabe. Kunst skaber nærvær og kommunikerer. Man kan sige, at beskueren taler med sig selv via kunsten. Selvfølgelig afhængig af, hvad modtageren har i bagagen, og hvor meget man er villig til at gå i dialog med et værk. Man lægger meget af det man selv har med sig i et værk. Folk, der opsøger kunst, kan blive meget begejstrede for et værk, når de fornemmer en genkendelse. Det er kunstens største mål. Man udtrykker noget og så ser man, hvad modtageren får ud af det. Men jeg holder også meget af at lave genbrugskunst, og hopper gerne op i en container for at se, om der er noget jeg kan bruge der!” Offentliggøres den 7. juli 2023.



*
*

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

 

tirsdag den 27. juni 2023

Reza Farmand: DET ER BLODET DER ELSKER

 

Bogomslag: Grafiker Søren Klok.


Den dansk/iranske digter Reza Farmand
udgav i foråret 2023 digtsamlingen
DET ER BLODET DER ELSKER

Forskellige uddrag fra digtsamlingen kan høres alle festivaldage.
Skuespilleren Mette Frank læser uddrag til festivalåbningen
Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup læser uddrag 
på 2. og 3. festivaldag i Vanløse og på Østerbro.
Skuespilleren Rebecca Langley læser uddrag 
til festivalafslutningen på Amager.
Skuespilleren Laura Kamis Wrang læser uddrag 
til festivalens Nachspiel i Husum.

Kærlighed kaster
livets betydning op i himlen

*

Når man elsker bliver man føjelig
og tager sin skønneste form

*

Kærlighed
er projektet for at redde ungdommen
for at redde skønheden

*

Rynker er dødens klare geografi
kærlighed redder kroppen
fra dens uundgåelige blindgyde

*

Omslag: Grafiker Søren Klok.



Reza Farmand fortæller om sin digtning:

"Jeg skriver på persisk. 

Jeg skriver frie vers eller moderne poesi som også bliver kaldt den nye poesi. 
Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichér ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. 

Jeg er ikke optaget af rim og versmål når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund og den trækker som en magnet de passende ord til sig. 

I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. 

Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min seneste bog ”Det er blodet der elsker”. 

Gnisten, der tændte bålet var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter."




Kærlighed er kroppens nøgle til ungdom
kroppens nøgle til befrielse

*

Kærlighed er vogter for elskovens ild
vogter for kroppens forår

*

Kærlighed sprænger traditionernes og
kulturernes grænser
for at skabe sin egen grænseløse verden
i dybet af blod og sprog

*

Kærlighed er den metafor
der lyser din poesi op
det højdepunkt
der fuldender din historie

*

Kærlighed bliver til enhver nøgle du vil
enhver vej du ønsker

*

Kærlighed er hjertets omdannelse til fugl
hjertets omdannelse til storm
hjertets omdannelse til sommerfugl

*




Digtsamlingen indgår også i den digitale festivalserie

*

Kærlighed er hormonernes skønneste poesi

*


Kærlighed er allerfineste visdom

*


Kærlighed er når
alle ens drømmefugle letter sammen

*


kærlighed er et vindue der med et
åbner mod alle udsigter

*
kærlighed
er tidens uventede lynnedslag i ordene

*


kærlighed er en moden tid
et modent svar

*


kærlighed er en mild profet
en mild gud
et blidt univers

*


Kærlighed er fredens andet navn
fugleflugtens andet navn
skønhedens andet navn

*


Kærlighedens betydning er altid på vingerne

*


kærlighed slynger sine gloser op mod himlen
lynhurtigt bør du læse dem

*


kærlighed er et digt
som skrives på hastigheden

*


kærlighed er sprogets
og hormonernes fælles vers

*


kærlighed er et oplyst hus i sproget
en frodig have i sproget
en blå himmel i sproget


*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

mandag den 26. juni 2023

Anmeldelse: KUN NÅR DET BRÆNDER af Jakob Hero

 

Foto: Kirsten Hyldager. Omslag: Betina Drews.

Efter at have hørt forfatterens oplæsning til debutantarrangementet i Dansk Forfatterforening tidligere på året tænkte jeg, at jeg måtte finde ud af, hvad det egentlig var, der var på færde i Jakob Heros roman KUN NÅR DET BRÆNDER. Det føltes meget intenst og komplekst. Det lokkede mig i hvert fald nærmere.

Forleden lod jeg den 316 sider lange roman synke ned i skødet efter endt læsning – og følte mig kuldslået, og vidste egentlig ikke, hvilket ben jeg skulle stå på - så jeg sprang i havnen for at blive frisket op. Det trængte jeg til. 

I romanen skildres mødet mellem hovedpersonen, Simon, og hans udkårne, Dina. Det er en inciterende skildring. Frisk og ligepå. Den oser af drillende uskyld. Jeg havde brug for denne lyse og lette beskrivelse,  resten af roman er meget anderledes. Den er slet ikke til at holde ud. Ikke på den måde, at det ikke er til at læse, for jeg sad klistret til bogen. Den bruger mange krimi-virkemidler i sin opbygning og måde at spænde læserens forventninger på. KUN NÅR DET BRÆNDER er næsten ulidelig intens.  

I starten tænkte jeg, at det ville blive hård læsning. Bogen slår hårdt lige fra starten. Det bliver kun værre og værre, men der sker også noget andet. Nede under romanens afbrændte landskaber - og det er før romanen rigtig er antændt - er der mange afbrændte og forslåede følelser i spil for alle implicerede, men der er også en vej ud af mørket. Som læser blev vi ikke bare efterladt, der er sørget for en lidt skrøbelig vej videre ud og væk.  


Omslag: Betina Drews.


Romanen er dygtigt orkestreret, selv om der er mange pauker, mange skarpe lyde, skrig og blod. Det virker næsten  uforsonligt – og så alligevel...

Dina får konstateret cancer. Den er terminal. Det unge par, midt i 20´erne skulle have nydt livet og alt det, de var stillet i udsigt, men i stedet bliver det til, at de langsomt skal opleve og forlige sig med – eller forsøge at forlige sig med, at det bliver deres sidste måneder sammen. Den sidste sommer. Men inden de kan sige ordentligt farvel, er der flere ting, de skal have talt om. Simon har nogle barndomsoplevelser, han har fortiet. Det er meget mere end bare det. Det er helt liv han har udraderet af sin bevidsthed. Eller forsøgt at glemme, for det er der stadig, og det slår hårdt, da det bliver taget frem.

Hvem er Malin? Er hun en drømmefigur som bliver drømt frem af Dina, mens sygdommen langsomt kredser hende ind? Måske er Malin en engel, men i så fald er det en engel med en mørk fortid, hvor volden har slået hende med sin sorte vinger og gjort hende halt.

Bogen er velkomponeret og spændende som en krimi. Den er voldsom, men også voldsomt god - og umådelig klog. Den er næsten uudholdelig, men de største læseoplevelser kræver ofte, at man må bevæge sig ud over egne grænser. Det er en invitation, som det er værd at tage imod, og det er svært at give slip på Jakob Heros romandebut KUN NÅR DET BRÆNDER.


Foto: Kirsten Hyldager.


Jakob Hero

KUN NÅR DET BRÆNDER

Roman, 316 sider

Forlaget Lux


Uddrag fra romanen:

"Så gik vi ud af døren. Ud på græsset i den lune, tidlige eftermiddag. Der duftede af forår. Af mos og bark. Fuglene sang. Dagen var så smuk og sorgløs. Hvordan kunne den være det, når vi skulle kæmpe for livet? En svag nynnen nåede mig fra et sted dybt inde mellem træerne." (side 36)


*

Indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED.

Mød Jakob Hero til festivalafslutningen

søndag den 13. august 2023 kl. 13-16 på Christianshavn, 

i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 

- og hvis det ikke er udevejr, bliver det i  

Dansk Forfatterforenings lokaler, 

Strandgade 6 

- et par gader derfra.


*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

*


torsdag den 22. juni 2023

KÆRLIGHED: 4. Præsentationspodcast

Fotos: MØLLER, Kasper Rebien og Claus Lynggaard.
 

Uddrag fra de 4 sidste festivalpodcasts

Lyt med her.




30/6/23
Foto: Kasper Rebien.


Lean Pejtersen: 
”Her er der ingen, 
der græder om fredagen”

Mød Lean Pejtersen, der debuterede sidste år med prosasamlingen, "Her er der ingen, der græder om fredagen", der består af andre folks tanker og ord, betroelser og refleksioner om deres forhold til det arbejde, de har.  

”Jeg kom fra Sønderjylland med kone og to små børn og skulle prøve at finde mig til rette arbejdsmæssigt i København. Det endte med mange små og mindre ansættelser mange forskellige steder, så jeg endte med at gå ind og ud af andres arbejdspladser, så derfor var det nogle tanker der optog mig: hvad er arbejde og hvad gør det ved os? Da jeg skulle lave en workshop for 150 kursister, valgte jeg det som temaet, så jeg opfordrede dem til anonymt at skrive om deres forhold til deres arbejde. De måtte skrive lige, hvad de ville. Det skulle også rumme en indrømmelse og også gerne en beskrivelse af, når de ikke syntes at de levede op til det. Jeg bearbejdede det og læste det op for dem. Igen var der en meget overraskende respons. Det var tydeligvis et emne, der satte meget i gang – og det berørte også både skam og noget tabueret. Hør mere om det på podcasten. Læs mere. Hør podcast (YouTube). Offentliggjort den 30 . juni 2023.



7/7/23
Foto: MØLLER.

Rithva Landler: 

“Dance first. Talk later!”


Billedkunstneren Rithva Landler fortæller i samtalen: "Dance first. Talk later!" om et liv med kunst, tegning og maling. Om genbrugskunst og om at aflære alt det, man har lært, for at finde ind til det egentlige. ”Kunst er et sprog uden ord. Mit sprog. Alle de valg - jeg tager – materialer, strøg, farver… er min melodi, min passion, min livsholdning, der kommer til udtryk.” Jeg kan bedst lide kunst, der er sig selv og som kan stå alene, hvor man ikke har brug for lange forklaringer. Det umiddelbare! At give plads til hinanden og at være opmærksomme og til stede i nuet, er nogle af de vigtigste livsværdier. Det er kunsten med til at skabe. Kunst skaber nærvær og kommunikerer. Man kan sige, at beskueren taler med sig selv via kunsten. Selvfølgelig afhængig af, hvad modtageren har i bagagen, og hvor meget man er villig til at gå i dialog med et værk. Man lægger meget af det man selv har med sig i et værk. Folk, der opsøger kunst, kan blive meget begejstrede for et værk, når de fornemmer en genkendelse. Det er kunstens største mål. Man udtrykker noget og så ser man, hvad modtageren får ud af det.
Men jeg holder også meget af at lave genbrugskunst, og hopper gerne op i en container for at se, om der er noget jeg kan bruge der!” Læs mere. Hør podcast (YouTube). Offentliggjort den 7. juli 2023.



14/7/23
Foto: Claus Lynggaard.

Hanne Kvist:
"Blomsten der elsker mig" og "Cold Hawaii" 

Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist fortæller om sine to seneste bogudgivelser: billedbogen, "Blomsten der elsker mig", er for børn og "Cold Hawaii" er for unge. Bøgerne handler om at holde fast i sine rødder - og om at finde et ståsted i livet. Vi mødes i en lejlighed på Vesterbro  lige ud til banelegemet. Man kan høre suset fra den forbikørende trafik selv bag de dobbelte glasruder. Hanne Kvists billedbog ”Blomsten der elsker mig” er lavet i samarbejde med billedkunstneren Signe Parkins. Det er deres fællesværk. Den handler om en blomstrende plante, hvor blomsten bliver stående, mens planten hiver rødder op og går sin vej. Den er træt af den selvglade blomst, der kun kan tale om sig selv og sine egne fortræffeligheder. Selv om den ser sjov ud, handler det om at holde fast i det der betyder noget - og om at have venner. Det gør hendes ungdomsroman ”Cold Hawaii” også. Men også om at finde sig til rette i tilværelsen. Såvel personligt som seksuelt, men allermest som menneske. Læs mere. Hør podcast (YouTube)  Offentliggjort den 14. juli 2023.




21/7/23


Vicky Devi Smidt & Susanna Hartmann:
"Ramlas verden"



De har aldrig mødtes før, men det sker til festivalåbningen, hvor forfatteren Vicky Devi Smidt og illustratoren Susanna Hartmann fortæller om deres samarbejde i forbindelse med serien ”Ramlas Verden”, der foreløbig består af 4 bøger. Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup læser uddrag. Serien ”Ramlas verden” skildrer Ramlas møde med Danmark. Ramla kommer fra Tanzania og begynder i 3. klasse. Hendes modersmål er swahili. Hun har haft engelsk i skolen, men taler ikke et ord dansk. Vi følger hende på hendes første skoledag. På podcasten er der uddrag fra seriens første og foreløbig sidste bog: ”Skolestart og afrikansk samosas” og ”Politi og overtro”. Serien er udkommet på Forlaget Elysion i 2021. Illustratoren Susanna Hartmann (født 1952) vidste allerede som 2-3-årig, at hun ville tegne børnebøger. Det er nu blevet til over 400 titler, hvoraf hun selv har skrevet 23 af dem. Forfatteren Vicky Devi Smidt (født 1977) er uddannet skolelærer samt designer indenfor beklædning, men arbejder nu som skolebibliotekar i Odense. Skrivningen har siden barnsben givet hende ilt. Som 9-årig skrev Vicky i en dagbog, at hendes største drøm var at skrive bøger. Hun ville skrive bøger til de børn der boksede med livet, og til alle de voksne som ikke forstod. Offentliggøres den 21. juli 2023.



*

Den 5. og sidste podcast er en overraskelse! 

*

Musik: "Green or purple" 
af og med Simon Cato Spang-Hanssen
Ken Linh Doky · Anders Fjeldsted · David Besiakov · Mai Lan Doky

Oplæsning: 
Lise Kamp Dahlerup


*

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

 

tirsdag den 20. juni 2023

Anmeldelse: JORD, GIV MIG VINGER af Bente Høegh

 

Vignetter & forsideillustration: Ida Taarsted Clausen.

Ungdomsromanen JORD, GIV MIG VINGER er en lille genistreg, der er udkommet i serien Læselyst. Det er en lille bog med kun få sider, men det er en bog der rummer utrolige dybder med udsigter fra fjerne vidder. Der er afgrundsdybe svimlende indsigter.

Mihai fra Rumænien og Rebekka fra Færøerne mødes i Danmark, men det er også mødet med Silviu, der er vild omstrejfer. Ja, især mødet med ham i al sin ophidsende fremmedhed.

Mihai og Rebekka kommer fra meget forskellige baggrunde og kulturer, men de mødes i en drøm om at forene sig og nå livet og kærligheden – og ikke mindst hinanden. Men den drøm bliver forstyrret af, da Silviu træder ind i historien.Han repræsenterer alt det fremmede og vilde. Alt det forbudte. Alt det, der er svært at forholde sig til. Men Mihai følger efter, tiltrukket af drømmen om det farlige og kærligheden. Han følger efter vennen og er tæt på at opgive sine studier. Han forelsker sig i den rodløse, glemmer Rebekka, sætter af for at favne drømmen, for at favne livet og Silviu, der siger til ham: at han skal tage tilbage til sit eget liv, tilbage til sine muligheder, at han skal bruge dem.

Det er en vild historie. På en festival, der handler om kærlighed, drømme og fællesskab, er det en ideel bog, der netop favner det hele. Om lysten til at høre til og til at formæle sig med en elsket. Det er smukt og indfølt beskrevet. I den lille roman er det kærligheden, der giver størst mulighed for at svinge sig op og komme væk, men det gælder ikke "bare" om at komme væk, men lige så meget om at nå ind til sig selv. Det er skrevet i korte sætninger, og fortælleren skifter alt efter om det er Mihais eller Rebekkas synsvinkel. Der er virkningsfuldt. Der drysses ubesværet og legende visdom ud over siderne.  

Det er en stærk lille bog. Det er en historie med et bredt vingefang, der betager mig, selv om jeg er langt ældre end dem, som den er skrevet til. Den bringer mig lige lukt tilbage til dengang, hvor livet stod i flammer, og hvor alting var første gang. Dengang livet var her og nu, og det var så kæmpestort, at det overskyggede alt andet og slog benene væk under mig. Det er den følelse, det lykkes Bente Høegh at genskabe i JORD, GIV MIG VINGER.

 

Foto: Helga C. Theilgaard

Læs mere om bogen og forfatteren,
der fortæller om romanen på den kommende festival.
Indgår også i en digitale festivalserie

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*