tirsdag den 20. juni 2023

Bente Høegh: JORD, GIV MIG VINGER

 

Foto: Helga C. Theilgaard. Forsideillustration: Ida Taarsted Clausen.

Bente Høeg: 

"Jord, giv mig vinger"

- en ungdomsroman

 

Bente Høeg forklarer:

"Jeg ville skrive om modet til mangfoldighed. Børn vil helst være ens, være ligesom de andre, og den trang følger nogle igennem hele livet. Måske synes vi også at det skal gælde ikke alene for mig selv, men også for alle andre: de har saftsusemig at være lige så Ens som jeg er.

Sætningen ”sådan er det” bruges flere steder i bogen, både som svar på spørgsmål og som en konstatering. Men behøver det være sådan? Hvordan finder man ud af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Bliver man et frit menneske af at vende samfundet ryggen?

For Rebekka, der kommer fra en kristen bygd på Færøerne, og Mihai fra en storby i Rumænien, er svarene meget forskellige. Hun ser på grindedrab og spiser hvalkød, han vil redde hvalerne. Hvad sker der, hvis de to møder hinanden i København? Hvis de forelsker sig? og hvis der kommer en sansevækkende romadreng imellem dem? Mihai starter målrettet på sin uddannelse, ved hvad han vil. Rebekka tvivler og søger. Undervejs byttes rollerne om.  Hvem er mest rigtig? Behøver det at være sådan?"


ignetter & forsideillustration: Ida Taarsted Clausen..

Uddrag fra festivalanmeldelsen:

"Det er en vild historie. På en festival, der handler om kærlighed, drømme og fællesskab, er det en ideel bog, der netop favner det hele. Om lysten til at høre til og til at formæle sig med en elsket. Det er smukt og indfølt beskrevet. I den lille roman er det kærligheden, der giver størst mulighed for at svinge sig op og komme væk, men det gælder ikke bare om at komme væk, men lige så meget om at nå ind til sig selv. Det er skrevet i korte sætninger, og fortælleren skifter alt efter om det er Mihais eller Rebekkas synsvinkel. Der er  virkningsfuldt. Der drysses visdom ud over siderne ganske let. Det virker ubesværet og legende."

Læs hele festivalanmeldelsen.


*

 Indgår i den digitale festivalserie

ALVERDENS KÆRLIGHED

*


Foto: Helga C. Theilgaard

 

Om forfatteren:

Bente Høegh debuterede i 1977 som lyriker i det litterære tidsskrift Hvedekorn og deltog året efter i Poul Borums private forfatterskole. Hendes første digtsamling udkom i 1979, den anden i 2018, og hun håber stadig at skrive flere. Selvom lyrikken ligger hendes hjerte nær, skriver hun også prosa og afprøver gerne så meget forskelligt som muligt.  


Mød Bente Høegh på den kommende festival,

hvor hun er med på 2. festivaldag,

tirsdag den 8. august kl. 15-21

i GLOBAL Art Gallery,

Skelbakken 8A  i Vanløse,


*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

Ingen kommentarer: