mandag den 19. august 2019

MØD VERDEN - MØD KAFKA


Foto: Helene Hernflo.

Birte Kont har givet tilladelse til at hendes oplæg om Franz Kafka fra festivalafslutningen kan offentliggøres her på bloggen. Det er et smukt 10 minutters essay, der fortjener at nå videre ud, så her er det:

Birte Kont:

MØD KAFKA i ”Mød verden” den 18. august 2019

Selvom man ikke har læst en linje af Kafka, kender enhver udtrykket kafkask.
Franz Kafka tilhørte det assimilerede, jødiske tysktalende mindretal i Prag, skrev i en antisemitisk tid og har aldrig kendt andet end fjendtlighed over for jøder.
Hvordan er Kafka universel? Og hvad kan det kafkaske fortælle os (om) i dag?
 
Kafkas personlige historie, hans livslange misforhold til faderen og nogle kulturhistoriske forhold på Kafkas tid – først og fremmest hvad det indebar at være jøde i Prags antisemitiske atmosfære – er den grund, som hele Kafkas forfatterskab voksede frem af. Det, han skrev om, kunne i virkeligheden foregå hvor som helst, men er med til at betinge det universelle og det, vi forstår som det kafkaske, og kan stadig i dag fortælle os noget væsentligt om at være fremmed i verden: En tilstand, der er om noget blevet Kafkas vandmærke.

Kafka taler til mennesker overalt på kloden, ordet kafkask er på mere end 100 sprog gået ind i dagligsproget som en tilstand af absurd eksistentiel og universel ufremkommelighed. Kafkas værk er blevet fortolket i utallige kontekster, og der bliver ved med at komme nye. I 2018 udgav Benjamin Balint Kafka’s Last Trial – The Case of A Literary Legacy, der i lyset af en række retssager om Kafkas efterladte manuskripter fortæller om Kafka og hans betydning gennem tiden. Det nye her er opdagelsen af, i hvor høj grad Kafka skriver om identitet.

Kafka blev født i 1883. Bortset fra kortere rejser i Europa, bl.a. til Marielyst på Falster, levede Kafka det meste af sit liv i fødebyen Prag. Først i efteråret 1923, flyttede Kafka til Berlin sammen med Dora Diamant, der var af hasidisk afstamning. Trods fattigdom og svækket af sygdom lykkedes det, som Kafka livslangt havde kæmpet for, nemlig at nå frem til en slags harmoni mellem liv og skrivning. Men glæden – eller snarere det at befinde sig på tærsklen til glæde, som han har skrevet et sted – blev kort. Kafka døde i juni 1924.

Kafka bad sin nærmeste ven, forfatteren og kritikeren Max Brod, der også var hans litterære agent, om at brænde alt, hvad han efterlod sig af ufuldstændige manuskripter. Men da Brod i 1939 flygtede fra det tyskbesatte Prag til det daværende Palæstina, havde han proppet Kafkas håndskrevne manuskripter ned i sin kuffert. Og det er takket være Brod, at verden har fået kendskab til bl.a. Kafkas tre store romaner, Amerika, Processen og Slottet, et større antal fortællinger, Kafkas dagbøger og hans brev til sin far, Kære far, forstå mig ret … Brods forræderi kan skyldes, at han var den første, der hørte Kafka læse højt af sine tekster, og at han (modsat Kafka selv) opfattede Kafka som et geni, Kafka er vor tids største forfatter har Brod noteret i sin dagbog.   

Her i sommer hørte jeg et foredrag med Moritz Schramm, der er lektor på Syddansk Universitet og har skrevet PhD om Kafka. Han konstaterede, at selv om der er utallige fortolkninger af Kafkas værk, er der ingen fortolkning, der kan udtømme det til bunds, og kom med sit bud på, hvorfor man hos Kafka kan blive ved med at finde ny betydning: Kafka skriver konkret, men hans absurde tekster peger ud mod og stiller spørgsmål til eksistensens store universelle temaer som f.eks. magt og retfærdighed.

Den 21. juni 1913 skrev Kafka i sin dagbog: Den uhyre verden, jeg har i mit hoved. Men hvorledes befri mig selv og befri den, uden at gå i stykker. Og tusind gange hellere gå i stykker end at holde den tilbage og begrave den i mig. Det er jo det, jeg er her for. Det står mig helt klart.

Kafka begyndte at skrive dagbog i 1909, og i dagbogen kan man følge, hvordan han arbejdede, for der er adskillige enslydende begyndelser, der stopper midt i en sætning, og så begyndte han forfra. Det har at gøre med, at når Kafka begyndte at skrive, søgte han ind i en skrive-rus og skrev intuitivt. Men Kafka kunne ikke samle alt det, han havde fået skrevet frem, og opfattede selv sine romaner som ufuldstændige.

Processen åbner med ordene: En eller anden måtte have aflagt falsk vidnesbyrd mod Josef K., for en morgen blev han pludselig arresteret uden at have gjort noget ondt. Josef K. fremmedgøres og mister sine rettigheder i sit eget hjem, og da han ikke kender sin brøde, erklærer han sig uskyldig. Herefter, med en absurd logik og en sort kafkask komik, jages Josef K. igennem et labyrintisk bureaukrati, der med en lang række vildledende personer og en overjordisk domstol vrider og forvrænger Lovbegrebet og det juridiske system og stiller med dette spørgsmål til, om der findes en højere guddommelig retfærdighed? I Processens slutning bliver Josef K stukket med en kniv i hjertet og dør med ordene: Som en hund, sagde han, og det var som skammen skulle overleve ham.

Da jeg i 1990’erne læste litteraturvidenskab på KUA, sagde min unge underviser om den ovennævnte skam: Det er arvesynden. Efter undervisningen gik jeg op til ham og sagde, at Kafka var jøde, og at man inden for jødedommen ikke opererer med arvesynd. Jeg ved ikke spor om det jødiske, sagde den unge underviser, så her fik jeg mit specialeemne forærende, en fortolkning af Kafkas værk ud fra en jødisk vinkel. Bortset fra min specialevejleder, nu afdøde Uffe Hansen, har den hjemlige litteraturforskning ikke (som den internationale), interesseret sig for Kafkas jødiske herkomst. Men i 1999 udgav Uffe Hansen Aforismer og andre efterladte skrifter med et noteapparat, der viser, at der i Kafkas aforismer kan findes idéstukturer, som bl.a. peger direkte mod tænkningen i hasidismen i den jødiske mystik, f.eks. Den, der søger, finder ikke, den, der ikke søger, bliver fundet. Aforismen refererer til en hasidisk idé og handler om at gøre det negative, som der desværre ikke er tid til at gå dybere ind i her. Kort kan jeg sige, at hvis man ikke tillægger Kafkas jødiske baggrund betydning for hans værk, kan man let overse, i hvor høj grad hans verdensengagement kanaliseres via den jødiske identitet.

I Kafkas dagbog kan man følge, hvordan hans gryende jødiske bevidsthed fører til øget skrivning. I 1910 i Prag hørte Kafka et foredrag med Martin Buber, der var en af den zionistiske bevægelses førende skikkelser i Berlin. I vinteren 1911, da en jødisk teatertrup fra Galicien optrådte Prag, så Kafka og Brod mere end 20 forestillinger, og Kafka blev ven med truppens ledende skuespiller, Jitzhak Löwy. Og i dagbogen mellem erindringer og drømme, refleksioner over sproget og referencer til bl.a. Goethe, Dostojevskij og Strindberg, dukkede nu også en jødisk verden frem. Mere end 100 sider i dagbogen er kommentarer til det jødiske teater og den øst-jødisk-europæiske kultur. Der er refleksioner over vest-jødens stilling i samfundet og den jødiske religions praksis i vest og i øst; der er referencer til jødiske forfattere og til Torah (Loven, De fem Mosebøger) og Talmud (Studium, Samlingen af diskussioner af Loven) og til den hasidiske teksttradition. I denne første store inspirationsbølge skrev Kafka bl.a. to af de mest kendte fortællinger Dommen og Forvandlingen i 1912 og 1913.

I Dommen fortæller Georg sin far om sin forestående forlovelse. Faren reagerer giftigt og ironisk på Georgs frigørelsesforsøg, der giver anledning til et absurd magtspil mellem faren og Georg og ender med, at faren dømmer sønnen til druknedøden, hvorefter han løber ud af huset, ud på Cechbroen, griber om gelænderet som en sulten griber efter føde og kaster sig i floden. Kafka skrev Dommen i én lang skrive-rus, der varede hele natten, og anså den selv for sit egentlige gennembrud.

I Forvandlingen vågner Gregor Samsa, en pligtopfyldende, ung handelsrejsende en morgen efter urolige drømme og opdager, at han i nattens løb er blevet forvandlet til en kæmpebille. Kafka bruger ordet Ungeziefer, og det er tankevækkende, at netop Ungeziefer sidenhen i Hitlers racistiske propaganda, blev brugt som benævnelsen for en jøde. I den forbindelse vil jeg nævne, at Kafkas tre søstre og adskillige af hans venner og kolleger endte livet i en kz-lejr. I brevet til faren kalder Kafka far-søn-konflikten for ein Kampf des Ungeziefers og erindrer også, at faren kaldte kunstnervennen Jitzhak Löwy for Ungeziefer. Der er desværre ikke tid til at gå dybere ind i teksten, men i Forvandlingen handler det ikke længere kun om at være en fremmed i nye omgivelser, men en fremmed i sin egen krop. Også det må siges at være aktuelt for vor tid.

Den amerikanske succesforfatter Nicole Krauss har i sin seneste store roman Mørke dybe skove ladet Kafka overleve den lungetuberkulose, han døde af, og rejse til Palæstina, en tanke han havde flirtet med. Så ud over at blive udgivet og anerkendt mod sin vilje har Kafka fået et efterliv, som han ville have hadet. Eller ville han? Måske sidder han på en himmelsk tærskel og kigger ned på vores absurde verden – og ler.


Læs mere om Birte Kont
forfatteren til dette 10 minutters lyn-oplæg 
søndag den 18. august 2019
i Dansk Forfatterforening.







I kølvandet på festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening

Foto: Majka Bjørnager.

Til festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening var der
i går mulighed for at høre stemmer fra nær og fjern.

Måske nåede du ikke at være med 


- eller også vil du måske bare gerne læse eller høre mere.

Det har du mulighed for via disse festival-links:


Bent Melchior:
1. del:
2. del: 



Iben Hasselbalch:




Michael Omoke & New Nordic Voices:




Martin Paludan:




Linne Windfeldt Valling Rasmussen:




Birte Kont:




Vokalgruppen Syng Med Hjertet:
Anja Gram:




Jon Høyer:




Jannik Hastrup:




Helene Johanne Christensen:




Dominique Auxila Frugaard:




Ingrid Tranum Velásquez:


Festivalafslutningens overraskelse:

Anne Hansen:


----


Læs mere om festivalen MØD VERDEN 
- og festivalafslutningen i Dansk Forfatterforening i går. 

fredag den 16. august 2019

Mød forfatteren Birte Kont




Foto: Helene Hernflo.

Selvom man ikke har læst en linje af Kafka, 
kender enhver udtrykket kafkask. 

Franz Kafka tilhørte det assimilerede jødiske tysktalende mindretal i Prag, 
skrev i en antisemitisk tid 
og har aldrig kendt andet end fjendtlighed over for jøder. 
Hvordan er Kafka universel? 
Og hvad kan dette kafkaske fortælle os i dag?

Birte Kont fortæller om Kafka til festivalafslutningen.
Selv har hun skrevet bogen
"Skyldidentitet hos Franz Kafka
– en moderne jødisk tvivlers livtag med loven"
 (Nansensgade Antikvariats Forlag , 2002).



Birte Kont fortæller:
"Mit syn på litteratur og sprog er farvet af den russiske litterat og kulturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975). Bakhtin definerer sproget som en ”begivenhed”, der inddrager sproglige, kulturelle og sociale elementer fra omverdenen. Her spilles værdierne i menneskelivet og samfundslivet ud mod hinanden inden for et særligt historisk rum. Sprog er verdenssyn.
Mit syn på sproget og verden – og kønnet – er inspireret af feministen og forfatteren Virginia Woolf (1882-1941). Woolf ser sproget som udtryk for et mandligt verdenssyn, hvori den kvindelige forfatter kan komme til orde som en sproglig og kulturel konstruktion i brændpunktet af en mængde forskellige synsvinkler.
Jeg er optaget af det felt, hvor litteraturteori og psykoanalyse lapper ind over hinanden: På trods af at den gode litteratur etablerer sin egen virkelighed, bliver litteraturen fortsat til gennem sprog, der skrives af mennesker i verden.
Mit mangeårige og nyskabende arbejde med Franz Kafka (1883-1924) er et område for sig, men hænger sammen med mine øvrige temaer.
Kafkas sociale blik på individet og den moderne, bureaukratiske, sekulære verden peger mod forfatterens baggrund i den tysktalende, assimilerede jødiske minoritet i det antisemitiske Prag i de første årtier af 1900-tallet.
Kafkas tre søstre døde i kz-lejr.
Arbejdet med Kafkas forfatterskab har fra minoritetens synspunkt givet mig et særligt blik for at finde nye og skæve perspektiver på det kendte – og omvendt."


Om romandebutten EN BY I RUSLAND (Gyldendal, 2011):

Hun vokser op i en jødisk familie i skyggen af anden verdenskrig, hvor fortielse og ulmende jødehad eksisterer side om side.
I hele sin barndom og ind i ungdommen bliver hun holdt uvidende om, hvad der skete med jøderne under krigen. Hverken hendes bedsteforældre, forældre eller onkler og tanter siger noget, det er en stiltiende overenskomst i familien, at man vælger at være tavs for at skåne. Men effekten bliver det modsatte. Det ufortalte vokser sig stort og uhyggeligt i barnets fantasi.



Birte Kont medvirker til festivalafslutningen 
af MØD VERDEN
søndag den 18. august kl. 13-16 
i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat, 
Dronningensgade 14, Christianshavn.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet til 
Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 
- et par gader derfra.

I kølvandet på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro

                      Claus Willumsens lyrikinstallation "Om vi mødes igen". Foto: Majka Bjørnager: 

I Salonen var der mulighed for at høre 
stærke stemmer fra nær og fjern.

Måske nåede du ikke at være med 
- eller også vil du måske bare gerne høre mere.
Det har du mulighed for på disse festivalpodcasts:

Knud Vilby:

Asef Soltanzadeh:

Anne Hansen:

Stig Dalager:

Claus Willumsen:

Katrin Ottarsdóttir:

Salim Abdali:

Khalid Albaih:

Louise Christine Larsen & Khalid Albaih:

*

Se hele aftenens program på hjemmesiden.

torsdag den 15. august 2019

I kølvandet på 3. festivaldag i Vanløse



Foto: Majka Bjørnager.

Dejligt og overvældende at der var så mange til festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse. Der var det dobbelte af, hvad der var sidst, så det var umuligt at få stole nok – og få plads til stolene, så mange måtte sidde på gulvet. Det gav en meget intens stemning til arrangementet. Madame Garborg stod for den ypperlige bespisning, og selv om hun havde lavet den dobbelte portion af, hvad vi havde aftalt, så var der ikke en krumme tilbage bagefter. Tak til dem, der sørgede for oprydningen. Men allermest tak til Sune, der åbnede galleriet for os alle – og ikke mindst til de medvirkende. Der var et kvarter til hver, men der er mulighed for at høre dem berette endnu mere i festivalpodcastene, der er links til herunder. Her er links til alle, der medvirkede på 3. dagen – enten podcasts eller anmeldelser/tekster. Og tillykke til Rasmus Braun, for podcasten med hans historie er den mest lyttede podcast, der netop har rundet de første 100 lytninger:

Kl. 16.00:

Rasmus Braun & Lotte Arnsbjerg:

Sue Hansen-Styles & Nina Larissa Bassett:
Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat :

Kl. 17.00:

Christina Svennevig & John Søncksen:
Eva Billesbølle Tworek :
https://svennevig.podbean.com/e/eva-billesb%c3%b8lle-tworek/                                                                                           
Trine Andersen:
https://svennevig.podbean.com/e/trine-andersen-med-afrika-i-blodet/                                                                                   

Kl. 18.00: Vegetarisk aftensmad v/ Madame Garborg                                            

Kl. 19.00:

Christina Munk:
https://svennevig.podbean.com/e/christina-munk-om-at-leve-med-sin-sarbarhed/                                                                                                       
Maria Lundborg:
https://svennevig.podbean.com/e/maria-lundborg-gennem-en-hinde-af-is/                                                                                                             
Vibeke B. Arildsen:
https://svennevig.podbean.com/e/vibeke-b-arildsen/                                                                                                           
Cecilie Rosdahl:

Kl. 20.15:

"Minder om rejser jeg aldrig har været på".
Performance af og med Thulla Wamberg, Shohreh Shahrzad & Michael Svennevig:

Prisoverrækkelse af Festivalens Altruistiske Pris 2019 - til Thulla Wamberg:



onsdag den 14. august 2019

Tale til Thulla Wamberg, der modtager Festivalens Altruistiske Pris 2019


Foto: Majka Bjørnager

"Sidste år indstiftede vi Festivalens Altruistiske Pris, og vi har sidste års prismodtager til stede her i aften: Ole Bundgaard. Ole, der både er maler, komponist og lyriker – dvs. haiku-mager, spurgte for et par uger siden om det ikke var en tradition, der skulle videreføres. Jeg havde tænkt tanken, men ikke gjort mere end det. Men det havde Ole, for han ville gerne donere sit meget smukke tryk "Den Gyldne By" til formålet.
Der var straks 2-3 kunstnere på festivalen som jeg kom til at tænke på som mulige prismodtagerkandidater – men efter et øjeblik var der kun én, derfor er det en glæde at overrække Festivalens Altruistiske Pris 2019 til dette års prismodtager – og det er selvfølgelig: 

Thulla Christina Wamberg.

Ud over trykket af Ole Bundgaard skal du have et par ord med på vejen:

Kære Thulla. 
Du er den jeg nyder allermest at samarbejde med af alle. Dermed er du min favoritkunstner. Det er det flere grunde til. For det første stiller du altid op. Du gør det altid uselvisk og med en varme og en entusiasme, der er helt unik – jeg har slet ikke tal på, hvor mange festivaltrailere som du har skabt gennem årene, men det er mange – og de fleste! Derudover har du lavet musik til de fleste af mine teaterforestillinger – ikke mindst HEGN på Teatret ved Sorte Hest, der startede det hele. Alt det som festivalerne efterhånden er vokset til, startede med den forestilling tilbage i 2008. Det tændte en flamme, der brænder endnu. Det har vi lige set endnu et eksempel på i vores nyeste forestilling – her præcis 11 år efter.

Vi mødtes tilfældigt i Dansk Forfatterforening 1-2 år tidligere, hvor du lavede lydsiden til en digters ord. Bagefter lavede du lydsiden til min roman ”Ørkendrømme”, da vi lavede Ørkenshow på Teatret ved Sorte Hest, da bogen udkom.

Ørkenen vendte tilbage i det vi lige har set, og på den måde laver tiden og vores fortællinger cirkler som vi alle er en del af. På samme måde som du og jer for længst er blevet knyttet sammen af alt det vi har lavet sammen siden dengang. Her senest sammen med Shohreh. Som også skal have en lille ting med på vejen.

Men noget af det jeg især holder meget af ved dig, Thulla, er når beder dig om at lave noget, laver du aldrig det jeg beder dig om. For det er altid anderledes og meget bedre end det jeg beder dig om.  På den måde er du ganske unik. Jeg kunne blive ved længe, men jeg holder her.

Kære Thulla.

Du er simpelthen indbegrebet af festivalen.

Uden dig går det slet ikke.

Tak for dig.

Kærligst

Michael"


Foto: Majka Bjørnager

Her er det sidste års prismodtager, Ole Bundgaard, 
der overrækker sit tryk "Den Gyldne By", 
der i år følger med Festivalens Altruiske Pris 2019.
Prisoverrækkelsen fandt sted efter premieren på 
"Minder fra rejser jeg aldrig har været på",
af og med Thulla Wamberg, 
Shohreh Shahrzad og Michael Svennevig.
Hør podcasten, hvor vi fortæller om 
at samarbejde og om forestillingen.

Men allerede sidste år, i foråret 2018, åbnede podcastkanalen
"Svennevigs Hjørne" med  podcasten "Et ideelt samarbejde"
hvor Thulla og jeg talte om vores samarbejde gennem de sidste 10 år. 
Det er stadigvæk en af de mest populære podcasts på kanalen.



"Den Gyldne By" - tryk af Ole Bundgaard


Læs mere om prisen

- og om sidste års prismodtager: Ole Bundgaard


torsdag den 8. august 2019

Før tæppet går: "Minder fra rejser jeg aldrig har været på"



Af og med Thulla Wamberg, Shohreh Shahrzad og Michael Svennevig. 

På denne 26. og sidste festivalpodcast taler vi om at samarbejde og hvad det kræver, men selvfølgelig også om selve forestilingen "Minder fra rejser jeg aldrig har været på".

                                                                Læs mere tilblivelsen 
og læs et uddrag fra 1. scene



Uddrag opføres til festivalåbningen,
fredag den 9. august i Apostelkirken
Opføres i sin helhed på festivalens 3. Dag
Tirsdag den 13. august 2019
i  Global Art Gallery i Vanløse,
hvor det afslutter dagen.



Fotos: Majka Bjørnager

Masker & historiefortælling

Foto: Shohreh Shahrzad.

Kan det overhovedet være mere enkelt!

Shohreh Shahrzad, er med igen på 2. festivaldag 
på Amager i HF Prøvestenen. 
Sidste år fløj hun med 5 meter store ugle på fællesplænen, 
i år vil hun lav masker, 
sådan som det ses på billederne.
Med papirsposer og farver 
kan der laves alle mulige forskellige masker 
.
Shohreh vil være der til at hjælpe børn og voksne.
Som hun understreger, så er det ikke hende, der laver dem, 
men hun vil gerne hjælpe dem, der vil begive sig ind i maskeverdenen 
på udkik efter en ny maske - et nyt billede af sig selv.

Foto: Shohreh Shahrzad.

Her er et billede af Shohreh selv - uden maske, men alligevel maskeret.


Sådan ser Shohreh ud "uden maske".

Foto: Majka Bjørnager.

 Et scenebillede fra "Minder fra rejser jeg aldrig har været på", 
der opføres i uddrag til festivalåbningen 
og som kan opleves i sin helhed 
som afslutningen på festivalens 3. dag 
i Global Art Gallery i Vanløse, 
tirsdag den 13. august.

*

Laura Kamis Wrang er skuespiller og historiefortæller
- og hun er også med i HF Prøvestenen på festivalens 2. dag -
hvor hun traditionen tro fortæller historier for børn og voksne.


Laura, der også synstolker for døve, 
fortæller om den historie hun har med:

"Den legende dans igennem livets blinde vinkler!"
Et causeri omkring, hvordan vi ser på det vi tror vi ser 
- men hvad ser vi virkelig? 
Hvad sker der, når vi fejer de blinde vinkler væk?
Tør vi tage imod de verdener fulde af nye 
vidunderlige oplevelser der måske venter på os?.


Laura er lige kommet hjem fra Skotland, og beretter:
"I går landede jeg i Edinburgh og så en fantastisk danseforestilling med et Canadisk dansekompagni. "9" hed den, fordi musikken var fra Beethovens 9. symfoni, skrevet da han var døv. På scenen er en af danserne døv, hvis han ikke har sit særlige høreapparat på.Helt unik og så rørende, dynamisk og sitrende samtidig med at den var fuld af humor."