søndag den 8. november 2015

Jannik Hastrup og Tefik

Nu er jeg menneske igen - 4

  

I 2013-14 lavede filminstruktøren Jannik Hastrup (”Bennys Badekar”, Cirkeline-filmene, ”Samson & Sally” m.fl.) ”Asylbarn”, der bestod af tre animerede beretninger om flygtningebørn i Danmark: Jamila, Solén og Tefik. Det var meningen at han på onsdag skulle have vist starten på filmen om Tefik, berette kort om den og eller fortælle om hvad der i år 2010 fik ham til at blive værge for en 15-årig afghansk dreng, og hvordan det videre gik. Men jeg har fået denne mail fra Jannik forleden:

 ”Hej Michael.
Det ser desværre ud til at Tefik Duljaj - ham den ene film handler om, vil blive smidt ud af landet om et par uger. De er frataget al offentlig støtte. Og da faren ikke har arbejde og moren er syg og Tefik går i skole, så er der vist ikke andet at gøre end at ta tilbage til Kosovo hvor de blev chikaneret og deres hus blev brændt.
Så derfor vil mine 10 min udelukkende komme til at handle om "vores" syge regerings tiltag i deres fremfærd og bekæmpelse af fremmede der ikke bare kommer med kassen.
KH Jannik”


Her er teksten til den 10-minutter lange film, der varmt kan anbefales:

”Jeg hedder Tefik. Jeg kommer fra Kosovo og er 10 år. Jeg øver mig i at lave tricks på min cykel. Nogle gange jeg falder. Min far siger, når du falder du rejser dig op. Min far er god til at lave cykler.  Han skal engang have et værksted med cykler. Jeg bor i Avnstrup. Avnstrup er et center. Det er når nogle mænd, drenge og piger kommer til Danmark fra lande der har problemer. Jeg har boet her i 11 måneder. Vi må ikke gøre noget, så jeg bliver ved med at træne på min cykel. Jeg boede i Kosovo, og så kom vi her til. Vi venter på svar på om vi må blive i Danmark. Du bor her på centret fordi du gerne vil bo i Danmark. Jeg bor her sammen med min mor og min far. Jeg har ingen søskende, der er kun mig. Min mor er syg. Det har hun været længe. Hun kommer aldrig udenfor. Jeg vil gerne bo her og vil ikke tilbage til Kosovo. Jeg kunne ikke sove. Jeg var bange hele tiden. Mig og min far laver mad sammen. Jeg elsker når vi skal lave god mad i køkkenet. Nogle gange har jeg dårlige drømme. I skolen dengang de slog mig, men jeg græd ikke.  Når jeg kom hjem min far spørger mig hvem der har slået mig. Jeg siger det ikke, men det er albanere.  En gang en albaner sagde: ”Sigøjner, sigøjner – fuck sigøjner!” Så sagde min far: ”Ja, jeg er sigøjner” Om morgenen når jeg vågner er der ikke noget. Vi søgte asyl her, fordi vi var bange alle sammen. Jeg vil gerne have at min mor bliver rask. Hun siger: ”Der kommer albanere! Der kommer albanere!” Hun er bange. Albanerne løber efter os med pistoler. BANG BANG – hele tiden. Men her i Danmark kommer ingen onde albanere. Jeg har fået rigtig mange kammerater. En gang kom albanerne så tager de en baby. Det var mig. Min bedstefar har en pistol. Men jeg blev reddet. Når jeg bliver stor vil jeg være politi. Jeg vil gerne gå sammen med en hund og fange mænd. Jeg havde en hund, da jeg var i Kosovo.  Den hedder Bardi. Han sov sammen med mig. Han er ikke med her.  Der kom en mand der sagde ”Vov vov vov – rolig Bardi!” og så sagde han: ”Miaw…” (til hunden) ”Kan du sige ”Miav”?” (Øver tricksmed cyklen) Endelig lykkes det! Vi venter hele tiden. Hvis vi får positivt svar på at bo i Danmark, så bliver jeg glad. Så får far værksted og måske mor bliver rask.”

Frit efter Tefiks historie som han fortalte den i august 2011

”Efter et år i Avnstrup fik jeg ophold og flyttede til Holbæk, hvor jeg går i 5. klasse. Jeg har fået mange nye venner og nogle af dem er albanere”.

 

*

 

In three animated short films, Solén, Jamila and Tefik talk about their lives as refugees at camps in Denmark. They describe the waiting, their friendships, their yearnings, dreams and hopes. They want to be kids instead of asylum kids. We get their take on their situation in a new country. They describe major and minor events from their everyday lives as they see them: what it’s like when mum is ill, having to wait for papers, missing relatives and friends and trying to be accepted by classmates and teachers at school.




 
Virkelighedens Tefik og PRESSEN:


Afslag på opholdstilladelse i april 2015
Tefik Dulaj har opholdt sig i Danmark i 4 år og 5 måneder.
Udlændingenævnet begrunder bl.a. afslaget på opholdstilladelse med at:
"Efter Udlændingenævnets praksis vil der som udgangspunkt først kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af herboende børns forhold, hvis de har haft seks til syv års sammenhængende fast ophold i Danmark."


Læs mere om arrangementet:

Film med uddrag fra det kommende arrangement den 11.11.2015
Artikel på Nudem.dk