onsdag den 3. februar 2016

Dorte Karrebæk : ”Ingenting her, ingenting der”

Festival om fortællinger & livshistorier
Illustration: Dorte Karrebæk, 
fra fablen ”Udvandringen” fra ”Ingenting her, ingenting der” (Forum, 2002)

Illustrator og forfatter Dorte Karrebæk skrev og illustrerede ”Ingenting her, ingenting der” i 2002 på Forlaget Forum. Med undertitlen: ”Moderne fabler for dem der gider”. Det er svært ikke at gide og blive fascineret af bogen. Det er ikke til at sige, hvad det egentlig er. Den er ikke for børn, men måske er den for barnet i den voksne. Tonen, tegningerne og fablerne rammer et blødt punkt indeni.

Vi skal høre Dorte læse to af bogens fabler. Dels ”Faldet” om en død ven og dels ”Gaven” om en mystisk tegning, der giver mod og lyst til fortsætte. Nogle fabler er flere sider lange, mens andre er ganske korte som denne med titlen ”Udvandringen”, der lyder sådan: ”Og så mødte jeg en beduin, der var gået ud af ørkenen og i en forkert retning og var havnet i denne snavsede by, hvor han var sin egen evigt vandrende kamel”.

Billeder og tekst arbejder sammen på smukkeste vis, og det er svært at forklare, hvorfor det virker så stærkt og insisterende. I en samtale med Michael Svennevig fortæller Dorte om baggrunden for fablerne. Måske skyldes det noget af det samme som også gælder hovedpersonen i fablen om ”Sangeren”, der begynder sådan: ”Der var engang en sanger. Han sang så smukt, at alle mennesker i hele verden strømmede til for at høre ham. Selv om det var almindelige ord og almindelige sætninger han sang, så fik de ved hans stemme en ganske anden mening end den almindelige. Når folk gik hjem fra koncerterne, talte de om, hvad sangene egentlig handlede om. De der i sindet var triste sagde, at sangene handlede om at være trist. De mennesker der var fyldt af glæde, sagde at det var glæden han sang om, og de der altid havde sig selv og andre til bedste sagde, at sangeren gjorde grin med alt og alle. Men selv om folk var uenige om sangenes indhold, så kunne de altid blive enige om, at sangene ramte dem alle i hjertet…”