tirsdag den 28. juli 2020

Dominique Auxila Fruergaard: Med voodoo i bagagen


Foto: Michael Svennevig.


Sidste år på festivalen fortalte Dominique om at skulle starte på Det Danske Filmskuespillerakademi, nu er hun allerede færdig på skolen og på vej videre ud i verden.

Hør hendes beretning, der også snor sig omkring hendes fædrene ophav, hvor der ligger skjulte kræfter, som hun endnu ikke har opsøgt og vedkendt sig. Bl.a. fortæller hun om farens kreolske baggrund i USA og Haiti – og ikke mindst om det voodo-tæppe, som hun har fået af ham.


*
På podcasten er der uddrag fra Dominiques kortfilm: 
Løbetid”(2016) 
med musiknummeret ”Sommerfuglen” 
med og af Maria Ranum Isaksen.


Foto: Michael Svennevig

Mød Dominique Auxila Fruergaard 

Lyt også til de fire præsentationspodcasts 
med uddrag fra festivalens 24 festivalpodcasts. 
1. del , 2. del , 3. del og 4. del.


Læs mere om festivalen 

Nynne Billesbølle Tworek & Marie Holm Hansen: "Skyggespil"

Foto: Michael Svennevig.



Mød Nynne Billesbølle Tworek & Marie Holm Hansen
hvor de blandt andet vil fremføre den nye komposition
"Skyggespil"  


Begge havde de igennem et stykke tid drømt om at få en moderne komposition skrevet, som kunne være deres egen. Temaet skulle lægge sig op af noget mørket og melankolsk, og helst ud fra en allerede skrevet skønlitterær tekst. Men de havde brug for en ekstra hånd, og tog kontakt til Andreas Werenfeldt, som Nynne kendte fra sin tid som elev på Klejtrup Musikefterskole, og hun vidste, at Andreas netop var i gang med at færdiguddanne sig som dirigent på konservatoriet. 


-Kendte I til HC. Andersens "Skyggen" i forvejen - og hvordan blev den til "Skyggespil"?

Nynne & Marie: "Nej, vi kendte ikke til fortællingen om skyggen, før vi satte os ned med den, men den fik hurtigt gravet sig ind i vores hjerter. Det, som særligt fascinerede os ved denne fortælling, var dens på sin vis bizarre og dramatiske udtryk. Det er en fortælling om at blive overvundet af sin egen skygge - nok noget som de færreste går og forestiller sig som et muligt scenarie. Men alligevel er det en interessant tanke, at vores tro følgesvend pludselig vender sig imod os, opsluger os og efterlader os, ja, som en skygge af os selv."  



Foto: Michael Svennevig.


-Men hvordan bearbejde en skønlitterær tekst til et musikdramatisk værk?

Nynne & Marie:"Vi har forsøgt at genskabe fortællingen via musik ved at sætte enkelte tekstdele sammen, som vi mente bar essensen af fortællingen og dens budskab. Derfor er teksten 1:1, altså direkte taget ud fra H.C. Andersens egen fortælling. Der er ikke noget, som er skrevet om - kun rykket rundt på og sat sammen på ny. Da det som sagt er en skønlitterær tekst, og derfor ikke er skrevet for musik, blev det vores opgave at udvælge de tekstdele, som vi vurderede kunne genskabes til sang og klaver, for derved at transformeres til en musikalsk fortælling. Det var ikke lige til, men det lykkedes i sidste ende."

-Hvordan gik samarbejdet med Andreas Werenfeldt ?

Nynne & Marie:"Da teksten var skrevet, overtog Andreas og komponerede musikken til. Vi har været heldige, at der igennem hele processen har været et godt samarbejde. Andreas har udfordret os og nuanceret vores måder at gå til musikken på. Blandt andet på grund af hans skæve rytmer og harmonier, der understøtter fortællingen om Skyggen. En skygge, der overtager dens egen ejers eksistens, og selv bliver menneske af kød og blod. 
Selve fortællingen ’Skyggen’ ender rimelig drabeligt, da skyggen slår sin ejer ihjel. Det er dog ikke med i vores komposition."

Andreas Werenfeldt 
Foto.  Jacob Rasmussen


-Hvordan vil du beskrive arbejdet med værket og især jeres samarbejde?

Andreas Werenfeldt: "Arbejdet med Skyggespil var for mig først og fremmest et arbejde med at få form og indhold til at spille på samme hold. I Andersens eventyr er det aldrig helt tydeligt, hvad der foregår eller hvad karakterernes motiver er, og det var herfra inspirationen kom til at strukturere værket som en Fragmentfantasi - løst sammensatte motiver og stemninger blander sig på kryds og tværs, uden på noget tidspunkt at stå i stærk kontrast til hinanden, på samme måde som skygger der blandes på en væg. Alligevel er der dog en rød tråd gennem værket, der følger den stemningsmæssige udvikling gennem Nynnes og Maries flotte tekst; vi starter i de varme lande, hvor heden er overvældende, møder skyggerne der leger, og oplever Den Lærdes undren over hans egen skygges fysiske manifestation, og til sidst mærker vi, hvordan dynamikken mellem skygge og menneske er vendt om. Det er dramatisk, ligegyldigt, følsomt, uaffekteret, varmt og koldt, alt på samme tid, og som skyggerne bliver utydelige, når solen går ned, har det været mit mål, at lytteren af Skyggespil ikke kan andet end at skimte en vag sammenhæng mellem værkets bestanddele."

-Hvad er din musikalske baggrund?

Andreas Werenfeldt: "Jeg er uddannet i musikvidenskab fra Københavns Universitet, og uddannet som dirigent fra Musikkonservatoriet, og har komponeret flittigt siden jeg var helt ung. Især kormusikken har jeg dykket ned i de sidste mange år, men også orkestrale stykker for mindre ensembler bliver det til, når tiden er der. Til hverdag arbejder jeg som komponist, musikproducent og kordirigent."


Hør "Skyggespil" til festivalåbningen i Apostelkirken


der fortæller om sin nye digtsamling "Glasdøren".
Mød også Nynne til festivalafslutningen,
hvor hun fortæller og læser højt fra digtsamlingen

Læs mere om festivalen


*