Viser opslag med etiketten Sten Hegeler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sten Hegeler. Vis alle opslag

onsdag den 22. oktober 2014

Gammelfestivalen II - i farver (2014)

Glimt fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet - fra den 8.-15. oktober 2014 på Betaniahjemmet på Frederiksberg.
 

Skuespiller Ebba Nørager fremførte Jens Blendstrups fyrige monolog om sex og alderdom: ”Med håb skal alder bekæmpes”. Det var gribende at opleve den 86-årige skuespillerinde med en så veloplagt tekst.


 
De afrikanske musikere Alfred Tamakloe og Sam Takyi (Ghana) sang og spillede om liv og død på afrikansk.





 
 
 

 
Forfatter Anne Hjælmsø fortalte om, hvorfor hun i hvert fald ikke skal på plejehjem, og læste op fra en kommende novellesamling med samme tema.



Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt og engageret om bogen ”De gråhårede børn – om voksne med gamle forældre”.


 
Festivalens alderspræsident , Stine Bitsch-Larsen (født i 1918) fortalte om en udstilling som hun var ved at arrangere, om Caspers bog, om keramikken der ikke ville og musikken der stadig gerne vil – og gav en prøve på det. Om livet som en gave.

 
Sanger Pia Raug fortalte om sine bedsteforældres historie og især om sin elskede synske farmor, der fik stor betydning for hende. Det var bevægende at blive trukket ind i familiens slægtshistorie (her sammen med David Blazek).

 
 
Sanger Susanne Lana blev akkompagneret af 7 mandsorkestret Amager Harmonien, da hun sang sin signaturmelodi ”Hvis tårer var guld” til afdansningsballet på festivalens næstsidste dag. Hun bragte en glad smittende stemning med sig, og fik straks dansegulvet fyldt. Det var et hjertevarmt og engageret besøg. (Her omgivet af David Blazek, Laust Sørensen og Alaa) 
 
 
 
 
 
 







Teater-og filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt fortalte om Japan og den nyudgivet bog derfra: "Lidt dybere ind i Japan” med undertitlen ”Kyotos forunderlige poesi” og viste lysbilleder fra bogen.
 

Forfatter Kirsten Thorup ønskede med romanen ”Ingenmandsland” at skildre sin fars sidste tid – og demens. Forfatter Egon Clausen holdt festivalens bål- og brandtale - og charmerede alle.  
 
 
Forfatter Marie Thøger fortalte om Indien, og om hvordan hendes første møde med Indien i 1953 på mange måder blev bestemmende for resten af hendes liv. Sådan som hun har berettet om det i bogen "Og freden kom" (Epigraf, 2011).
  
 
 
Psykolog og sexolog Sten Hegeler fortalte om et langt liv med at flytte normer. Det var et festligt møde med en dygtig fortæller.
 
 
 
Forfatter Hanne Marie Svendsen fortalte om hvor vigtigt det er at fortælle for de nye generationer for at bevare historien. At gamle mennesker er garant for tidens kontinuitet, for de husker det der har været.


Forfatter Hanne Marie Svendsen (her sammen med David Blazek).



Skuespiller Paul Hüttel læste Henning Carlsens beretning om sit eget endeligt. Carlsen kunne desværre ikke selv være der – han var rejst i forvejen.


Forfatter Vibeke Marx fortalte om Tine, der er med i to af hendes bøger, hvor hun arbejder på et plejehjem. Tine har svært ved livet, men via sit plejehjemsarbejde finder hun en mening i kontakten med de gamle.

Skuespiller Ghita Nørby fortalte livfuldt og entusiastisk om hvordan livet fortsat griber fat i hende. Hun har to premierer på vej: Bille Augusts ”Stille hjerte” og Michael Noers ”Nøgle hus spejl”. Den unge 36-årige filminstruktør var overraskelsesgæst i samtalen med Ghita Nørby. Det var hans møde med morfaren som han havde besøgt på plejehjem som barn, der var hans motivation for at lave filmen om gamle på et plejehjem.
 
Ghita Nørby lukkede festivalen med at læse H.C.Andersens "Det er ganske vist".
 
 
 
Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon optrådte med Michael Svennevigs énakter ”Den sidste aften”. Det er 30 år siden at Judy Gringer sidst stod på en scene og 45 år siden at hun og Knutzon spillede sammen i filmen ”Den gale dansker”(1969).  Det var rørende at opleve dem sammen – og skræmmende at det skulle ende med at den ene slog den anden ihjel – på scenen. I den anden tekst af samme dramatiker på festivalen var det den polske skuespiller Bozenna Partyka, der gjorde indtryk i monologen ”Til det sidste…”, baseret på hendes liv - om at holde fast. 



 Forhenværende overrabbiner Bent Melchior, der er en vidunderlig taler, skulle "konkurrere" med sig selv, da han efter visningen af Hans Kragh-Jacobsens fine portrætfilm "MELCHIOR" skulle fortælle hvad livet havde budt og givet ham. Det var et møde med en stor personlighed.
 
 

Filminstruktørerne Torben og Lisbet Skjødt Jensen og Per Lykke fortalte om ”Det lange liv– en film om Vera Gebuhr”. I filmen beretter den nu 98-årige skuespillerinde om sin vej gennem livet.

 
Filminstruktøren Jannik Hastrup fortalte i en båndet samtale om nødvendigheden af og anstændigheden ved også at lave tegnefilm om asylbørn. At det ikke var nok med Cirkeline…
 
 
Fangekoret sang og fortalte om at ligegyldigt hvordan ens livsvilkår ser ud, om man er spærret inde i sin krop eller i et fængsel, gælder det om at få det bedste ud af livet. Det gjorde de med musik og sang. Det var et rørende møde med koret – ledet af Louise Adrian - der generøst delte ud af deres dyrekøbte, indespærrede erfaringer. De fyldte hele plejehjemmet med glæde og sang.

Krisztina Vas Nørby (flygel) og Naja Månsson (sang) underholdt med et Liva Weel-potpourri, men havde også ”Jacobsen” med. Det var et betagende møde med en både smertelig og morsom dansk revyjuvel.

Billedkunstneren Alice Maud Guldbrandsen fortalte om rumudsmykningen som hun havde lavet sammen med naturvejleder Lis Vallentin. Deres rustne meterhøje skulpturer omkransede scenen  i ”Regnbuen”, hvor festival foregik.
 
 
 
Der var to film produceret til festivalen, dels ”Familiealbum” af Ole Bundgaard, baseret på Stine Bitsch-Larsen skønne gamle familiebilleder, og dels ”Gammelfilmen”, der blev spillet som forfilm i Gammelbio hver dag, af David Blazek og undertegnede med tekst/interview med Hanne Marie Svendsen, Henning Carlsen (in memoriam), Lise Warburg, Kirsten Thorup og Lise Bidstrup.
I den forbindelse var der en af Betaniahjemmets beboere, der højt sagde: ”Har jeg ikke set den film før?”
En anden aften overhørte jeg en samtale mellem to beboere, hvor den ene spurgte:
-Så du filmen i går?
Hvortil den anden svarede:
-Det kan jeg ikke huske!
Der var med andre ord en masse nyt at opleve hver dag.
 

Festival-links:

Gammelfestivalen II - i sort/hvidt (2014)

 

Det har været en rejse ind i et ukendt land, for mig der kun er halvgammel. Jeg har fulgt en masse mennesker på en rejse ind i et land som jeg endnu ikke selv er nået til. Jeg har skuet ud over bakker, hen over gærder, set ind i en tåge og set solen stå op. Det er måske så meget at sige at jeg har set lyset, for det har jeg ikke. Spørgsmålet er også om jeg overhovedet er blevet klogere? For det er ikke et spørgsmål om at blive klogere. Det er i højere grad et spørgsmål om at stå ved sin nysgerrighed og finde ud af, hvordan det ser ud der. Omkring 40 kunstnere har været med til kaste lys ind over et tabubelagt område. Om livet og døden. For hvad er det som gemmer sig i mørket? Hvad er det som gemmer sig lige der mellem livet og døden?


På den første Gammelfestival i 2010 var det overraskende, hvor muntert det blev. På trods af temaet, eller måske netop på grund af det. Om livet og døden - og den meget korte afstand, der kan være imellem dem. Det at italesætte det usagte, frisætter en masse energi. Latteren vokser videre ud af det. For når man italesætter noget som det er svært at tale om, knytter det os sammen og gør os mere nærværende. Vi bliver synlige i al vores skrøbelighed, og det styrker os. Og latteren gør os endnu stærkere. De der går og ruger over det, eller de som er bekymrede for det der kommer, tænker det, men siger det ikke højt.  Men på en Gammelfestival er det muligt at tale om det. Det knytter sammen og giver fællesskab. Det bliver en kvalitet, noget værdifuldt, at have viden, kendskab og erfaring. Især på en gammelfestival med undertitlen: Død og hygge på plejehjemmet. Alt det der plejer at ligge gemt ude i periferien blev trukket ind i lyset. Det viste sig at meget af det ikke var nær så privat som vi måske troede. Det var noget vi var fælles om, for det handlede mere eller mindre om det samme. For hvad står vi tilbage med inden lyset slukkes? Hvad er der tilbage af os? Hvor meget kan vi redde med på vejen hen mod det endegyldige slutpunkt?
Som forfatter Egon Clausen sagde, så er det ikke de gamle der er syge, men tidsånden der er syg. Han sammenlignede det med en teenager, der er rastløs og som hele tiden vil videre. Det er klart at det bevirker at en masse mennesker kommer i klemme imellem de eksisterende normer, når det understøttes af ungdommen, der naturligt nok er rastløs, utålmodig og altid på spring.














 
Der var meget teater på festivalen. For teatret har den evne at det kan tage os med ud på en drømmerejse mod slutningen. Mod det ubærlige. Per stedfortræder oplever vi noget som vi ellers ikke selv kan nærme os – før tiden, hvor en skuespiller med sin stemme og sin krop giver det liv. Det skete også med sang og musik.  Musikken trænger ind bagerst i bevidstheden og frisætter glemte minder, der ellers synes tabte.
Samtalerne var en vigtig bestanddel af festivalen. En samtale er noget af de mest enkle, men også noget af det sværeste. Det fordrer at to mennesker stiller sig til rådighed for hinanden. Og forstår at lytte. En vigtig del af at tale sammen - er at lytte. På festivalen var der en lang række kunstnere, der stillede op med deres liv og værker – i samtale med mig. Selv er jeg ikke gammel nok, så jeg ser det fra et andet sted. Men det betyder også at jeg ser på det med yngre øjne, for selv om jeg er halvgammel, er jeg med mine 50 år stadig kun lidt mere end halvt så gammel som festivalens ældste gammelgæster.
I  Jacob Jessens plejehjemsfilm ”Den sidste station”, der blev vist på kulturnatten, følger vi  fire gamle kvinder, der flytter ind på Betaniahjemmet. Det stærke ved filmen er netop at det bliver set gennem den unge instruktørs øjne. Hans ungdommelige stemme klinger mod de gamles rynker. Det giver en musikalitet. En slags dynamisk modsætning.

 
Et af de store privilegier ved at arrangere en stor festival er kontakten til en masse mennesker, der reflekterer over hvad de har oplevet og hvad det har afstedkommet af nye tanker for dem. Jeg har fået lov til at citere to af de tilbagemeldinger som jeg har modtaget:

"Før forstod jeg det, men nu er det som om at jeg kan mærke det. Jeg hørte på de gamle mennesker og jeg hørte at de gamle mennesker ikke troede at børn havde så mange tanker om det at være gammel og jeg hørte hvordan de gamle mennesker kæmper for ikke at miste værdigheden i vores samfund og hvordan de mærker på egen krop at blive skubbet længere og længere ud – der er ikke plads til dem på fortorvene og der er ikke længere nogen der vender sig om og kigger interesseret efter dem. Jeg kom til at tænke på et forsøg, jeg har hørt om, hvor en dansk kvinde iklædte sig en burka og prøvede at tage med en offentlig bus. Hun oplevede at blive betragtet og behandlet på en helt anden og dårligere måde end når hun normalt tager bussen. Måske er det det samme for ældre mennesker, desværre. Vi skal alle lære hinanden at kende, så alle kan blive behandlet med respekt af alle. Jeg tænker meget over hvad min rolle er i det her, hvad jeg kan gøre for at hjælpe andre, så de har det bedre. Hvordan jeg kan gøre en forskel for andre i mit liv, hvad det er jeg skal satse på. Men lige nu i skrivende stund, så tænker jeg at jeg bare skal blive ved med at være lyttende, nærværende og nysgerrig i forhold til andre mennesker, men jeg er så bange for at ikke at være på vej mod et mål, bange for at gå i stå og glemme at gøre noget i hverdagens trummerum, hvor jeg jo sidder godt og grundigt fast. Jeg får til tider udlængsel og drømmer om hvordan livet ellers kunne være, men jeg elsker også det liv jeg har. Jeg vil bare så gerne gøre en forskel og have mig selv med."

 Sheila Anni Andersen har indsamlet de børne- og ungdomsstemmer, der går som en rød tråd igennem Gammelbogen. Derudover har hun også fået sine tre børn til at reflektere over det at være gammel. Læs mere om det her.
  



Alice Faber (konsulent og tegner) sendte mig disse ord:
 "Det at blive gammel er et utrolig spændende emne og det er så væsentligt, at du tager dette emne op. Der ligger lige under vores overflade en nedvurdering af gamle mennesker og stadig en stor undren over, at man kan noget, når man har en del års erfaringer. Bare det, at blive mødt med, at man ser yngre ud end årene siger, er dybest set noget underligt noget."




Det har været en meget stor glæde at se og opleve, hvor fint det hele har forplantet sig. Som initiativtager er det muligt at udstikke en kurs og farve en del af stemningen, men det forplanter sig kun, når det sker i et dynamisk samarbejde med de medvirkende og samarbejdspartnerne, sådan så alting passer sammen og forstærker hinanden, sådan som det viste sig at gøre på Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet.

Der skal også lyde en varm tak til alle der så generøst har stillet op til festivalen (faktisk alle, der er blevet spurgt!). Men alt dette havde slet ikke været muligt, hvis ikke Betaniahjemmets forstanderpar Laust og Kirsten Sørensen  havde lagt den varme menneskelige klangbund for alt det, der kom til at udspille sig under festivalen, hvor også David Blazek og Jette fra Betaniahjemmet  var med til at forme og gelejde hele afviklingen af Gammelfestivalen igennem. Betaniahjemmet øvrige ansatte, beboere,  pårørende og især de frivillige var med til at sørge for den gode stemning og med til at generere det overskud, der lagde varmt sig rundt om alle festivalens arrangementer.

En hjertelig tak skal lyde til alle dem, såvel medvirkende som samarbejdspartnere, der har været med i processen.

 




 
Alle fotos af David Blazek.
 
Festival-links:
 

søndag den 12. oktober 2014

Halvvejs gennem Gammelfestivalen 2014

Foto: Poul Mathiesen 
 
Glimt fra Gammelfestivalens første dage.
 
Her er det Åse, der "Gi´r ungdommen baghjul". 
Åse passer baren på Betaniahjemmet, og er med i Gammelbogen II:
 
"Åse ler.  Hun er 88 og frivillig, men også Natteravn, så hver fredag aften og nat traver hun rundt med gode råd og præservativer i lommerne for at gøre byen mere tryg og sikker for de unge. Hun bevæger sig vakst og hurtigt og fortæller, at hun har været til julefrokost hos natteravnene dagen før – fra kl. 18-04."

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
I løbet af festivalen er der op mod 40 kunstnere, der sætter sig  i de dybe plysstole og fortæller om deres liv.
 
 
Foto: David Blazek
 

Vores livslys brænder forskelligt. I løbet af Gammelfestivalen kan man høre fortællinger og beretninger om liv og død - om bøger, film, teater, udstillinger blandet med dans, sang og musik.

 
Foto: Poul Mathiesen
 
 
Forfatter Egon Clausen holdt festivalåbningens båltale, og fortalte om det han ikke har lært af livet. Om hvordan det er at blive gammel, når man føler sig så ung som han er – og om hvordan usynligheden truer. Og om mænd, der bare forsvinder.  Egon fik latter og applaus, da han fremviste sit mobile kunstmuseum, der kunne ses ligegodt for blinde som seende.
 
  
 
Foto: David Blazek
 
Her sammen med forfatter Kirsten Thorup, der fortalte om romanen ”Ingenmandsland”, der handler om demens og som hun researchede til på Betaniahjemmet.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Gobelinvæverske Lise Warburg (i forgrunden) fortalte om, hvorfor det er så dejligt at blive gammel og om at leve og væve med mange tråde - i Gammelfilmen 2014, der hver dag vises som forfilm i Gammelbio, men som også er tilgængelig her:
 
Bagerst i billedet ses Birte Vallentin Andersen, der udstillede sine skrotsmykker.
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 

 
Foto: David Blazek
  
Billedkunstner Alice Maud Guldbrandsen fortalte om gammelt jern og ord der ruster. Sammen med naturvejleder Lis Vallentin har hun stået for den prægtige rumudsmykning.

 
Foto: David Blazek
 
   
Foto: David Blazek
 
 Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon fremførte Michael Svennevigs gammelspil ”Den sidste aften” – og titlen skulle tages helt bogstaveligt. Det var betagende at opleve dem i dette gammelspil med dødelig udgang, hvor den ene kvæler den anden. Det var 45 år siden at de sidst havde spillet sammen  - i filmen "Den gale dansker". For Judy Gringers vedkommende var det 30 år siden at hun sidst havde stået på en scene. Dog medvirkede hun i den smukke film "Til højre ved den gule hund" (fra 2003 af Peter Ringgaard), der bagefter blev vist i torsdagens Gammelbio.
 
 
Foto: David Blazek
 
 Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt om ”De gråhårede børn” - en bog om problemerne og glæderne ved at leve med sine gamle forældre. Hun sluttede af med at læse sin tekst fra Gammelbogen II, der slutter med afsnittet:
 
   Rollatoren, alderdommen og jeg arbejder for at lære at leve i nuet
Nuet hænger i mellem fortid og fremtid og tager farve af de år, der gik
Alderdommen hvisker alt for ofte: ”Tag imod nuet. Ingen ved hvor længe vi lever
Er holdt op med at råbe til den: ”Det ved jeg alt for godt
Rollatoren alderdommen og jeg undgår de alt for hyppige bedemandsvinduer
Døden er ikke vores yndlingsemne
Sandt at sige taler vi aldrig højt om den
Det kan være hårdt nok med at komme på gaden hver dag med alle de trapper og kantsten
Rollatoren, alderdommen og jeg er taknemlige over, at vi endnu ikke lever i det senile livsafsnit
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
De ghanesiske musikere Sam Takyi (guitar) og Alfred Tamakloe (percussion) sørgede for afrikanske rytmer og fortalte med deres svingende sang og musik en glad smittende  historie om liv og død.
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
 
Foto: David Blazek
 
Den kurdiske digter Alan Pary udstillede sine fotografier med titlen
"Rustne skulpturer i grønne omgivelser".
 
"Det er en billedlig fortælling om mit liv efter Sandholm. Ét foto fra hvert år jeg har været i Danmark. Om den frihed jeg følte og den hverdag som jeg havde glædet mig sådan til at blive en del af - og hvor svært det viste sig at være. Men det er en lykkelig historie, og det har været som at få et nyt liv. Det er det liv som jeg har skildret i billederne på udstillingen. Flere af mine fotos er gengivet i Gammelbogen, der udkommer samme dag på Forlaget Epigraf:
 
 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 
Gammelfestivalens arrangementer er for unge og gamle, og dem indimellem. Onel var den yngste. Her med sin far, Alan Pary i baggrunden.
 
Jonas (14 år), Simone (9 år) og Maja 7 (år) var med til festivalåbningen sammen med deres mor, Sheila Anni Andersen, der havde indsamlet Gammelbogens børne- og ungdomsstemmer. Selv medvirker de i Gammelbogens med deres ord om at blive gammel.
 
 
Foto: Lars Andersen
 
Jonas skriver bl.a.: "De gamle siger at det er godt at være ung. Men sådan som jeg har det nu, må det hele godt gå lidt stærkere. Jeg vil gerne snart ud og køre bil. Men der er fire år endnu."
 
 Fra de yngste til de ældste:
 
   
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Forfatter Stine Bitsch-Larsen fortæller om at tage livet på sig og om et nyligt fund af næsten 80 breve fra faren til moren i perioden fra 1911-12. Brevene beretter om  livsmod og jubel.

 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Festivalen er arrangeret af forfatter og dramatiker Michael Svennevig, der også er redaktør på Gammelbogen II, og som sammen med David Blazek har lavet Gammelfilmen 2014, der blev vist som forfilm hver dag i Gammelbio.


 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Til festivalåbningen vistes dokumentarfilmen ”De gamle” (1961) af Henning Carlsen (1927-2014). Som hyldest til Henning Carlsen læste skuespiller Paul Hüttel et uddrag fra Carlsens ”Mit livs fortrængninger” (Gyldendel, 1998), hvor han muntert beretter om sit eget endeligt. Det er gengivet i Gammelbogen II - og her er et uddrag:
 
"Nu kan man med nogen ret mene, at det er lidt ved siden af at beskæftige sig med sin egen død i en bog, der har karakter af erindringer. På den anden side er det lidt sent, når éns død er noget, man er henvist til at tænke tilbage på. Jeg er kommet dertil, at jeg ikke nærer den mindste angst for at befinde mig på den anden side af livets grænse. Det er kun grænsepassagen og de omstændigheder, hvorunder den kommer til at foregå, der kan få det til at gyse i mig. Der er ikke megen trøst at hente i, at der jo er så mange før én selv, der er kommet igennem det. ”Der er endnu ikke nogen, der har taget skade af at dø,” fungerer ligesom ikke rigtigt. Når det kommer til stykket har vi jo vidst, om ikke fra starten, så dog længe, at på et eller andet tidspunkt skal vi på en eller anden måde lempes over denne grænse. Nogle bruger ligefrem hele livet på at forberede sig på det. Efter min mening er der ikke andet end at krydse fingre og håbe på, at det sker på en facon, så man ikke lægger mærke til det. Det er en forfængelig teori, når man fortæller sig selv, at det sikkert er værst for de efterladte. For nogle efterladte er det måske endda en lettelse, at man har forføjet sig bort. " 
 
 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
Skuespiller Bozenna Partyka fremførte Michael Svennevigs monolog "Til det sidste...", skrevet til festivalåbningen samt et uddrag fra Steven Galloways ”Cellisten fra Sarajevo” bearbejde for teater af Ulla Koppel til Verdens Mindste Teater. Om mødet med en død mand på gaden.

 
 
Foto: David Blazek

Den 91-årige psykolog Sten Hegeler fortalte om hvad livet havde lærte ham. Her i en samtale med Michael Svennevig.



 
Foto: Alice Maud Guldbrandsen
 
 Liva Weel-potpourri med Naja Månsson (sang) og Krisztina Vas Nørbæk (klaver).
 
"Glemmer du". Fra filmen Odds 777 fra 1930. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Børge og Arvid Müller, Dan Folke.

"Jacobsen", Erica Voigt i Dagmar-revyen 1948. Musik: Aage Stentoft. Tekst: Arvid Müller.

"Pige træd varsomt". Fra Co-optimisternes sommerrevy "Alle ni" 1929. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam.

"I dit korte liv". Fra Dagmar-revyen "De gratis glæder" 1941. Musik: Kai Normann Andersen. Tekst: Poul Henningsen.


-----------------------------------------------------------------------------------

Der er endnu fire dage tilbage på festivalen.
Alle festivalarrangementer er gratis og det er åbne arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem indimellem.

Se hele festivalprogrammet her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html
og som PDF:
http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

Festival-links: