Viser opslag med etiketten Ebba Nørager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ebba Nørager. Vis alle opslag

onsdag den 22. oktober 2014

Gammelfestivalen II - i farver (2014)

Glimt fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet - fra den 8.-15. oktober 2014 på Betaniahjemmet på Frederiksberg.
 

Skuespiller Ebba Nørager fremførte Jens Blendstrups fyrige monolog om sex og alderdom: ”Med håb skal alder bekæmpes”. Det var gribende at opleve den 86-årige skuespillerinde med en så veloplagt tekst.


 
De afrikanske musikere Alfred Tamakloe og Sam Takyi (Ghana) sang og spillede om liv og død på afrikansk.





 
 
 

 
Forfatter Anne Hjælmsø fortalte om, hvorfor hun i hvert fald ikke skal på plejehjem, og læste op fra en kommende novellesamling med samme tema.



Forfatter Charlotte Strandgaard fortalte veloplagt og engageret om bogen ”De gråhårede børn – om voksne med gamle forældre”.


 
Festivalens alderspræsident , Stine Bitsch-Larsen (født i 1918) fortalte om en udstilling som hun var ved at arrangere, om Caspers bog, om keramikken der ikke ville og musikken der stadig gerne vil – og gav en prøve på det. Om livet som en gave.

 
Sanger Pia Raug fortalte om sine bedsteforældres historie og især om sin elskede synske farmor, der fik stor betydning for hende. Det var bevægende at blive trukket ind i familiens slægtshistorie (her sammen med David Blazek).

 
 
Sanger Susanne Lana blev akkompagneret af 7 mandsorkestret Amager Harmonien, da hun sang sin signaturmelodi ”Hvis tårer var guld” til afdansningsballet på festivalens næstsidste dag. Hun bragte en glad smittende stemning med sig, og fik straks dansegulvet fyldt. Det var et hjertevarmt og engageret besøg. (Her omgivet af David Blazek, Laust Sørensen og Alaa) 
 
 
 
 
 
 







Teater-og filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt fortalte om Japan og den nyudgivet bog derfra: "Lidt dybere ind i Japan” med undertitlen ”Kyotos forunderlige poesi” og viste lysbilleder fra bogen.
 

Forfatter Kirsten Thorup ønskede med romanen ”Ingenmandsland” at skildre sin fars sidste tid – og demens. Forfatter Egon Clausen holdt festivalens bål- og brandtale - og charmerede alle.  
 
 
Forfatter Marie Thøger fortalte om Indien, og om hvordan hendes første møde med Indien i 1953 på mange måder blev bestemmende for resten af hendes liv. Sådan som hun har berettet om det i bogen "Og freden kom" (Epigraf, 2011).
  
 
 
Psykolog og sexolog Sten Hegeler fortalte om et langt liv med at flytte normer. Det var et festligt møde med en dygtig fortæller.
 
 
 
Forfatter Hanne Marie Svendsen fortalte om hvor vigtigt det er at fortælle for de nye generationer for at bevare historien. At gamle mennesker er garant for tidens kontinuitet, for de husker det der har været.


Forfatter Hanne Marie Svendsen (her sammen med David Blazek).



Skuespiller Paul Hüttel læste Henning Carlsens beretning om sit eget endeligt. Carlsen kunne desværre ikke selv være der – han var rejst i forvejen.


Forfatter Vibeke Marx fortalte om Tine, der er med i to af hendes bøger, hvor hun arbejder på et plejehjem. Tine har svært ved livet, men via sit plejehjemsarbejde finder hun en mening i kontakten med de gamle.

Skuespiller Ghita Nørby fortalte livfuldt og entusiastisk om hvordan livet fortsat griber fat i hende. Hun har to premierer på vej: Bille Augusts ”Stille hjerte” og Michael Noers ”Nøgle hus spejl”. Den unge 36-årige filminstruktør var overraskelsesgæst i samtalen med Ghita Nørby. Det var hans møde med morfaren som han havde besøgt på plejehjem som barn, der var hans motivation for at lave filmen om gamle på et plejehjem.
 
Ghita Nørby lukkede festivalen med at læse H.C.Andersens "Det er ganske vist".
 
 
 
Skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon optrådte med Michael Svennevigs énakter ”Den sidste aften”. Det er 30 år siden at Judy Gringer sidst stod på en scene og 45 år siden at hun og Knutzon spillede sammen i filmen ”Den gale dansker”(1969).  Det var rørende at opleve dem sammen – og skræmmende at det skulle ende med at den ene slog den anden ihjel – på scenen. I den anden tekst af samme dramatiker på festivalen var det den polske skuespiller Bozenna Partyka, der gjorde indtryk i monologen ”Til det sidste…”, baseret på hendes liv - om at holde fast. 



 Forhenværende overrabbiner Bent Melchior, der er en vidunderlig taler, skulle "konkurrere" med sig selv, da han efter visningen af Hans Kragh-Jacobsens fine portrætfilm "MELCHIOR" skulle fortælle hvad livet havde budt og givet ham. Det var et møde med en stor personlighed.
 
 

Filminstruktørerne Torben og Lisbet Skjødt Jensen og Per Lykke fortalte om ”Det lange liv– en film om Vera Gebuhr”. I filmen beretter den nu 98-årige skuespillerinde om sin vej gennem livet.

 
Filminstruktøren Jannik Hastrup fortalte i en båndet samtale om nødvendigheden af og anstændigheden ved også at lave tegnefilm om asylbørn. At det ikke var nok med Cirkeline…
 
 
Fangekoret sang og fortalte om at ligegyldigt hvordan ens livsvilkår ser ud, om man er spærret inde i sin krop eller i et fængsel, gælder det om at få det bedste ud af livet. Det gjorde de med musik og sang. Det var et rørende møde med koret – ledet af Louise Adrian - der generøst delte ud af deres dyrekøbte, indespærrede erfaringer. De fyldte hele plejehjemmet med glæde og sang.

Krisztina Vas Nørby (flygel) og Naja Månsson (sang) underholdt med et Liva Weel-potpourri, men havde også ”Jacobsen” med. Det var et betagende møde med en både smertelig og morsom dansk revyjuvel.

Billedkunstneren Alice Maud Guldbrandsen fortalte om rumudsmykningen som hun havde lavet sammen med naturvejleder Lis Vallentin. Deres rustne meterhøje skulpturer omkransede scenen  i ”Regnbuen”, hvor festival foregik.
 
 
 
Der var to film produceret til festivalen, dels ”Familiealbum” af Ole Bundgaard, baseret på Stine Bitsch-Larsen skønne gamle familiebilleder, og dels ”Gammelfilmen”, der blev spillet som forfilm i Gammelbio hver dag, af David Blazek og undertegnede med tekst/interview med Hanne Marie Svendsen, Henning Carlsen (in memoriam), Lise Warburg, Kirsten Thorup og Lise Bidstrup.
I den forbindelse var der en af Betaniahjemmets beboere, der højt sagde: ”Har jeg ikke set den film før?”
En anden aften overhørte jeg en samtale mellem to beboere, hvor den ene spurgte:
-Så du filmen i går?
Hvortil den anden svarede:
-Det kan jeg ikke huske!
Der var med andre ord en masse nyt at opleve hver dag.
 

Festival-links:

tirsdag den 11. september 2012

EBBA NØRAGER - HYLDESTARRANGEMENT 2012

 

Søndag den 9.9.2012 kl. 16-18 i Vesterbro Naturværksted:

A tribute to... Ebba Nørager, skuespiller, 84 år

Reading på monologen Med håb skal alder fordrives” af Jens Blendstrup, med Ebba Nørager, og to tekster af Michael Svennevig, der spiller overfor Ebba Nørager i "Den sidste aften", der går tæt på de sidste illusioner og drømme, mens den 60 år yngre Sofia Guldbrandsen spiller overfor Ebba Nørager i "Før tæppefald" om forberedelserne før det endelige tæppefald, baseret på Ebba Nøragers eget liv.
Alle tre tekster instrueret af Michael Svennevig.

 

Foto: Ronni Guldbrandsen
 
Ebba Nørager og Sofia Guldbrandsen i Vesterbro Naturværksted, hvor de ved en reading optrådte sammen i Michael Svennevigs "Før Tæppefald" som afslutning på Teaterdage på Vesterbro.

FØR TÆPPEFALD
af Michael Svennevig, med Ebba Nørager og Sofia Guldbrandsen.

Et spil om forberedelserne før det endelige tæppefald.
Baseret på Ebba Nøragers eget liv.
Hvad er der tilbage, når man sidder der på det sidste, mens fragmenter af ens liv hvirvler rundt omkring én? Og så er der hende den anden. Hende den unge, som man selv var engang. Hende, der bliver ved med at blande sig og insistere på, at man ikke længere husker noget rigtigt - og i hvert fald ikke noget om, hvordan det virkelig var. Samtidig er der den forestående "prøve" inden det hele slutter, før det endelige tæppefald.

Portrætartikel om Ebba Nørager:
http://www.e-pages.dk/vesterbrobladet/166/4


Efter pausen kunne man opleve Jens Blendstrups forrygende monolog:

MED HÅB SKAL ALDER FORDRIVES
af Jens Blendstrup, med Ebba Nørager.

"Det er en fest at blive gammel. Hver evig eneste dag er en dans om døden. Der er ingen der siger noget, hvis jeg går i stå over et blad, der falder af træet. Hun er gammel, tænker de, hun er nok senil. Men det er jeg ikke! Jeg bruger bare tiden, som jeg vil og tiden er fuld af huller, når man bliver gammel."

Opført første gang af Ebba Nørager som reading på Teatret ved Sorte Hest som afslutning på Gammelfestivalen  Det Sidste Suk i januar 2010.



Eftermiddagen sluttede med det gribende og rystende kammerspil:
 
DEN SIDSTE AFTEN
af Michael Svennevig, med Ebba Nørager og Michael Svennevig.


Et kammerspil, der går tæt på de sidste illusioner og drømme. Der er ikke noget, der er så grumt at det ikke også er morsomt. For de to gamle går livet sin vante gang, men snart bliver det uden dem. Også hurtigere end de selv tror, for nu kæmper de om at give afslutningen mening. Så måske er det ikke så mærkeligt at de ender med at tage livet af hinanden.

Opført første gang af Ebba Nørager og Paul Hüttel som reading i Vesterbro Naturværksted som åbning af Menneskefestivalen om drømme og visioner i august 2011.
Siden opført af Ebba Nørager og Michael Svennevig i OK-Klubben på Frederiksberg.

Teater i Træstubben.
Teaterdage på Vesterbro foregik fra den 1.-9. september 2012 i Vesterbro Naturværksted:
http://www.svennevig-bogogdrama.com/dramatik.html
 

fredag den 31. august 2012

Teater i "Træstubben" 2012


Hvilken træstub - og hvorfor lige dér?
Mette Sø, Michael Svennevig, Qaali Schmidt-Sørensen, Pouria Tahmasebi, Sofia Guldbrandsen, Alexandra Moltke Johansen og Nassrin el Halawani.
Tak til Felix for lån af ræven. 
Foto: Sille Veilmark                                                                                            
 
Sidste sommer havde jeg fornøjelsen af at opleve teater i ”Træstubben”.
Det var til åbningen af Menneskefestival om drømme og visioner, hvor Ebba Nørager og Poul Hüttel ved en reading opførte min énakter ”Den sidste aften”. Rummet inspirerede mig. Det runde rum egner sig glimrende til at udforske og lege med forholdet mellem spiller og publikum. For hvor er scenen og hvor er publikum? Forskellen udviskes og man er nødt til at tænke det anderledes. Jeg gik i gang med at skrive ”Indisk kærlighed” og fik frie hænder til at bruge rummet. Jeg havde også en ide om et hyldestarrangement til den 84-årige skuespiller Ebba Nørager.
Da jeg kort tid efter mødtes med Lotte Arnsbjerg havde hun to tekster, der kunne komme med. Den ene skrevet sammen med Tomas Lagermand Lundme. Jeg opfordrede Alexandra Moltke Johansen, Mette Sø og Qaali Schmidt-Sørensen til også at skrive tekster. Samtidig fik jeg en henvendelse fra Nassrin el Halawani om et projekt hun havde i tankerne som hun gerne ville have fremført i et kirkerum. Derved kom Messiaskirken i Charlottenlundlund med i programmet.
Teksterne blev så gode at det ikke var svært at få sammensat et stærkt hold af yderst kompetente spillere til at fremføre teksterne ved flere readings. Det er derfor ikke færdige forestillinger, men en oplæsning/fremførelse, hvor man stadig har manus i hånden. Det er en form, der er rå og upoleret, men som har sin egen friskhed. En dramatiker hører først teksten rigtigt, når en spiller ifører sig den, og giver den krop og mæle. Derfor er der Teater i Træstubben.
Hjertelig tak til alle for jeres medvirken - såvel skrivende, agerende som instruerende. Uden jer var der ingenting. Også en stor tak til naturvejlederen Felix Becker for hus- og hjerterum i Vesterbro Naturværksted. Det er et skønt sted at være – og at lave teater. ”Menneskekongen” og ”Indisk kærlighed” er skrevet specifikt til stedet, og vil dårligt kunne opføres andre steder.
Kom og se hvorfor!
 
Michael Svennevig
forfatter og dramatiker - og arrangør af Teater i Træstubben
micsvennevig@msn.com  Tlf: 35 26 05 64