Ørkendrømme: Laust og Kirsten Sørensen

fredag den 12. februar 2016

Glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 2 & 3

- Dag 2 -
Onsdag den 3. 2. 2016

- Fotos: David Blazek -

Dorte Karrebæk fortalte og læste op fra bogen "Ingenting her, ingenting der".

Læs blog.

Lise Warburg fortalte om ville finde ud af hvordan tingene hang sammen - og fremviste den allerførste gobelin som hun vævede i Paris.

Adil Erdem (Tyrkiet) fortalte om sin far som han har skildret i bogen "Min far, Tefik".

Charlotte Strandgaard fortale og læste højt fra digtsamlingen "Ingenmandsland",

der markerer hendes 50-års forfatterjubilæum. Læs blog.

Efterspisningen var der "Stemmer fra Betania", hvor bl.a. Laust, Kirsten og Birthe medvirkede. Rasmus Pold læste op fra "Gammelbogen II".

Ellen Degn er dement. Filmen "Fyld mit hjerte du gyldne sol" (Fritz Hartz, 2002) skildrer hendes rejse fra Betaniahjemmet tilbage til barndomshjemmet i Jenle ved Viborg. Da hun ser sin gamle brudekjole begynder hun at huske.

På fotoet er hendes brudekjole (af faldskærmsstof) afbilledet mellem hendes datter, datterens søn og svigerdatter - og barnebarnet.

----------------------

- Dag 3 -

Torsdag den 4. februar 2016

Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk

Abdi Hedayat (Iran) fortalte om knogler og frihed.

Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk

Malene Fenger-Grøndahl fortalte om det fremmede og introducerede den roma-monolog som hun har skrevet og som blev fremført af Karin Bang Heinemeier.

Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk

Karin Bang Heinemeier læste op fra Saida Benakrichs bog "Rejsen", der skildrer forfatteren rejse fra Marokko til Danmark.

Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk

Efter spisningen fortale Stig Hartkopf om at rejse rundt i verden på cykel. Viste lysbilleder som optakt og sluttede med sin filmen "Cuba på cykel". Læs blog.

Se flere fotos fra festivalens 2. & 3. dag.

Se også fotos fra:

Festivalåbningen

Dag 2 & 3

Dag 4 & 5

Dag 6, 7 & 8

Festivalslutningen

onsdag den 22. oktober 2014

Baggrund, portrætter og reaktioner - Gammelfestival II (2014)

Oprindelig var titlen "Død og hygge på plejehjemmet" mit oplæg til forstanderparret, Laust og Kirsten Sørensen, på Betaniahjemmet. Det var for at afprøve grænserne. Jeg tænkte, at hvis forstanderparret havde lyst til (eller turde!) at være med til at lave noget med dén titel, ville de være gode samarbejdspartnere. For det nytter ikke at lave noget på et plejehjem, hvis vi ikke inddrager døden. Og det var de klar til!
De havde opfordret mig til at lave en kogebog krydret med historier og livsberetninger. Jeg syntes at det kunne være spændende at skrive livshistorier UDEN madopskrifter, og vi aftalte at jeg skulle komme forbi med min digitale optager i onsdagsbaren. Det blev til mange camparier, mens jeg faldt i snak med beboere, personale og frivillige. Det viste sig at vrimle med historier. Det myldrer med livshistorier på et plejehjem. Efter fire besøg havde jeg stof noget til en over 100 siders Gammelreportage. I første omgang gjaldt det en bog, senere også en festival og en film.

Fra starten viste det sig at der kom meget humor med. Som om den bagvedliggende alvor kaldte på humoren. Som om de to var forbundet.
Alle medvirkende blot ved fornavn, og stedets navn blev ændret til Plejehjemmet Tusindfryd, for at sikre at bogen ville kunne bruges over hele landet - uden at blive tilknyttet en specifik lokalitet. For at gøre den så almen som muligt. For yderligere at åbne tematikken og bogen op så bredt som muligt, inviterede jeg 35 forfattere til at bidrage med tekster. Det var især vigtigt at invitere stemmer/historier udefra, for at sikre at de ikke blev for snævert. Det var vigtigt at der kom kontraster. Af samme grund er de medvirkende børne- og ungdomsstemmer vigtige i helheden. Uden dem kunne det let blive alt for monotont. Kun 5 af bogens tekster har tidligere været offentliggjort. Resten består af helt nyt materiale.
Bagefter var det oplagt at involvere mange af de medvirkende forfattere i bogen til også at medvirke på selve festivalen. Da der alligevel skulle være en bogreception, hvorfor så ikke også lave en festival? Ligesom da jeg tilbage i 2010 havde lavet Gammelfestivalen Det sidste suk - på Vesterbro.

At sammensætte en stor festival er som at lægge et kæmpestort puslespil, men det er først, når brikkerne er lagt på plads at det endelige mønster bliver synligt. Det er en gensidigt påvirkelig proces. Hver stemme bliver unik i sammenhængen.

Mange medvirkende har sagt ja pga. undertitlen: ”Død og hygge på plejehjemmet”. Det er en titel, der har fået mange til at studse og endnu flere til at tænke sig om. For hvad betyder det? Er det alvorligt ment?

Nye samarbejdspartnere giver nye ideer - og muligheder.
Da jeg mødte Kirsten og Laust ved en festival året forinden, udvekslede vi film og bøger. Jeg fik deres film og de fik mine bøger. For de havde produceret flere film - og de inviterede mig til at besøge sig på plejehjemmet. Det undrede mig, for jeg mente ikke at de var gamle nok til at bo på plejehjem. (Men det var også inden jeg vidste at de bestyrede plejehjemmet på Frederiksberg). Da vi mødtes tænkte jeg derfor også i filmbaner. Mødet med stedets fysioterapeut, David Blazek, der havde en fortid som professionel tjekkisk isdanser, kom til at åbne endnu flere muligheder, for da jeg en dag så ham filme til et arrangement på plejehjemmet, vidste jeg at han kun ville gøre det, hvis han mestrede det til fulde. Så selv om han hårdnakket benægtede det, og sagde at han "ikke var professionel", fik jeg fik lov til at "låne" David én dag, så vi kunne tage rundt og interviewe nogle af festivalens medvirkende - og lave en trailer for Gammelbogen og Gammelfestivalen. Det resulterede i den 10 minutter lange GAMMELFILM 2014 (http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-2014.html).

Mange af festivalens medvirkende har efter deres optræden på festivalen stillet op til interview. Der er der kommet en række korte, finurlige og veloplagte optagelser ud af. Nu forestår der et større redigeringsarbejde – for ud over det, er alle oplæg, samtaler og optrædener på festivalen også blevet filmet, og de skal klippes ned og redigeres. Det er igen David, der har kastet sig over det omfattende redigeringsarbejde, og hvad det munder ud i, er endnu for tidligt at sige. Det afhænger af de materialet, men ingen tvivl om at de mange dages optagelser er i de bedste hænder. Mere om det senere…