Viser opslag med etiketten Aleksa Okanovic. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aleksa Okanovic. Vis alle opslag

torsdag den 18. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: De skønlitterære festivalstemmer

Foto: Wilfred Gachau, Majka Bjørnager, Gaia Galbiati., Florentine Lassen., Anders Rye Skjoldjensen, Kirsten Hyldager og Michael Svennevig.

Længe leve romanen!

Der er noget særligt med romaner. Det, at veje en roman i hånden og vide, at heri er der et helt univers, som forfatteren har skabt for mig, for læseren, kan være svært at begribe og tro på, men det uvirkelige bliver virkeligt. Romanen kan som genre noget særligt. En roman kan ændre vores måde at opfatte os selv, verden og hinanden på. Derfor at romaner farlige, det er derfor der slås ned på forfatterne, for de besidder en særlig magt og evne til at få folk til at drømme om noget bedre. Til at digte en bedre verden – eller en værre for den sags skyld. Romanerne indeholder både himmel og helvede. At lade sig synke ned i en roman kan være som at tage et syrebad, men det kan også være noget af det mest vederkvægende. Mød 20 skønlitterære forfattere på festivalen. Nogle er måske lige debuteret, mens andre allerede har skrevet mange romaner, men fælles for alle er, at de håber at deres bøger griber fat i os og ikke lader os gå, før vi har læst dem til ende. Hermed er anbefalingen givet videre.

Her er listen over medvirkende skønlitterære festivalstemmer – dag for dag:


FESTIVALÅBNINGEN: 
Lørdag den 3. august kl. 12-21
i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.
Se programmet for dagen.



Foto: Wilfred Gachau.

PETER MADSEN

”Jeg er ret god til hemmeligheder. Hvis jeg ikke skulle være superhelt, så skulle jeg måske have været hemmelig agent.”
Forfatter Peter Madsen fortæller om sin debutroman, ”Vægten af et åndedrag” (Forlaget Leitura, 2023) og om sin fascination af superhelte og retfærdighed. Det startede i 8-10-årsalderen, hvor Peter tog sin supermandsdragt på inde under sit normale tøj og havde det på i skole, uden at sige det til nogen. Læs mere, hør podcast og læs anmeldelse.



Foto: Charlotte Lakits.

PER BLOCH

Ord, toner og illustrationer flyder sammen i Per Blochs roman ROSA I AL SLAGS LYS. Det er en parforholdsroman, hvor alt det banale bliver væsentligt og det væsentlige bliver banalt. Men måske er sproget nøglen til det hele, for humoren bærer det hele vejen igennem. Den er grum, barsk og overraskende. Mød forfatter og komponist Per Bloch til festivalåbningen, hvor han vil fortælle og afspille lydværker fra romanen. Læs anmeldelse.



2. FESTIVALDAG; tirsdag den 6. august kl. 15-21
i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse
Se programmet for dagen.




Foto: Majka Bjørnager.

ANNE HJÆLMSØ

Anne Hjælmsø er forfatter og hun bidrog til festivalbogen ”Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabets betydning” (2024). Hun læser sit essay, ”Omfavnelse” fra bogen, hvor hun bl.a. skriver: ”I mine drømme havde jeg i årevis fantaseret og leget med tanker om det fællesskab. Tænk om man en dag kunne blive en del af den attraktive gruppe. Hvis jeg kunne tale med et par stykker, spørge og lytte. Eller endnu mere vildt, en af dem ville henvende sig nysgerrigt til mig og venligt spørge ind til mine interesser. Drømme kan flimre som lyn gennem natten. Virkeligheden er langt mere omstændelig og kræver ofte forsøg, afvisninger, nye forsøg og så en dag, ville jeg måske komme tættere på fællesskabet. En dag sker det!” Anne har tidligere udgivet fire romaner og en novellesamling. Senest udkom "Med Tiden" (2023). Læs mere og hør podcast (2020).


Foto Michael Svennevig.

BENTE CLOD

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator, 2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. Læs mere, hør podcast og se anmeldelse (2024).


Foto: Michael Svennevig

MADAME GARBORG

"Alt var kun en drøm" var Madame Garborgs debutbog fra 2019: "Det er en skjult hilsen til min mor. Hun sang altid – og jeg fik aldrig sagt farvel til hende. Men det gjorde jeg så alligevel med bogen. Den sangtitel tegner faktisk mange af bogens tekster, og er forbundet med mange af de forestillinger man har om en lykkelig barndom, og lige så lykkelige parforhold." Garborgs tekst til sidste års festival kredsede stadig om hjemmet og om kærlighed. Det handler om følelserne, der blev trådt under fode i barndommen og som efterfølgende skal rettet ud i voksenlivet. Læs mere. Hør podcast (YouTube). Har også været medredaktør på festivalbogen "Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabets betydning" (2024). I år gælder det "Bare et lille sansestrejf før pausen. " Det er både duftende og velsmagende.


Foto: Michael Svennevig.


SINUS REUSS

Sinus Reuss fortæller om sin ungdomsroman DEN VIGTIGSTE ROLLE.
"Jeg tænkte fra starten, at temaet nok ikke ville holde til at udspille sig gennem en knap 500 sider lang roman, men der tog jeg fejl. Romanen handler også om fordomme og de forestillinger vi gør os om hinanden. Men måske handler den ikke mindst om, hvordan vi selv bliver holdt fast af disse forestillinger og fordomme." Læs anmeldelsen. På festivalen sidste år fortalte Sinus om science fiction-romanen "CPH under vand", hvor han skildrer livet, efter at verdenshavene er steget adskillige meter. København er oversvømmet, og har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks hovedstad. Det er en åben og optimistisk skildring af et fremtidigt liv på havet – eller rettere i havet. Læs mere. Hør podcast. (YouTube, 2023).


Foto: Michael Svennevig

LUCY LUDVIGSEN

”Kærlighed og kvindekamp” er Lucy Ludvigsens 3. roman, hvor hun skildrer årene fra 1960´erne og frem til i dag. Det er en tid og en fortælling, som hun selv har gennemlevet. Det er en skildring af kvindekamp, basisgrupper, Dannerhusets opståen, Lesbos - og et helt nyt fremspirende syn på kvinder og mænd. Men alle landvindinger skal fornyes, hvis det ikke skal gå i sig selv igen. Lucy Ludvigsem fortæller om dengang og nu. Lise Kamp Dahlerup læser uddrag fra romanen. Læs mere. Hør podcast. Læs anmeldelse (2024).


Foto: Gaia Galbiati.

ALEKSA OKANOVIC

Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. Skuespilleren Hans Henrik Clemensen læser uddrag fra romanen. "Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker." Læs mere, hør podcast og se anmeldelsen (2024).



BENTHE PLOUG

Benthe Ploug har rundrejst i Indien, hvor hun har lavet research til sin kommende bog med arbejdstitlen, "Magi og mirakler i Indien". Hun skriver bl.a."Verdenen er et uudtømmeligt ocean af polyhistoriskhed, af mangesidighed, at farver, fantasier, erotik, kampe, smerter, af guddommelige og dæmoniske kræfter. For et stærkt logisk eller materialistisk menneske virker det bizart at forholde sig til den ufattelige billedrigdom. Tager man Hinduistiske Briller på næsen slår det dig måske, at templerne netop symboliserer Livets Mangfoldighed; alt eksisterer i denne vores verden."
​Det er tredje gang at Benthe medvirker på festivalen. Benthe, der også er psykoterapeut, har tidligere fortalt om et andet af hendes værker: ”Fortællinger om fortvivlelse og forvandling”, der består af 20 fortællinger, der omhandler forskellige eksistentielle livskriser. Læs beretningen.



POUL PARSBERG

Skuespilleren Poul Parsberg skriver:
”Alle kender vel “Kongens fald”, men har Johannes V. Jensen skrevet om queer????
I 1936 skrev han en novelle om dette emne. Ud over det, handler den om naboskab,
had, kærlighed og masochisme. Beskrivelsen af miljø og personer er, efter min menig forrygende, og han formår på fire sider, at få os rundt i hele følelsesregistret. Så glæd jer til 11 minutter i selskab med J. V. Jensen.” Se opslag.
Novellen bliver læst af Poul Parsberg, der også tidligere har medvirket på festivalen, hvor han har læst to monologer af forfatteren og dramatikeren Irene Pedersen.


Foto: Florentine Lassen.

FREJA BØGH LASSEN

Forfatter Freja Bøgh Lassen debuterede med romanen, FOR AT GÅ MED DIG sidste år. "De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den? Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den? Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse.." Læs anmeldelse.



3. FESTIVALDAG: torsdag den 8. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.
se programmet for dagen.




BIRGITTE HESSELAA

Birgitte Hesselaa fortæller om Fjodor Dostojevskijs "Det Døde Hus": ” Det døde hus er Dostojevskijs beretning om livet i en lejr i Sibirien, som han selv lærte det at kende igennem fire år som fange, dømt for statsfjendtlig virksomhed. Tiden i lejren satte dybe spor i resten af forfatterskabet, hvor forbrydelsen og det, han kaldte ”forbrydelsens psykologi” er hovedtemaer. Men Det døde hus er også en læseoplevelse i sig selv og indgår i den russiske fængselslitteratur – en særlig russisk genre – som et af dens største værker.
​Birgitte var i en årrække ekstern lektor i dansk litteratur ved RUC og KU, censor ved universiteterne i dansk litteratur og dramaturgi. Sideløbende var hun dramaturg på DRTV 1976-88, programredaktør på TV2's fiktionsafdeling 1988-1989 og chefdramaturg på Det Kongelige Teater 1989-1994. I en årrække desuden litteraturanmelder og mangeårig underviser på Folkeuniversitetet i litteratur og teater. I de senere år med speciale i de russiske klassikere. Særligt Dostojevskij. Se opslag.



HENRIK HØJMARK THOMSEN

”Velkommen til det hvide helvede”
Henrik Højmark Thomsen, forfatter & glaciolog, fra Eventyrernes Klub fortæller: ”Jeg har fået spørgsmålet igen og igen eller har siddet i et selskab ved et veldækket bord: Hvad er det største eventyr, du har oplevet?”
”Det var en livsdrøm, som var gået i opfyldelse. Antarktis er suverænt det største og mest ekstreme isdække på jorden., og kontinentet er for en glaciolog, hvad en sejr ved Le Mans er for en racerkører, og hvad the Big Five er for en storvildtsjæger.
Antarktis er det højeste, det koldeste, det største, det tørreste og mest stormombruste kontinent i verden. Det er ikke så mærkeligt, at det er det eneste kontinent på kloden, hvor der ikke fast bor mennesker. Antarktis er som en fremmed planet – gold, kold og livsfjendsk, men satans fascinerende.”



LINETTE VALERI STORM

Linette Valeri Storm debuterer med romanen, Lauras bog".
""Lauras bog" er som en besværgelse, som at træde ind i et ritual, hvor der hviskes og tiskes i krogene. Kærligheden slår med fuld kraft alt og alle omkuld. Laura er en naturkraft. Hun er alt og intet. Hun er betagende, besværgende, fortryllende og altødelæggende. Hun giver og tager liv." Læs anmeldelse.




STIG DALAGER

Stig Dalager fortæller om 1. bind af flerbindsværket KÆRLIGHEDENS SPØGELSER, der handler om Franz Kafka. "Det er drømmen Stig Dalager og Franz Kafka har til fælles. Men det er netop også noget af det spændende og dragende ved første del af flerbindsværket, for i romanen brydes temperamenterne, og det er tydeligt at Dalager går langt for at møde Kafka, der har efterladt sig mange dagbøger, der inkorporeres i teksten ligesom Kafkas andre værker. Det hele centrifugeres og ud af dette kommer der dette dragende første bind af KÆRLIGHEDENS SPØGELSER." Anmeldelsen offentliggøres forud for festivalen. Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup læser uddrag fra romanen. Romaner, digte, skuespil og kronikker. Det hele flyder i en inspireret strøm fra Stig Dalager, der er en af de mest oversatte nulevende danske forfattere. Læs mere. Hør podcast (YouTube).



Foto: Michael Svennevig.

HANNE MARIE SVENDSEN
Den 90-årige forfatter, Hanne Marie Svendsen, har senest bidraget til ”Moderelementet” (Gutkind, 2024), redigeret af Julie Sten-Knudsen, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup, Ditte Holm Bro og Mia Degner. En antologi om mødre og moderrollen, perspektiveret gennem uddrag fra digte, noveller og romaner, udgivet i perioden 1895-2014 samt en række nye tekster. Hanne Marie Svendsen har bidraget med et uddrag fra debutromanen ”Mathildes drømmebog” (Gyldendal, 1977). Citat fra bogen: ”I processen med at finde tekster til antologien, skrev vi til Hanne Marie Svendsen og spurgte til bogens tilblivelsesproces og hendes tanker omkring den. Hun svarede: ”Var det en bog om kvindefrigørelse? Nej, snarere en bog om en kvinde, der overgiver sig til det normative, alt det hun har fået at vide er godt og rigtigt, og undertrykker sig selv.” I Salonen vil Hanne Marie Svendsen læse udvalgte passager fra bidraget til den nye antologi. Seneste udgivelse er ”Mellem regndråber” (roman, Gyldendal, 2019) som Hanne Marie fortalte om på sidste års festival. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2019).




PIA SIGMUND

"Jeg er så heldig, at jeg næsten kan kalde mig veteran i Michael Svennevigs festivaler. Jeg har grundlagt og sammen med Alaa Abdol-Hamid opbygget indsatsen "2 Timer om Ugen", hvor små børn med andre modersmål mødes med en voksen dansker to timer hver uge, en sprog- og kulturven, og sammen leger de det danske sprog frem. 2 Timer om Ugen er en succes og arbejder snart i fem kommuner rundt i landet. Nu i 2023 inviterede Michael mig til at skrive en tekst til ET ANDET BLIK, hvor jeg fortæller om min nylige rejse til Palæstina for at finde de gode historier. Gode historier, der giver håb og livsmod, findes, selv under de sværeste vilkår, mange flere end vi hører om i det daglige. Jeg er historiker og fortæller og har et stort hjerte for børnene og for mennesker, der ufrivilligt må forlade deres land – og for at finde og fortælle gode, positive historier. Læs mere. Hør podcast.




FESTIVALAFSLUTNINGEN: søndag den 11. august kl. 13-16
i Gårdhaven ved Dansk PEN, dronningensgade 14 på Christianshavn
hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening,
Strandgade 6 - et par gader derfra.
Se programmet for dagen.




 
ANNE ZENON

Anne Zenon har skrevet tweenromanen BALALAS FEST (Brændpunkt, 2024). ”Silles mor drikker og har fået sit liv slået i stykker efter at en marokkansk kæreste droppede hende. Sille prøver så godt hun kan at få det til at glide. Kommunen blander sig og kommer med et ultimatum: hvis moren ikke opgiver drikkeriet, kommer hun, Sille, i familiepleje. I skolen er Sille en af de seje. Faktisk så sej, at det er svært for hende at nå frem til sine mere menneskelige sider, og hun chikanerer nogle af de andre. Mia, hendes bedste veninde, er den eneste som hun tør tage med hjem, for rodet og de tomme flasker vil hun ikke have andre til at se." Læs anmeldelse.




JIM HØJBERG

Forfatteren Jim Højberg er børnebibliotekar og har rejst meget i Afrika.
”Forfatteren har tydeligvis et dybt kendskab til kulturen og fortæller med et glimt i øjet. Det hele spindes dygtigt sammen til en historie, hvor der ofte fokuseres på forskellene mellem den europæiske/hvide måde og den afrikanske tilgang til mange ting. Det er fortalt kækt. Sproget er godt og melodiøst, men der fortælles så rapt, at teksten egentlig ikke rigtig når at falde til ro. Det er et spændende afrikansk ridt. Vi er hele tiden på farten. Det går over stok og sten. Det handlingsorienterede sker på bekostning af de mere karakterdrevne beskrivelser, men spændende fortalt er det.” Læs anmeldelse.


Foto: Anders Rye Skjoldjensen.

HANS HENRIK RASMUSSEN

Hans Henrik Rasmussen debuterede med romanen SPEJLTRÆET. "Romanen beskriver en evig venten. En slags afventende utålmodighed efter at give sig livet i vold og at træde ud i det. Efter at blive ét med det og endelig finde en form, et mål og en tone i livets enorme symfoni." Anmeldelsen offentliggøres forud for festivalen. Læs anmeldelse.



Foto: Michael Svennevig.

MURSHIDA ZAMAN
CINDY LYNN BROWN

Hold da op. Mushida Zamans 5. bogudgivelse, der først kommer på dansk med titlen USTANDSELIGT FORÅR og siden følger på engelsk, er noget ganske særligt. Mushida Zamans er Københavns 3. Friby-forfatter og har tilbragt de sidste 2½ år her. Mushida Zaman (1983) kommer fra Bangladesh og er her sammen med sin mand, der er filminstruktør. Hun skriver på bengalsk, der først er oversat til engelsk, hvorefter den dansk/amerikanske forfatter, digter og oversætter Cindy Lynn Brown har oversat novellesamlingen til smukt flydende dansk. Mød dem begge til festivalafslutningen. Læs mere. Hør podcast fra udgivelsen. Læs anmeldelse.



Foto: Michael Svennevig

BENEDICTE RIIS

​/Tante Andante har en lang række bogudgivelser bag sig. Lige så mange rejser og mange flere sangkompositioner. Geografisk strækker det sig over hele kloden. Benedicte har rejst rundt med sine sange og historier gennem mere end 40 år. Først med etableringen af Tante Andante-huse rundt omkring i verden. Siden har hun sejlet havene tynde – og nu gælder det så H. C. Andersen. Benedicte vil læse op fra ”Prinsessebogen”, der udkommer senere på måneden. Hun vil læse om, hvordan vi besejrer Snedronningen og lukker en masse vildveje. Modtager af festivalens Altruistiske Pris 2022. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2022).



Foto: Kirsten Hyldager

JAKOB HERO

​Forfatter Jakob Hero har skrevet sin roman nr. 2: IKKE ET KIRSEBÆR. "Historien forgrener sig vidt omkring på romanens 458 sider, men det hele holdes i stramme tømmer af den meget kapable forfatter. Det er en fornøjelse at være med på køreturen til Østrig. Hero har en meget vedholdende og insisterende forfatterstemme. Han satser det hele og søger helt ud, hvor tilværelsen står på spil og eksistensen knager." Læs anmeldelse.
Jakob Hero var også med på festivalen sidste år, hvor han fortalte om romandebuten, KUN NÅR DET BRÆNDER, hvor Dina får konstateret terminalcancer. Det unge par, midt i 20´erne skulle have nydt livet og alt det de var stillet i udsigt, men i stedet bliver det til at de langsomt skal opleve og forlige sig med – eller forsøge at forlige sig med, at det bliver deres sidste måneder sammen. Det er grumt, men det er svært at give slip på Jakob Heros romandebut KUN NÅR DET BRÆNDER. Læs anmeldelse: Indgik i serien ALVERDENS KÆRLIGHED.



Foto: Michael Svennevig.

ANNE NIELSEN
KLINT - ET STED I MIT HJERTE

Forfatter Anne Nielsen skriver på sin 3. roman om opvæksten ved Klint i Odsherred, nær Nykøbing Sjælland. Klint er et omdrejningspunkt i hendes liv. Festivalarrangøren, Michael Svennevig, har også gået af de samme stier. Sammen træder de ned i det gamle istidsformede landskab, mens minderne fører dem videre ad gamle veje og stier. Anne Nielsen har skrevet romanerne ”Snefald” (2011) og ”Natbog” (2016). På sidste års festival fortalte Anne om arbejdet med sin nye roman. Det blev til podcasten ”Med døden som en form for drivkraft”. I år har vi bevæget tilbage til åstedet. Læs mere og hør podcasten, optaget ved Klint (offentliggøres snart).



Foto: Michael Svennevig

KNUD VILBY

Forfatteren Knud Vilby (født 1942) har igennem en menneskealder kæmper for retfærdighed og givet sin stemme til kende, når der er blevet begået uret. Global udvikling, herunder fattigdom og miljø, optager ham brændende. Som talsmand og formand for en lang række betydningsbærende institutioner (bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Forfatterforening) har han gennem årene med stor troværdighed og grundige tilbundsgående research i såvel sin journalistik som i sine bogudgivelser altid været en lødig og værdifuld betragter og kommentator af vor verden og de politiske bevægelser, der har præget den. Meget sigende hedder en hans seneste udgivelser, "Udsat. Optegnelser om liv og nød". Knud Vilby holder den afsluttende båltale til festivalafslutningen på Christianshavn. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2020).

  
*

Festivalens program:
Festivalopvarmning:


torsdag den 25. april 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Forfatteren Aleksa Okanovic

 

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.

Hør podcast


Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. 


Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup 

Hans Henrik Clemensen

Musik: Michael Svennevig



Uddrag fra festivalanmeldelsen:

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

Læs hele anmeldelsen

Foto: Gaia Galbiati.


Uddrag fra romanen:

"EFTERSKRIFT

„At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk.“

THEODOR W. ADORNO

Denne roman er fiktion. Men den er baseret på begivenheder, der udspillede sig i Europa for ikke så længe siden, begivenheder, der med rette bliver kaldt det mørkeste kapitel i den europæiske historie: Det Tredje Rige og holocaust. I denne roman optræder der virkelige og fiktive personer. Og de er viklet ind i hinanden. De bliver sågar forelsket i hinanden. Nogle af begivenhederne er virkelige eller baseret på virkelige hændelser, de er ofte flyttet frem eller tilbage på den historiske tidslinje. Men det meste er digtet af mig. Digtning er ikke videnskab eller vidneberetninger, dagbøger osv. Til gengæld benytter digtning sig ofte af videnskab, videnskabelige undersøgelser og vidneberetninger. Faktisk er det nemmest for mig at forklare ved hjælp af en vidneberetning. Dette er et citat af Charlotte Delbo, den franske kvinde, der var fange i Auschwitz. I sin vidneberetning Auschwitz og efter skriver hun: ”I dag er jeg ikke sikker på, at det, jeg har skrevet, er sandt.

Jeg er sikker på, at det er sandfærdigt.” At beskrive rædslen er ikke at beskrive mennesker, som de virkelig var, og det, der skete, i et rent 1:1 forhold, men at beskrive dem, sådan som de optræder i mareridtet og i rædslens indre billeder. Til den læser, der søger efter en historisk fremstilling af Det Tredje Rige og holocaust, vil jeg ikke anbefale bestemte bøger. Der findes millioner. Jeg har selv brugt omkring tredive. Jeg synes, at alle mennesker, der er interesserede i holocaust og Det Tredje Riges forbrydelser, skal sammensætte deres eget lille bibliotek. Jeg anbefaler, at man gør det med hjertet.

ALEKSA OKANOVIC"


*

Læs flere festival-anmeldelser


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om fesivalen.

*


Anmeldelse: NATTERÆDSEL af Aleksa Okanovic

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.


Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker.




Romanen gav mig associationer til Kirsten Thorups ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020, Gyldendal), der har samme ærinde og på samme måde bringer krigen og nazismen helt tæt ind på livet af læseren. Enhver distancering er umuliggjort. Det bringer os så tæt på, at det ikke er til at holde ud. Det er bøger, der tager livtag med mørket. Det er ikke muligt at undslå sig. Hvordan kan alt dette vederstyggelige være menneskeligt muligt?  Det kan det! Det er den chokerende lære, der står tilbage efter læsningen af begge romaner. I Aleksa Okanovics roman præsenteres vi for et strindbergsk ulykkesridt, som ægteparret Sebastian og Isabella gennemlever sammen med deres lille søn. De hidkalder en jødisk psykoanalytiker fra lejren, og han iværksætter forskellige undersøgelser af sønnen. Adam, der er den jødiske analytiker, har tidligere arbejdet sammen med Freud og forhandler sig frem til en betaling for sine behandlinger. Det løskøber midlertidigt jøder fra det allermest hårde arbejde i lejren. Hverken de eller Adam undviger deres endeligt, der venter forude. Det er som Scheherazades fortællinger, der lidt efter lidt, nat eller nat, forlænger livet lige en stund mere. Længere frist er der ikke tale om. Det er en morderisk plan beskrevet uden formildende omstændigheder i en djævelsk udspekuleret roman. Romanens undertitel er meget rammende: ”eller mennesker er dyr, der handler med hinanden”.

Først havde jeg fravalgt romanen, men en kollega introducerede mig for forfatteren og forklarede, at han var så rar, og det faldt jeg for. For det ér forfatteren, men ”den rare forfatter” har skrevet en roman, der aldrig bliver rar. Tværtimod.

NATTERÆDSEL er rædselsfuld god. Det er en bog, man ikke har lyst til at læse. Den er djævelsk velskrevet. Så god faktisk, at det næsten ikke er til at holde ud.


Uddrag fra romanen om at være ”normal” (samtale mellem Adam og Sebastian):

„Jeg har jo boet her i månedsvis,“ indledte Adam, „og jeg har betragtet Dem. Jeg har nedskrevet en del af mine observationer i en bog, der ligger i den kiste der. Rent fagligt er jeg blevet … hvordan siger man det … overrasket, ja, og skuffet.“

„Skuffet?“

„Jeg har ikke observeret noget, der virker sygeligt, jeg kan selvfølgelig tage fejl, eller jeg kan have overset noget, men jeg kan ikke se, at De udviser tegn på sygdom. Hvis der er noget, der har chokeret mig i løbet af de her måneder, er det, at De trodser alle tidligere antagelser om det onde. De er ikke ond i den gængse forstand, De har, så vidt jeg kan se, ingen sadistiske tilbøjeligheder, De slår heller aldrig Deres søn. De nærer en stærk antipati for mennesker, der udtrykker sig fjendtligt, eller som benytter sig af det, De ved gentagne lejligheder har kaldt for vulgær nazistisk retorik. Hvis De virkelig er interesseret i en strengt faglig vurdering, ja, så vil jeg konkludere, at De i det store og hele er normal.“

„Normal?“

„Ja.“

(side 311 M)

Foto: Sara Galbiati,



Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

Roman

Gyldendal, 2023.


Hør også podcasten med forfatteren, 

der medvirker på den kommende festival.

Læs flere festival-anmeldelser



Læs mere om festivalen.

lørdag den 13. april 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Anmeldelser af 10 værker på festivalen (1:2)

Bogforsiderne til de anmeldte værker.

 

Som noget nyt er her en oversigt over og uddrag fra de anmeldelser af mange af de værker, der præsenteres på festivalen. 

Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere.

Indtil videre er der anmeldt 10 værker, der er med på den kommende festival.

Her er små uddrag/smagsprøver 

(og der kommer stadig flere til):


Anne Zenon

BALALAS FEST

”Balalals Fest” er skøn. Så enkelt kan det siges. Silles mor drikker og har fået sit liv slået i stykker efter at en marokkansk kæreste droppede hende. Sille prøver så godt hun kan at få det til at glide. Kommunen blander sig og kommer med et ultimatum: hvis moren ikke opgiver drikkeriet, kommer hun, Sille, i familiepleje. I skolen er Sille en af de seje. Faktisk så sej, at det er svært for hende at nå frem til sine mere menneskelige sider, og hun chikanerer nogle af de andre. Mia, hendes bedste veninde, er den eneste som hun tør tage med hjem, for rodet og de tomme flasker vil hun ikke have andre til at se."

- er allerede offentliggjort -


Freja Bøgh Lassen

FOR AT GÅ MED DIG

"De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den? Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den? 
Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse.."

- er allerede offentliggjort -


Linette Valeri Storm

LAURAS BOG

"LAURAS BOG" er som en besværgelse, som at træde ind i et ritual, hvor der hviskes og tiskes i krogene. Kærligheden slår med fuld kraft alt og alle omkuld. Laura er en naturkraft. Hun er alt og intet. Hun er betagende, besværgende, fortryllende og altødelæggende. Hun giver og tager liv."

- er allerede offentliggjort -

Læs  anmeldelse.


Mem Alani

PARADISET LUGTER


"Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt,  beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig."

- er allerede offentliggjort -

Læs  anmeldelse.




Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat i stilling til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse, opslag & podcast.


Peter Madsen

VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG


"Fra starten af Peter Madsens debutroman VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG stiger vi til vejrs.
Vi følger Simon Kindred, der er kontorfuldmægtig i Ministeriet for Ansvar, Retfærdighed og Velfærd. Hans dagligdag er på alle måder meget velorganiseret og regelmæssigt. Anderledes er det med Adam, der er en flyvende supermand, der redder mennesker i nød i byen Sinus. Hvem har ikke drømt om at kunne flyve? Det er lige midt i den fascination, at forfatteren lader Adam sætte af, hæve sig op i luften og flyve afsted."

 - er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse, opslag & podcast.


Bente Clod

EMILY DICKINSON


"Romanen er en hyldest til en stor digterinde. I hvert fald har eftertiden givet hende den trone hun aldrig kom i nærheden af, mens hun levede, hvor kun enkelt anonyme gengivelser af hendes digte blev publiceret i diverse blade og aviser.

Det er skildring af en stolt sjæl. Der er noget majestætisk over hende. Hendes ånd forbliver i Bente Clods roman strunk til det sidste. Men der er en pudsig kontrast mellem alt det trivielle i tilværelsen som Emily befattede sig med og så hendes tankers himmelflugt. På sin vis levede hun nærmest som eremit, mens alle døre omkring hende lukkedes én for en."


Lucy Ludvigsen

KÆRLIGHED & KVINDEKAMP

"Romanens omslag og titel, KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP, lyder som et manifest, men det er faktisk en roman. Lucy Ludvigsen har skrevet en roman, der begynder som et manifest, men som gennem sine 315 sider får en betagende fylde. Det er en menneskeklog roman, der overordnet fortæller om tilværelsens mange forrevne veje, men også om, hvordan alting kan falde på plads - på den helt rigtige måde. Uden at der på nogen måde males et skønmaleri."

 - er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelseopslag & podcast.


 

Erik Trigger

ONKEL ÅGES INDRE TÅGE

&

JES OG SKILETTET I SKABET

"I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på. Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og fantasien tager over. Børnerimene er gode til at skildre den tilstand. Alt andet ville sikkert ikke være lykkedes så godt. Vi kommer til at holde af Onkel Åge, mens virkeligheden forsvinder og smuldrer mellem fingrene på ham, når fantasien tager over – og han midt i sin omtågede tilstand flyver afsted på rimenes brede viger til et sted, hvor han kan genfinder sin værdighed."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse.


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

torsdag den 28. marts 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: 2. Præsentationspodcast

 

Fotos: David, Blazek, Sara Galbiati og Michael Svennevig.


Hør uddrag fra de næste 4 podcasts:

Hør podcast


ROSE MARIE TILLISCH

 

Foto: David Blazek (fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet, 2014)

Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen. Helt derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer.  Læs mere.


Offentliggjort den 5. april 2024.




HANS-PETER EDER


Foto: Michael Svennevig.


Maleren Hans-Peter Ender blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Peters opvækst. Hør hans varme beretning.  Læs mere.

Musik: Sophus Rosenvinge

Offentliggøres den 12. april 2024.






CINDY LYNN BROWN

Foto: Michael Svennevig.


Den dansk/amerikanske digter Cindy Lynn Brown har været på lydkursus, og hør hvad der sker, når lyd og ord befrugter hinanden og skaber helt nye historier. Læs mere

Lydmontage: Cindy Lynn Brown

Offentliggjort den 19. april 2024.



ALEKSA OKANOVIC

Foto: Sara Galbiati,


Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. Læs mere.

Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup 

Hans Henrik Clemensen

Musik: Michael Svennevig

Offentliggjort den 26. april 2024.



- samtidig offentliggøres også af festivalanmeldelsen af "Mørkerædsel".

*


Hør også den 1. Præesentationspodcasst:


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden.

*