Mød Hanne Marie Svendsen

Omslag: Ida Balslev-Olesen

”Mellem Regndråber”

Forfatteren Hanne Marie Svendsen (født 1933) fortæller om savn og længsel, om asketåger og vågne drømme på denne 19. festivalpodcast, der er en hyldest til det fabulerende og drømmende, der løber som en rød tråd igennem forfatterskabet og ikke mindst i den seneste roman ”Mellem regndråber” (Gyldendal, 2019). Men også om, hvordan det startede, og om hvordan et møde med forfatteren og digteren Jens August Schade (1903-1978) kom til at betyde meget. Hanne Marie Svendsen fortæller om sit forfatterskab og den seneste roman "Mellem regndråber" og læser op fra: "Samtale med Gud og Fandens oldemor", (Gyldendal, 1982), "Rudimenter af R" (Gyldendal, 2009) og "Himmelsten" (Gyldendal, 2013).

Foto: Michael Svennevig

Anmeldelse af MELLEM REGNDRÅBER

Det er en fryd at læse ”Mellem regndråber”, der består af 13 selvstændige afsnit. Ellers måske er det snarere essays. Skønlitterære essay. Eller slet og ret en roman, sådan som bogen er benævnt på omslaget. Det er som at vandre imellem regndråber, for man bliver slet ikke våd. I Hanne Marie Svendsens selskab når man tørskoet frem. Måske til det hinsides – eller i hvert fald meget tættere på sig selv.

Jeg tror slet ikke at det er forfatterens svanesang, for selv om tekster bærer præg af at være skrevet af en forfatterinde med et langt liv bag sig med mange indhøstede erfaringer, er det som om at det hele vejen igennem også venter et smil. Nogle gange sørgmuntert, men hele tiden fuld af skælm og virkelyst. Det er en vågen tekst, der er til stede og som folder sig ud for læseren, der giver sig tid til at læse romanen. Man kan sagtens læse den på ingen tid, for der står ikke meget, eller det er netop, hvad der gør. Men det er beskrevet med få præcise ord, men til gengæld er indsigterne og erkendelser lige bag tekstens overflade fascinerende dybe. Ja, sine steder ligefrem afgrundsdybe. Det er som at danse med døden. Rundt og rundt på en ganske sprød overflade, der hvert øjeblik kan skride, men alligevel føler jeg mig så tryg i Hanne Marie Svendsens selskab. Det er en meget personlig beretning, der aldrig bliver privat.

Dansestemningen bliver slået an ordene: ”Efterhånden kender jeg flere døde end levende. Når jeg skal dø, vil jeg have en fest for dem alle, levende og døde. De skal danse med hinanden, le med hinanden, mens jeg står i en krog og kigger på.” (side 55).

Teksten er perlende, og svær at lægge fra sig. Hør bare dette afsnit, der gnistrer af veloplagthed: 

”Når jeg en sjælden gang tog ind til byen for at købe ind, mødte jeg gamle venner.

Jeg sad på en café og hvilede mig. Og ind kom Inger Christensen. Hun havde været i magasin for at købe et opvaskestativ og en røget makrel.

Abrikostræerne findes. Men også opvaskestativer og røgede makrel.” (side 63).

Men teksten er fuld af sorg, for hvordan kommer man videre, når ens elskede dør? Hvordan kan livet fortsætte forbi det uoverskrideligt kryds som døden efterlader dér, hvor ægtemanden plejer at være. Eller som Hanne Marie Svendsen beskriver det i romanen med rammende og overraskende billeder á la dette:

”Det siges, at Ruth Berlau gik rundt med sin gamle elsker Bert Brechts urne i sin håndtaske.

Jeg drømmer, at jeg har fået indopereret en urne i en kindtand yderst foroven.”

Man smiler uvægerligt, selv om det mere er tragisk end sjovt. Eller tragikomisk, i hvert fald.

Fortællingernes tone er klar og munter, sådan som den sammenstilles i f.eks. denne beskrivelse: 

”... marmorsarkofag omgivet af engle af nissemænd.” 

Man ser det straks for sig. Sådan er det hele vejen gennem. Jeg måtte rationere læsningen, for ikke at blive for hurtig færdig, men det var svært at vente. Til gengæld er det en bog som jeg straks fik lyst til at genlæse, da jeg havde vendt sidste side.

"Mellem regndråber", Gyldendal, 2019. 123 sider.

*

Det er tredje gang vi mødes for at tale om drømme, liv og litteratur.

Første gang indgik det i "Drømme og visioner. Portrætsamtaler om at ville og kunne" (Epigraf, 2011). Læs et uddrag.

Anden gang indgik det i "Ude på kanten. Portrætsamtaler om at turde" (Epigraf 2014). Læs et uddrag.

Denne tredje gang kan det høres på denne 19. festivalpodcast.

Derudover har Hanne Marie Svendsen  medvirket 

på Gammelfestivalen Det Sidste Suk (2010) 

og i den tilhørende Gammelbog I  

- samt på Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet (2014)

og i den tilhørende Gammelbogen II

Læs også det seneste: Ældst er bedst

Oplev Hanne Marie Svendsen på Gammelfilmen (2014)
sammen med Henning Carlsen, Lise Warburg, Lise Bidstrup 
og Kirsten Thorup.

Foto: Michael Svennevig

Mød Hanne Marie Svendsen 

til festivalåbningen af MØD VERDEN, 

fredag den 9, august 2019. 


Se festivaltrailer. 
Læs mere om festivalen 
- og festivalåbningen på  Facebook.