Genialt, sjovt og begavet!
Teater Hund & Co gør det igen. Hvor svært kan det egentlig være? Faktisk er det hundesvært, men det ligner en leg, når alle hundekunstnerne sættes i spil i selskab med Mathilde Eusebius, Theresa Lange Olesen & Therese Glahn instrueret af Jacob Stage. Anna Panduro har været devising dramatiker, hvilke vil sige, at man improviserer sig frem til det endelige resultat. Det mærkes tydeligt, for det legende går som en forgyldt tråd igennem forestillingen. Det er svært ikke straks at blive revet med. Det er en fryd at opleve.
Mathilde drømmer om at blive valgt, men det bliver hun sjældent. Hun er uden for det fællesskab, hun drømmer om at være en del af. Theresa har svært ved at bestemme sig, hvad skal hun vælge? Skal hun det ene eller det andet? Hvordan bestemmer man sig? Hun er fanget lige i det øjeblik, hvor hun skal vælge, det er umuligt for hende. Therese vil allerhelst bare være for sig selv. Hun er indadvendt og stille. Foreslår at de skal lege gemmeleg, men gemmer sig ofte så godt, at hun bliver væk, for hun vil slet ikke findes. Hun har bare brug for at være lidt alene, inden hun er klar til at lege med de andre. De tre venner har svært ved at finde en leg de kan lege, for hvordan kan det hele kombineres? De skriver om det til deres brevkasse, der dykker ned i præmiepokalen og finder en løsning.
Man skal bare være sig selv. Mærke efter, spørge kroppen - og slappe af. Ja, det er let nok at sige, og så er det ligegyldigt, om man er barn eller voksen.
Forestillingen handler om venskab og fællesskab, og måder at være sammen på. Der er intet overflødigt. Kun det, der skal til, når man er i tæt øjenhøjde med sit publikum. Vi bliver taget med ind i os selv, hvor vi mærker efter - og slapper af med de forskelligheder, vi hver især rummer. Det er så enkelt - og alligevel så svært.
Scenografien af Jacob Langaa-Senneker er storslået. Vi er både på boldbanen, i skolegården, ude og hjemme. Lyssætningen af Mikkel Magnus Olsen er flot, og lyden af Brian Larsen gør det hele endnu bedre. Til overmål får vi den skønneste udgave af Eric Carmens "All by myself", baseret på et tema fra Rachmaninoffs 2. klaverkoncert. Der er ikke er øje tørt. Det går lige til hjertet. Det balancerer der mellem sorg og glæde, hvor alle kan gribe det. Stor som lille.
Det handler om noget, og vi går derfra besjælede og glade, for vi har lært noget væsentlig om at være menneske. Store ord, for det er trods alt "bare" en børne- og familieforestilling, men det viser, hvor godt det kan gøres, når man har hjertet med.
Tillykke til Teater Hund & Co.
Se forestillingen og mærk det selv. Det er forrygende, vidunderligt - og legende let!
I tilgift er det altid en glæde at opleve børn se teater. Lille lyshårede Jakob havde taget sin hundebamse Bo med i teatret. Hunden var ligeså stor som ham selv, og fyldte halvdelen af teatersædet. Som de sad der, Jakob knugende Bo ind til sig, var der ingen tvivl om, at de var bedste venner. Jeg sad og funderede over, hvor lykkelige og trygge vi alle ville være, hvis vi tog vores yndlingsbamser med os ud i verden.
*
Tidligere Teater Hund & Co-andmeldelser:
2021:
2019:
2017:
Drømme om noget andet/Den store jagt på lykke
*
Se oversigten over de øvrige
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar