Arabella
Neuhaus: SHANGHAI – i lyst og nød (Historia,
2019). 286 sider
Det
er spændende at vandre gennem Shanghais gader sammen med Arabella Neuhaus i
romanen om hendes forældres ét årige ophold i byen i 1939. Eller rettere via
moderens dagbogsoptegnelser, som datteren har bearbejdet til en fortælling om
tiden, mens hendes forældre boede der, da faren var udstationeret som jurist
for Store Nordiske Telegrafselskab, og de boede i byens internationale zone.
Det var en tid, hvor japanerne holdt byen og ikke mindst kineserne i et
jerngreb.
Arabella
Neuhaus skriver i romanens efterskrift: ”At de havde boet i Kina lå som en
vigtig del af fortællingen i barndomshjemmet, hvorfor bogens forfatter undrede
sig, da hun opdagede, at de rent faktisk kun havde boet der et år, men
oplevelsen var så fremmedartet og eksotisk, at det for dem var som for så mange
andre: Uanset opholdets længde efterlod Shanghai sig et uudsletteligt indtryk.”
(side 268)
Forældrene,
Kamma og Doron, har ikke let ved at finde sig til rette. Faren skulle nok
aldrig have været jurist, for han finder arbejdet uendelig kedsommeligt, mens
moren, Kamma, forgæves forsøger at blive et fuldbyrdet medlem af den danske
gruppe af ledsagende hustruer, der er udstationeret sammen med deres ægtemænd.
Men det er og bliver en ørkenvandring, for når de endelig kortvarigt lukkes ind
i den ønskede kreds af danskere, skuffes de over sladderen og den smålighed de
møder der.
Det
er fortalt, så jeg som læser også keder mig, og det kan ikke være tilsigtet,
men til gengæld er det fermt håndteret, hvordan denne kedsommelige tristesse
forstyrres af den politisk spændte situation, der omslutter dem, og
som herskede lige før krigen bryder ud i Europa. Det er en tid, der befinder
sig på tærsklen til en ny og meget mere skræmmende og uoverskuelig tid. Det er
lykkedes for forfatteren at kravle helt ind under stoffet og være i stand til
at gengive det, så det føles selvoplevet. Så livagtigt bredes det ud for
læseren.
Foto: Michael Svennevig
Der
er mange interessante fortællinger om forskelle og ligheder mellem de
forskellige folkeslag. Om japanere, kinesere og europæere. Men bogen ville have
vundet ved en strammere disposition, for hvad er væsentligt, og hvad er mindre
væsentligt? Det er som om det hele er blevet skrevet frem med én og samme energi.
Det er både godt og skidt.
Alligevel
er der passager eller snarere indsatte portrætter, der er det hele værd. Det er
lykkedes at gøre dem fuldt dækkende og helstøbte. Det er fx dobbeltportrættet
af en jødisk tysk violinist og hans kone, der er operasangerinde. Det er
historien om, hvor langt et menneske kan gå, men også om den afgrund, som man
falder ned i, når man presses FOR hårdt og får overbalance (side 141-144).
Eller historien om Wu Chang, der funderer over, hvorfor nogle bliver forfulgt
af ånder, mens andre ikke gør. Det optager ham især efter, at barndomsvennen har
fortalt ham sin ulyksalige historie. (side 217-220)
Så
rejs med romanen tilbage i tiden, og nyd bogens fine beskrivelser af en verden
af i går, også selv om romanen sagtens kunne have været kortere og strammere fortalt.
Læs mere om festivalen
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar