Mød Trine Andersen

Mødet med Afrika. 

Trine var bare på research til en roman, hvor hovedpersonen blev opslugt af Afrika, men det skete i stedet for hende selv. Trine er en ildsjæl, der involverer sig i at afrikanske forfattere skal kunne udgive bøger skrevet af dem selv, så det satte hun sig for at finde en løsning på. Det lykkedes. Hør hendes beretning på denne 22. festivalpodcast om mødet med det fremmede - og især om hvad mødet med Afrika kom til at betyde for hende selv.

"Jeg vidste allerede som barn, at jeg ville bruge mit liv på at skrive. Mærkede horisonten åbne sig, da jeg skrev mit første digt som 10-årig, og proklamerede derpå, at jeg var blevet digter. Siden har jeg kun turdet drømme om en sådan selvsikkerhed." (fra Trine Andersens hjemmeside)

Men Trine ønskede senere at det ikke bare var noget hun selv skulle kunne, men også at det skulle være muligt for andre - fx. for afrikanerne. Hun havde en plan. Eller rettere det fik hun efter mødet med den afrikanske forfattter Shadreck Chikoti.

Det var en øjenåbner, da Trine læste, hvad en anden afrikansk forfatter skrev om de stereotyper vi får af afrikanerne på film - og i bøger. Binyavanga Wainaina skrev bl.a.:

“Your African characters may include naked warriors, loyal servants, diviners and seers, ancient wise men living in hermitic splendour. Or corrupt politicians, inept polygamous travel-guides, and prostitutes you have slept with. The Loyal Servant always behaves like a seven-year-old and needs a firm hand; he is scared of snakes, good with children, and always involving you in his complex domestic dramas. The Ancient Wise Man always comes from a noble tribe (not the money-grubbing tribes like the Gikuyu, the Igbo or the Shona). He has rheumy eyes and is close to the Earth. The Modern African is a fat man who steals and works in the visa office, refusing to give work permits to qualified Westerners who really care about Africa. He is an enemy of development, always using his government job to make it difficult for pragmatic and good-hearted expats to set up NGOs or Legal Conservation Areas. Or he is an Oxford-educated intellectual turned serial-killing politician in a Savile Row suit. He is a cannibal who likes Cristal champagne, and his mother is a rich witch-doctor who really runs the country.”

Tekstuddrag fra essayet How to write about Africa, af Binyavanga Wainaina.

Da det senere endelig lykkedes Trine at skrive en afrikansk roman, blev det til "Den røde jord". 

Om danske Alice, der bosætter sig i en fjern flække i Malawi og må se sig selv i øjnene i mødet med det fremmede.

"Den røde jord i Mzuzu"

(Gyldendal, 2013)

af Trine Andersen

Musikken komponeret specielt til podcasten er af Ekkostøj, under det mere borgerlige navn Nikolaj Lund G., der er bedre kendt som halvdelen af Acid Loving Extremophiles.  

Musikken indleder de tre teksteruddrag fra:

* romanen "AZOTUS, the kingdom" af Shadreck Chikoti - læst af Sue Hansen-Styles

* essayet "How to write about Africa" af Binyavanga Wainaina - læst af Sue Hansen-Styles

* romanen "Den røde jord i Mzuzu" af Trine Andersen, der selv læser fra romanen (Gyldendal, 2013).

---

Mød Trine Andersen på festivalen MØD VERDEN,

hvor hun er med på 3. dagen, 
tirsdag den 13. august kl. 16-21

i Global Art Gallery i Vanløse

Anne Marie Ejrnæs og Senegal

Foto: Morten Holtum

 

I Anne Marie Ejrnæs´ seneste novellesamling ”Sent” (Gyldendal, 2015) møder vi i ”LinkedIn” Maria, en folkepensionist der også er forfatter – forfatter til en roman om oplevelser 32 år tidligere i Senegal.

 

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det drejer sig om Anne Marie Ejrnæs´ roman ”Ravnen”(Rosinante, 1983).  De to fortællinger slynger sig sammen til én beretning. Med små fine tråde broderes der et sirligt mønster, som det først er muligt at se klart mange år efter – eller er det?

Men det er ikke kun små fine sting, for flere steder er stoffet revet over. Der er denne fortættede voldsomhed i tonen. Alt ser så tilsyneladende fint og ordnet ud, men lige under overfladen lurer livet og drifterne.

Lige under Afrikas overflade råder der kaos og fortabelse – og ikke mindst kærlighed. For først og fremmest er det en kærlighedshistorie om at give sig hen. Eller kampen for ikke at gøre det – og så alligevel at måtte opgive og give sig det fremmede i vold. For fremmedheden er her skildret gnistrende frisk og lokkende skræmmende. Det er der hele tiden som et sug i maven. Det er et helt kontinent, der træder frem for læseren.

Det er det som litteratur kan. Den kan bringe læseren med sig og placere os lige midt i tvetydigheden, for hvad er det egentlig der sker? Hvad er det der sker, når paraderne sænkes?

Det er også historien om at ingenting er som det ser ud. Det gemmer sig altid en anden fortælling nede under overflade. Måske en historie der strider mod vores sunde fornuft. Måske kan man ligefrem konkludere efter endt læsning at man skal give sig livet i vold for at forstå at livet er så meget mere end det vi selv formår at holde i hånden.

 

 

Hør Anne Marie Ejrnæs fortælle om Senegal og Afrika som hun har skildret det i ”LinkedIn” og ”Ravnen”. Om hvad mødet med Afrika betød og betyder for hende. Det gør hun i en samtale med Michael Svennevig til festivalafslutningen på MED OG UDEN SMYKKER , søndag den 14.8. 2016 i VerdensKulturCentret på Nørrebro. Læs mere om festivalen og se programmet.

Festivalbeskrivelse og program på Facebook.

 
Festivaltrailer.