mandag den 19. juli 2021

27: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB sammen med TANTE ANDANTE

 

Foto: Michael Svennevig.


 Lyt med på denne 27. festivalpodcast 

med Benedicte Riis 

- også kaldet TANTE ANDANTE.

Her er 1. del.

2. del offentliggøres den 30.7.2021.


Foto: Michael Svennevig.



Sidste sommer besøgte Tante Andante, eller Benedicte Riis som hun også hedder, for første gang HF Prøvestenen, og allerede da fik hun en ide, for hun drømte om at lave æg, som man kunne være inde i og som man skulle udklække med nye drømme og håb. Deraf årets festivaloverskrift ÆG & HÅB. Siden da er det føget med ideer hid og did, og nu er de ved at samle sig, så det bliver en ganske særlig festivalfejring, når Tante Andante kommer sejlende fra Fyn og helt exceptionelt har fået tilladelse til at lægge til ved Nokken. Derfra kommer hun op til Prøvestenen og omdanner festivalpladsen sammen med sine medhjælpere til et stort legende æg - eller måske er det en magisk have eller en slags labyrint fyldt med forunderlige ting og sager, som man skal igennem for at nå frem til festivalteltet i midten. Det gælder både børn og voksne. Efter hver afdeling i teltet vil der være musik og historiefortælling rundt på pladsen, hvor der skal leges og sanses for at finde vejen frem til de æg, der skal udklækkes omkring os - og inde i os selv. Det er ikke spor farligt, selv om æg sagtens kan gå i stykker, når de klemmes for hårdt. Slå sanserne ud og tag imod alverdens vinde fra syd og fra nord, når Tante Andante slår sig ned på festivalpladsen i Prøvestenen.

Inden da havde jeg mødt Benedicte i Dragør Havn, hvor båden har ligget for anker. Båden købte hun i Cape Town i Sydafrika, for Benedicte er også kvindelig eventyrer, forfatter og musiker. På festivalen får vi mulighed for at opleve det hele. Men kom med om bord på denne podcast fra Dragør Havn, hvor Benedicte inviterer indenfor.

Foto: Michael Svennevig.


Mød Benedicte Riis som TANTE ANDANTE
til festivalopvarmningen, onsdag den 4. august kl. 15-19,
hvor der er sang & musik, bespisning og etablering af 
det store æggelandskab, der åbnes på 
2. festivaldag i HF Prøvestenen, lørdag den 7. august,
hvor TANTE ANDANTE også synger og spiller i teltet.
Men også til festivalåbningen,
fredag den 6. august i Apostelkirken på Vesterbro
er der mulighed for at høre TANTE ANDANTE


*


NÆSTE PODCAST


28: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB
sammen med TANTE ANDANTE
- 2 . del -
hvor lydentreprenørerne 
Niels Larsen og Thomas Emil Hansen 
også medvirker.

Offentliggøres den 30. juli 2021
- en uge før festivalåbningen.


*


Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast
med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.


Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook


*

Ingen kommentarer: