”Tilværelsen er så
fornyende smuk”, synger Iben Hasselbalch på sangen ”Skoven står majgrøn” fra
hendes cd-udgivelse fra sidste år, der er hendes nr. to. Jeg kan godt lide
viser, og er især glad for Birgitte Grimstads ”Din vise - min sang” og der er
noget i Ibens måde at foredrage sangene på, der minder mig om den anden store
visesanger. Der er en frisked og et vemod, der går hånd i hånd ... ad skovens
stier.
Det er som om sangene
synges ind i et univers, hvor tiden standses. Det dufter solvarmt, og jeg ser de
kornbølgende marker for mig, og ellers er de gengivet som baggrund for de
optrykte tekster i det tilhørende lille hæfte. Der er en evig følelse af sommer,
men også af sensommeren, der er ved at tage over. Forude venter efteråret og
siden vinterens mørke. Det ligger altsammen som en tone under sangene og måske
især i Ibens klangfulde mørke, modne stemme. Det er sange, der egner sig til at
blive sunget udendørs til hendes eget guitarakkompagnement, selv om det sagtens
også går an indendørs, så smukt som det er tonesat på cd´en af Stanley
Samuelsen, der spiller guitarer, bas, harmonika, mundharpe og keyboard, mens
Iben synger.
At rime ”forvokset”
med ”kokset” er ikke særlig elegant. I sangen ”Den knaldrøde hat” bliver det
fine i cd´ens to første sange lidt mere plumpt. Så er der mere swung over
linjerne ”Jeg er kun et støvgran, en lille brik/i verdenshistoriens grammatik./Et
helt univers af fjerne galakser/påvirker alle mit livs syntakser” fra den
efterfølgende sang : ”Skabelsen”.
I ”Jeg har et hus ved
havet” kan man høre bølgerne. Det sprøde guitarfingerspil klinger og
funkler som solstrejf i havet. Det er smukt med verset: ”Og her i guders nærvær/vil
vi sidde på klippens rand/og tale med vore kære/om alt det vi vil og kan,/og
digte os til visioner/om den verden, vi synes er bedst” og endnu bedre når
sangen sluttes med ordene: ”Jeg har et hus ved havet/det er mit livssalt, mit
hjertested/Jeg bliver selv velkonserveret/og har altid salt til mit æg!”
Det er i sådanne
sange, når det storladne og humoren går hånd i hånd, at Iben er allerbedst.
Den meget melodiøse ”Godt
og skidt” er fuld af livsvisdom og endda med et velklingende omkvæd – og virker
meget (bonde)dansk i modsætning til den efterfølgende ”Under Paris´ broer”, der
både synges på fransk og på dansk (i Ibens egen fine oversættelse).
”...når forårets brise
bliver livsfarlig storm” er sidste linje i sangen ”Slipsene sidder præcis som
de skal”. En sang om at ”Man kan ikke længere regne med vejret,/Vi trækker det
dagligt, men er det det værd?”
Faktisk er det noget
af det som Iben er dygtig til, netop at skrive sange, der langsomt bliver
politiske og sandelig kan slå til, selv om det stadig lyder så gemytligt.
Min favorit er ”Brev
til mor”. Den skal høres. Den vil jeg ikke citere fra her. Men den er fuld af
overraskelser og djævelsk sjov.
Humoren blomstrer videre
i ”En super investering”, der måske ikke er den allerbedste investering
alligevel.
”Bellevue” er en fint
skrevet og smukt sunget sang om alderens glemsel. Og morsom er den.
”Jeg vil ha´” er den perfekte
afslutningssang på denne fine samling sange fra Iben Hasselbalch og hendes cd ”Drømme
og nye sange”.
Fotos : Anna Holte
Læs mere på Iben Hasselbalchs hjemmeside.
Iben Hasselbalchs første cd "Tankens magt" udkom i 2009 og bestod også af 14 sange som hun selv havde skrevet tekst og musik til. Den var ligeledes et samarbejde med Stanley Samuelsen, men hvor også Jens Madsen (harmonika) og Nicolai Engstrøm (guitar) medvirkede. Hør titelnummeret.
