Jesper Lützhøft skriver: ”Da jeg indså hvor mange af mine tekster og digte, der kredsede om døden, forstod jeg, at jeg var nødt til at skrive det uafvendelige ned til et niveau, hvor det ikke længere stod i vejen for enhver udsigt. Det blev til denne "Dødebog", der i modsætning til den tibetanske er skrevet for de levende.”
Tonen blev sat
allerede med bagsideteksten: ”Denne bog er en selvhjælpsbog. ”Hvordan man lever
evigt” hedder den. Svaret er enkelt, som alle svar på store spørgsmål er det.
Vanskelige svar er forbeholdt videnskabsmænd og politikere. Så altså: Lad være
med at dø – så lever du.”
Digtsamlingen
er en forunderlig vandring gennem liv og død. Forinden havde jeg læst og nydt
digterens seneste udgivelse: ”En savnsbundet rejsende”(2023), der består af persiske
spejlinger, af tanker og ord nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og
menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en
fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi.
Jesper Lützhøft (f.
1957) er oprindeligt musiker, men har bl.a. været operachef på Den Anden Opera
og producent mm. i Danmarks Radio. Han debuterede som forfatter i 2012 med
teksten til operaen Angelo af komponisten Lars Klit, og siden har han udgivet
10 bøger. Han har skrevet tekst til i alt 6 operaer, hvoraf de tre er opført,
den fjerde skulle få premiere i 2025. Han er medlem af bestyrelsen i Danske
skønlitterære Forfattere, og initiativtager til etableringen af Musikhuset
København i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade.
I ”Den
Hafniensiske Dødebog” danser vi med digteren rundt om livet og døden. Ingen ved,
hvad der egentlig kommer til at ske, så der er frit slag for digterne og
kunstnerne.
Digtene går
til biddet, men det virker befriende. Når vi træder ind i denne emnekreds,
træder vi ind over en tabuiseret grænse, for hvor går grænsen mellem, hvad vi må
tænke og sige? Der er ingen! Alt er tilladt – og det benytter Jesper Lützhøft
sig af. Det virker befriende og er med til at skubbe grænserne for, hvad vi kan
gøre og ikke gøre.
Det er selvfølgelig
en smagssag, hvor meget vi hver især har lyst til at bevæge os inden for i
dødebogen. Vi har nok en naturlig nedarvet frygt for det, vi ikke kender – døden
er hele tiden til stede, selv om vi ved forsvindende lidt om den. Det eneste
sikre er, at vi skal dø.
Digtsamling
er en fin måde at nærme sig det på. Tonen er morbid og munter. Kunstnerisk set
er det en fornøjelse at bevæge sig ned i mørket. Der sker automatisk en
spejlvending, for når man kigger ind i mørket, bliver lyset så meget desto
klarere. Sådan opleves det i hvert fald i digtsamlingen.
”At lade
himlen skifte ham/at lade løver gå frit i gaderne/at tage afsked med sine børn
for sidste gang/at se kranier spejle sig i butiksvinduerne
at lade
verden gøre sig til/at lade regnen høre op eller blive ved/at tagge døden på
sit profilbillede/at se skibe sejle på boulevarderne
at kræve
moderne mirakler/at lade tavsheden indtræde” (side 19)
Der er både
plads til det blide og det skrigende:
”Skriget over
byen ved solopgang/stammer fra/det dræbte mørke”
Mens mest er
der tekster, der fylder os med forundring og tager os med på tankerejser langt
væk og meget tæt på.
”Altid i
mørket et vindue/man kan åbne/ og falde ud af”
”At føre et
barn ind/i søvnen/ at føre en olding ind/i døden”
Det
surrealistiske er selvfølgelig overraskende:
”Vær
opmærksom på dine syner/Hunden på naboens altan er en stol/Den stol manden er
ude at lufte er en hund”
Humoren
forløser det meste:
”Døden satser
på engangskunder”
Det er betagende,
når ordene holder op og betydningen skal indfinde sig på en ny:
”Du søvner
mig/Du bølger mig/Du tårer mig ind i mørke”
Digteren Jesper
Lützhøft får det sidste ord, når han
afslutter digtsamlingen med ordene:
”Jeg har
forligt mig med døden/Nu har jeg intet mere at sige om den/Nu skal jeg forlige
mig med livet/der går videre når jeg bliver liggende”
-og bagefter
tilføjer:
”Hjertet
pumper lidt endnu”
DEN
HAFNIENSISKE DØDEBOG
af Jesper
Lützhøft
(finkultur.dk,
2018)
Digtsamlingen er anmeldt i forbindelse med
Gammelfestivalen III,
Død og hygge i De Gamles By,
24.-27. oktober 2025.
der er anmeldt i forbindelse med Gammelfestivalen III
Ingen kommentarer:
Send en kommentar