Det er drømmen om at flyve. Drømmen om at blive fjerlet
og lette fra jorden og blive sin jordbundenhed foruden. Det er drømmen om at
være flyvende, der er afsættet for myten skrevet af Alexandra Moltke Johansen,
der tekstmæssigt ligger til grund for WunschMachines opsætning af HIMMELBÅREN. Iscenesættelse
& koncept af Helga Rosenfeldt-Olsen.
Medinscenesættelse af Alaya Riefensthal & Sonja Winckelmann Thomsen.
En kvinde mister sin søster. Hun ser hende i en drøm hos en enorm, skællet urfugl. Hun vil tage sin søster tilbage. Vi tager med på rejsen gennem et mytisk landskab.
Den nyskrevne myte forsøger at kombinere det tidløse, rituelle med det hverdagsagtige. Men de to har det svært sammen. At lægge op til det sagnmæssige, der ophæver tid og sted og spiller på det arketypiske, og samtidigt sprogligt kombinere det med faktuelle, hverdagsbeskrivelser og lade hovedpersonen ”booke sig ind på et hotel”, bryder illusionen. Men det vigtigste er også, at det lykkes. Jeg ender med billedligt talt at svæve oppe under himlen, men det afbrydes straks efter. Min ledsager mente kækt, at det netop afspejlede vores nutid, hvor den slags himmelflugter kun er os forundt i kort tid. Jeg ville have nydt, at holde mig svævende længere. Det føltes alt for kort, som om det kneb med at tro på det. Det var som at skue lige lukt ind i himlen - med lukkede øjne, og da øjnene åbnedes, mens vi lå på ryggen og kiggede op, trådte vi direkte ind i myten – og blev selv til fugle.
Fra starten fik vi udleveret høretelefoner som vi skulle tage på fra tid til anden. Mødestedet var uden for CC, Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A. Efter en kort praktisk introduktion blev vi ført gennem en lille lund. Alting på Refshaleøen er vildt og utæmmet. Det gælder både naturen og arkitekturen. Det klædte ideen, at vi befandt os i et vildnis af by og natur. Det var både fascinerende og dragende at gå afsted mod det uvisse. Som at træde ud i intetheden, hvor alt kan ske - og så skete det: underet. Det vi ventede på. Snart kunne vi øjne nogle installationer (af Sigrid Astrup). Mellem træerne så vi dem som farvede små partikler af en fjern drøm.
Vi placeredes i en cirkel, hvor vi udvalgte hver vores lille fugl, der befandt sig på et fad i midten. Vi blev inddelt i grupper med andre med lignende fugle, guidet af Sonja Winckelmann Thomsen & Helga Rosenfeldt-Olsen, der begge var iført kostumer af Alaya Riefensthal. De illustrerede forestillingens gennemgående tema, kostumerede som de var, som delvist fugl og delvist menneske.
Installationerne viste sig at være telte, hvor vi skulle lægge overkroppen ind og hvile hoved i midten, liggende på ryggen, mens vi lyttede til mytefortællingen i høretelefonerne. Bagefter bredte flyvningen sig i os. Med lukkede øjne skulle vi bevæge kroppen, mens fjerene spirede frem. Langsomt bredte vi armene ud som vinger og gjorde os klar til at sætte af. Lige om lidt ville det ske: det vi ventede på. Lige om lidt ville det være os, der fløj. Vi bredte armene ud og vinden tog fat og vi satte af - og fløj.
Forestillingens mest forunderlige del udspillede sig, da vokalensemblet NOOR, dirigeret og anført af den brave solist, Nini Julia Bang, forførte os til et lykkeligt, fjernt sted. Sangen trængte ind og ud af kroppen, tog bolig i os, løftede os – og gav os vinger (for at bruge et fortærsket udtryk). Koret bestod af 3 mænd og 3 kvinder: Aviaja Roland, Kathrine Skriver Knudsen, Ane Drewsen, Kristian Bach, Rasmus Baltser og Adam Leckius. Deres stemmer snoede sig blidt ind og ud af hinanden i Niels Bjergs på én gang blide og betagende komposition. Det var forunderligt som de sang. Det fik tiden til at stå stille. Bagefter stod vi forundrede tilbage i cirklen, hvor det startede. Den lille times tid som forestillingen varede, gik hurtigt - og jeg følte mig let og flyvende, da jeg gik derfra.
HIMMELBÅREN
af WunschMachine
på Refshaleøen
23. - 25. maj 2025
HIMMELBÅREN er støttet af Statens Kunstfond, Øernes
Kunstfond, Faxe Kommune, Stevns Kommune, Augustinusfonden, Koda Kultur, Nordea
Fonden, Danske Dramatikere, Aage & Johanne Louis-Hansen Fonden, William
Demant Fonden, Vordingborg kommune & Metropolis
