Anmeldelse: JEG GAV DIG AVISEN på Bådteatret

 

Gæstespil af Teater Hvis.

Dramatiker Tomas Lagermand Lundme fortæller at alt hvad han skriver er noget han drømmer om natten. Det tror man gerne efter at have set JEG GAV DIG AVISEN, der er et dramatiseret scenedigt for to stemmer. De står allerede stivnede og forstenede foran os, da vi kommer ind i Bådteatrets sorte lukkede teaterrum. Det er to kvinder. Begge iført sorte pageparykker og art deco-kjoler (af Maria Louise Suhr).

 

 

 

Deres gentagne robotlignende armbevægelser bliver til en trinvis sang, der accelererer til et skrig, for den ene af de to kvinder. Hun bryder af og bryder ud. Men kommer egentlig aldrig videre. Hun er holdt fast i et fintmasket net af intethed og stilstand. Den har taget bolig i hende og knuger sig tættere og tættere om hende. De to stemmer i det øde scenerum taler op imod hinanden. Nogle gange som et ekko af hinanden. Andre gange er de hinandens modstandere, mens mest er de lidelsesfæller i et spil som de ikke kender, og som udspiller sig i og omkring dem uden at de har indflydelse på det. De er hverken børn eller voksne, men snarere menneskebørn. Hovedrollen spilles egentlig af instruktøren Lotte Arnsbjerg, der med sine fine sceniske arrangementer hermed får en glimrende instruktørdebut. Hun er selv langtfra uvant med at optræde og skrive. Men dette ligger godt for hende. Allerførst synes teksten at være overinstrueret, men den bæres alligevel overbevisende igennem af Anja Nielsen og Anne-Sofie Krogh Jensen, og danner en smuk helhed, hvor tekst, instruktion og spil passer sammen. Det er en visuelt stærk forestilling, hvor de to kjoler langsomt mister deres farver og næsten forsvinder. Sjældent har Bådteatrets lille scene været smukkere, og alligevel er der næsten intet, men der er det der skal være. På forscenen to sorte vaskebaljer. En tørresnor i loftet, hvor vasketøjet hænges til tørre, skaber forbindelsen til den grå hængesofa på bagscenen. Det er trøstesløst, men virker poetisk dragende. Det er alt og intet.

 

 

Teksten er luftig, men fungerer godt som trampolin for både spillere og instruktør. Ordene er som edderkoppespind, der klistrer til kroppen. Som de blødende knoer under den ene af de to medvirkendes tvangsmæssige og endeløse vaskerutiner. Ikke engang sneen i haven bringer lindring. Sneen nærmest klæber til kroppen. Der sker ingenting og alting, mens luften langsomt presses ud af rummet. Der er mindelser til Strindbergs ”Et Drømmespil”, hvor døre og vinduer klistres til og personerne gisper for at få vejret og til Sartres ”Lukkede døre”, hvor helvede er at befinde sig i et limbo, hvor ingenting ændres og hvor alting bare fortsætter uden at der alligevel sker noget, men i JEG GAV DIG AVISEN er der alligevel et lille håb, en lille åbning om at vi alligevel kan nå hinanden til sidst. Ikke meget, men lige akkurat nok til at vi har noget at gå hjem med, mens vi bærer smerten med os videre. Det gør ondt og det svier, men det er scenisk smukt og visuelt spændende forløst i JEG GAV DIG AVISEN.

  

Foto: Jonas Krogh Jensen

 

 

JEG GAV DIG AVISEN

Spilleperiode: 9.-12. juli 2015 på Bådteatret 

Dramatiker: Tomas Lagermand Lundme

Instruktør: Lotte Arnsbjerg
Medvirk.: Anne-Sofie Krogh Jensen, Anja Nielsen
Tekniker: Christoffer Pihl
Kostumer: Maria Louise Suhr

Varighed: Cirka 50 min.

Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 København K

Læs mere.

 

TEATER HVIS i samarbejde med BÅDTEATRET/UBÅDEN 2015