Ørkendrømme: Hvor blev tolerancen af?

onsdag den 16. september 2015

Hvor blev tolerancen af?

Forud for arrangementet HVOR BLEV TOLERANCEN AF?

den 20.9.2015 i Apostelkirken på Vesterbro

har jeg opfordret de medvirkende til at komme med udsagn eller præsentationer af det som de medvirker med til arrangementet.

Stig Dalager er aktuel med romanen "Rejse uden ende", der udkom tidligere på måneden. At læse romanen er en meget stor og betagende rejse, der tog vejret fra mig. Det har jeg beskrevet her.

I forlængelse af romanen, der skildrer Raoul Wallenbergs idealistiske kamp under 2. verdenskrig, er det oplagt at tale om engagement og ansvarlighed. Det er ord og begreber, der klinger fint ind i den aktuelle politiske situation.

Forud for arrangementet satte jeg Stig Dalager og Kirsten Thorup stævne og lod dem fortælle om noget af det, der ligger dem på sinde. Det kan man se på filmen her - og nu giver jeg ordet til Stig Dalager, der har denne dagfriske kommentar:

"Tolerance er afledt af tolerare: 'tåle, tolerere', det handler ikke om blødsødent at acceptere hvad som helst, men om ud fra tværtimod en fast tankestruktur at kunne rumme og respektere andre tankemåder og væremåder end ens egne eller de konventionelt accepterede. En respekt, der hverken udelukker kritik eller selvkritik – eller humor. Den franske filosof Descartes viste vejen allerede i 1600-tallet, da han selv – overbevist katolik – efter en 30-årig ødelæggende religionskrig i Europa ikke kunne forestille sig ikke at respektere sine angivelige modpoler: lutheranere og calvinister. Det har gennem mange år i Danmark knebet med tolerancen overfor indvandrere, asylansøgere og flygtninge, senest har det politiske Danmark indrykket annoncer rundt om verden beregnet på at holde (muslimske) asylansøgere og flygtninge ude af landet, og kommer de endelig ind i et begrænset antal satser man på en bevidst fattiggørelse af dem. Til stor overraskelse for de danske politikere er der nu under indtryk af flygtningestrømmene i Europa, hvor mennesker søger ly fra krig og sult, en folkestemning for at tage varmt imod langt flere, end man med den lille tabel har kalkuleret med. Det at være dansk handler nu ikke så meget om kolonihaver og en formel indfødsret, men mere om en lang tradition for støtte til mennesker i nød med nationale stjernestunder som hjælpen til de danske jøders flugt under den tyske besættelse af landet eller den udstrakte hånd til ungarerne på flugt fra det kommunistiske Ungarn eller til flygtningene fra Balkan-krigen i 1990´erne. Et andet Danmark end det nul-punkts Danmark, der p.t. præsenterer sig for Europa under forhandlingerne om en fordeling af flygtninge-kvoterne er ved at vokse frem. Et mere mangfoldigt, tolerant og rummeligt Danmark, der ønsker fælleseuropæiske løsninger. Mennesker, der flygter fra krig og islamistisk terror fortjener vores fulde respekt – og medmenneskelighed. Og det værdiernes Europa, som den tyske forbundskansler Merkel taler om og mener de humanistiske værdiers Europa, har vi alle historiske forudsætninger for også at vælge som vores."

Hilsen Stig Dalager