tirsdag den 21. august 2012

Efter lanceringen af de "117 stemmer"


En af de gæsterne ved de to arrangementer skrev efterfølgende denne tekst og sendte den til mig.    Jeg har fået lov at gengive den her:


Jeg kiggede i spejlet da jeg kom hjem:
Mennesket
Jeg havde helt glemt det.
Jeg havde engang en drøm.
Jeg drømte om det fremmede, helt ukendte, det dragende, det spændende i fjerne lande.
I gymnasiet havde vi en udvekslingsstudent, Paul fra Ghana. Han var kulsort med hvide hænder, der var ingen der gad at snakke med ham, ikke engang ham, som han boede hos. Jeg var dybt facineret og så hed han Paul. Vi blev pennevenner og skrev sammen i et par år.
Det var ham jeg ville ned og besøge, men jeg glemte det, jeg glemte mig selv.
Jeg blev bange, jeg blev virkelig, virkelig bange, så bange at jeg ikke kunne være i fjerne lande eller nære. Jeg kunne kun være i den skal lige midt imellem.
Jeg har altid iagttaget og lyttet,
Fra min skrøbelige position med den umærkelige tyngde på mine skuldre.
Jeg drømmer om MENNESKET
Jeg er stadig bange lige midt imellem - fjerne lande og nære - men små mennesker.
Når mennesker er i krise og ikke har overskud til de små mennesker, så hjælper jeg de voksne – min dør er åben for børnene og jeg ser dem, så de er, så de ikke er glemt.
Min vision er MENNESKET

Sheila



PAPIRVÆRKSTED I SOLEN
- om lørdagen i gården ved Apostelkirken, hvor en af mine papmaché-venner havde sneget sig med.
Det er bare papirmasse og alligevel kan det bruges til så meget. Fx. til figurer (hvis det blandes op med savsmuld og tapetklister) eller til papir, som man kan skrive sine drømme og visioner ned på.
Alle disse fotos er taget af Alice Maud Guldbrandsen. Her er hun skarpt aftegnet i silhouette mod gårdens asfalt ved siden af et kloakdæksel. Hvor er det egentlig talt smukt, sådan et dæksel!
 
 
Det smukke gamle bindingsværkhus er fra 1721 og har overlevet to brande. I dag er det ejet af Fredsfonden og af familien Plum, og det er der at Dansk PEN har til huse oppe på 1. sal.
 
 


Hele weekenden var vejret forrygende.
 
 

Mine somre er blevet så festlige siden jeg begyndte at stå for udendørsarrangementerne om drømme og visioner i gårdhaven ved Dansk PEN for 6 år siden. Det førte til mit fine samarbejde med Niels Nymann Eriksen i Apostelkirken på Vesterbro, og næste år lader det til at der kommer endnu en knopskydning, da Rose Marie Tillisch fra Messiaskirken i Charlottenlund, har budt mig op til dans - og også gerne vil lægge hus til. Der bliver stadigvæk de sædvanlige arangementer på Vesterbro og Chrisitianshavn, men derudover også et Samtalelaboratorie i Messiaskirken.

Ingen kommentarer: