torsdag den 28. juli 2022

26: Tom Sonntag fortæller om sin musik og sit liv

Foto: Michael Svennevig.

Mød Tom Sonntag 
Kan også høres på YouTube.
Man kan endvidere høre et uddrag på den 4. præsentationspodcast
der blev offentliggjort tidligere på måneden.


Foto: Michael Svennevig.


Tom Sonntags seneste cd-udgivelse med hans egne kompositioner udkom sidste år med titlen: ”The Man who Sleeps under Trees”. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille finsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, så hans far sørgede derfor for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men umiddelbart er det svært at se, når Tom fortæller om sit liv og sin musik – samt de mange rejser. 


Foto: Michael Svennevig.



Uddrag fra CD-anmeldelsen:

"De store finske skove er en vigtig del af inspirationen bag Tom Sonntags 6. CD-udgivelse, ”The man who sleeps under trees”, hvor Tom inviterer indenfor i en forunderlig verden. Tom har komponeret og indspillet 8 sange sammen med enkelte håndplukkede musikere, men det er primært ham selv, der skaber det musikalske univers på cd´en, hvor flygel, vokaler, keyboards og samplinger træder dansen sammen. Det kunne have være lydsporet til en film, for musikken er fuld af anelser og lyde, sådan som de opleves tidligt om morgenen, hvor nattefrosten stadig dækker det hele. Eller i skumringen, hvor skyggerne bliver lange – og dagslyset viger for mørket."





Hør et uddrag fra Tom Sonntags medvirken på sidste års festival. 
Her sammen med vokalisten, Hanne Siboli.




Mød Tom Sonntag til festivalåbningen 
lørdag den 6. august kl. 12-21
i HF Prøvestenen på Amager.


Foto: Michael Svennevig.

Foto: Michael Svennevig.
Læs mere om festivalen

*

Ingen kommentarer: