Mød Elisabeth Arnsdorf Haslund

Foto: Michael Svennevig.

Vi befinder os i FN-byen på Marmorvej i Nordhavnen, hvor et helt nyt kvarter er skudt  i vejret gennem de sidste år. Høje nye bygninger strækker sig op mod himlen, mens  havvandet slår ind mod kajkanten. Vi skal netop tale om havet – og om hvad det gør ved os. Om hvordan det på én gang både forener og især adskiller os. 

Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR - FNs flygtningeorganisation i Danmark, medvirker på den 14. festivalpodcast. Fornylig stillede hun op til arrangementet "En bøn til havet" i Apostelkirken 2. pinsedag – og gør det igen til festivalåbningen af MØD VERDEN.  Jeg har spurgt hende hvorfor?

 

På initiativ af Madame Garborg eller Hanne Karin Garborg, som hun også hedder, var der reading i Apostelkirken 2. pinsedag, hvor Khalid Hosseinis tekst "En bøn til havet" blev læst op og sat i musik på fineste vis af Mika Filborne (flygel) og Ole Bundgaard (saxofon).

Elisabeth Arnsdorf Haslund indledte og gjorde det så godt, at jeg har inviteret hende til at komme tilbage og introducere et uddrag fra "En bøn til havet" til festivalåbningen, fredag den 9. august kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro.

En selvstændig podcast er dedikeret den fine opførelse i Apostelkirken 2. pinsedag, og bliver offentliggjort op til festivalen. 

På podcasten medvirker alle fem omkring arrangementet:  initiativtageren, Madame Garborg  musikerne Mika Filborne og Ole Bundgaard, kirkens indvandrepræst Niels Nymann Eriksen - og ikke mindst Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Men her er der mulighed for at høre mere om alle de fakts, der alt for sjældent når frem gennem mediernes meget politiserende formidling, hvor proportionerne alt for ofte bliver vredet  af led.

For hvad er virkeligheden bag alle de tal som det er alt for let at drukne i - eller blive vildført af?

Foto: Michael Svennevig

Mød Elisabeth til festivalåbningen 

af MØD VERDEN, 

fredag den 9. august 2019 kl. 19-22 

i Apostelkirken på Vesterbro.

Facebook: 

Se festivalen MØD VERDEN 

- og festivalåbningen. 

Se festivaltrailer

Foto: Michael Svennevig

Mød Helene Johanne Christensen

Foto: Michael Svennevig.

”Jeg kan tit føle at hverdagssproget ikke slår til. Heller ikke, hvis man føler et eller andet eller møder modstand i livet, så har man ikke nødvendigvis sprog til at gribe om det, og det synes jeg at lyrikken kan. Det kan favne kropsligheden og bevidstheden i ét på en anden måde end det logiske hverdagssprog kan. Også som et spejl og som en samtalepartner. Tit er det noget med at verden og følelserne bliver mere nuancerede. Der er plads til det i digtet. Eller imellem mig og digtet. Ja, man rummes på en anden måde.”

Hør Helene Johanne Christensen fortælle 

om sin debuterende digtsamling BLÅ 

på denne 13. festivalpodcast 

- og på den kommende festival.

”Jeg vil ikke tale om et digt som en spejling af forfatterens følelser. Straks det kommer ud og bliver poetisk sprog og ord sat sammen, så holder det op med at være forfatterens. jeg oplever at ordene i ”Blå” har sin egen materialitet. Det føltes som om det var ting, altså fysiske genstande som jeg flyttede rundt på, i et forsøg på at forandre noget. Hvordan ser verden ud? Hvordan ser denne relation mellem du´et og jeg´et ud, hvis jeg flytter statuen lidt den her vej og kaster lys fra en anden side? Forandrer det sig da til det bedre? Kan det forandre sig? Disse skift, som en dans, nærmest som en koreografi, er de der ord der føltes som ting for mig. jeg ved så ikke om det egentlig lykkes, for det er meget åbent.”

Læs mere på forlagets hjemmeside.

Foto: Michael Svennevig

Mød Helene Johanne Christensen til festivalafslutningen 

af MØD VERDEN, 

søndag den 18. august 2019 kl. 13-16 

i gårdhaven ved Dansk PEN, 
Dronningensgade 14 på Christianshavn 

(i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, 
Strandgade 6 - et par gader derfra).

Facebook: 

Se festivalen MØD VERDEN 

- og festivalafslutningen. 

Se festivaltrailer

Minder fra rejser jeg aldrig har været på

Jeg bliver ofte spurgt om jeg nogensinde får tid til at lave mine egne ting. Og det gør jeg da. Dels er jeg hovedforfatter på have-festivalbogen ”Livets gang i HF Prøvekluden”, der har bidrag fra 40 forfattere. Bogens havereportage og de ledsagende fotos optager 2/3-dele af bogen, og dem har jeg stået for. Bogen udkommer den 10.8. Dels er jeg i gang i disse dage med at skrive på ”Minder fra rejser jeg aldrig har været på”, en forestilling sammen med Thulla Wamberg (musik) og Shohreh Shahrzad (dans), der er med i uddrag til festivalåbningen og i sin helhed på festivalens 3. dag i Vanløse. 

Men katten smutter hele tiden ind, når jeg har hoveddøren stående åben på grund af varmen. 

Jeg er i Paris i det 19. arrondissement, hvor jeg har lejet en lille lejlighed. Katten smutter hjemmevant ind og lægger sig under min hovedpude, selv om vi ikke har set hinanden før. Der dufter lifligt fra bageren, der har bagdøren stående åben ud til vores fælles gård. 

Jeg skriver om de rejseminder fra de rejser som jeg aldrig har været på. Skriver om udelængsel og om at flyve. Det er en af mine gentagne barndomsdrømme at jeg ved egen kraft kan hæve mig op i luften – og flyve. 

Det hele startede da jeg købte et brugt kamera på et slags loppemarked for 50,- kr, men uden at vide om det virkede. Det var en chance jeg tog. På kameraets memory-kort viste det sig, at der lå knap 1.000 feriebilleder som den tidligere ejer ikke havde slettet. Nogle af dem indgår i forestillingen, men det er dem, der er startede min skrivekløe - og som illustrerer dette opslag. 

Oplev uddrag fra forestillingen

"Minder fra de rejser jeg aldrig har været på"

til festivalåbningen, 

fredag den 9. august kl. 19-22 i Apostelkirken på Vesterbro

- og i sin fulde længde som afslutning på

3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse,

tirsdag den 13. august kl. 16-21

Læs mere om det videre forløb.

Hjemmeside: https://michaelsvennevig.weebly.com/moslashd-verden.html 

FB: https://www.facebook.com/events/452004192270215/

Mød Christina Munk

Foto: Michael Svennevig,

”Der var en periode, hvor jeg havde det rigtig, rigtig svært. Jeg gik på en uddannelse, hvor mit stressniveau var så højt at jeg ikke kunne børste tænder om morgenen, fordi jeg ikke kunne synke – og jeg kastede op, inden jeg skulle afsted.”

Christina Munk fortæller på denne 12. festivalpodcast om at vennerne anbefalede hende at stoppe og i stedet gå på det her kursus, hvor hun selv siden er blevet underviser:

”Jeg har altid været god til at hjælpe andre mennesker, men har altid sagt at jeg aldrig ville blive lærer. Men jeg fandt ud af at det mest naturlige i verden var at tage den autoritetsrolle på mig, som det jo er, for jeg har altid elsket at fortælle og holde foredrag. Men jeg har bare forbundet det med at stå og fortælle noget til nogen, der ikke gad høre efter. Jeg forbandt det simpelthen med min egen folkeskoletid, hvor jeg altid var den eneste, der hørte efter.”

Foto: Michael Svennevig

Christina fortæller på festivalen MØD VERDEN om hvordan det var at gå fra at være elev og til at blive lærer, og om hvordan hun taklede sin egen psykiske sårbarhed, og har lært sig at leve med den og derved generobre sig selv.

Mød Christina Munk på festivalens 3. dag i Global Art Gallery i Vanløse,

hvor hun fortæller om, hvordan det gik til og hvad der skete.

Mød Salim Abdali

                                             

                                                                              Fotos: Michael Svennevig.

På festivalens 11. podcast fortæller  digteren Salim Abdali om at se verden gennem nye briller. 

Selv har han betragtet verden med irakiske, danske, græske og kinesiske briller - så nu gælder det måske i højere grad om helt at tage brillerne af. Salim er forsker og digter, men også oversætter.

Hør festivalpodcasten med Salim Abdali.

"Alfabetmageren" er Salims seneste digtsamling.

                                                 

Uddrag fra festivalanmeldelsen:

”Alfabetmageren er en smuk og forstandig digtsamling, der handler om sproget som noget man bærer med sig. Om fremmede vinde, der blæser én på plads i alfabetet. Om omflakkende længsler i mellemrum mellem rim og strofer. Om når digtene nægter at beskytte én – om så bare med en enkelt meningsfuld sætning. Om fremmedhedens grotte. Om at pakke alfabetet ud og kaste det i floden – og med det synker Mesopotamien med sit rige sprog til bunds. Om nye arabiske sprog, der skæres ud af det. Om fremmede sprog, der fører én til drømmeland, hvor engle og dæmoner slås om, hvordan det udtales ... 

 ”Alfabetmageren”... suger næring af mødet mellem mennesker, af arabisk kultur og dansk vintermørke. Men det er også stor kærlighedspoesi, der vidner om indsigt og forstand. Det er berigende læsning, der bejler til sine læsere med både ynde og styrke, og som efterlader en klogere og mere forstandig. Det er en smagfuld og livsmættet årgangsvin, der kan indtages i såvel sol som skygge.

Læs hele festivalanmeldelsen.

                                             

Mød Salim Abdali 

på den kommende festival

 MØD VERDEN, 

hvor Salim medvirker 

på festivalens 4. dag 

i Salonen på Østerbro, 

hvor han vil læse fra 

og fortælle om "Alfabetmageren"

Anmeldelse: ALFABETMAGEREN af Salim Abdali

Alfabetmageren er en smuk og forstandig digtsamling, der handler om sproget som noget man bærer med sig. Om fremmede vinde, der blæser én på plads i alfabetet. Om omflakkende længsler i mellemrum mellem rim og strofer. Om når digtene nægter at beskytte én – om så bare med en enkelt meningsfuld sætning. Om fremmedhedens grotte. Om at pakke alfabetet ud og kaste det i floden – og med det synker Mesopotamien med sit rige sprog til bunds. Om nye arabiske sprog, der skæres ud af det. Om fremmede sprog, der fører én til drømmeland, hvor engle og dæmoner slås om, hvordan det udtales. Eller som der står i det 7. digt: ”Hvis had, vold, død slettes fra nationalsproget, vil resten rime på en ørkenfattig historie.

Om dualismen mellem tyranniet og håbet. Om hvordan sproget falder og visner hen. Om at læse det, der ikke kan sættes ord på. Om den elskedes alfabet. Om en halskæde, der skulle læses i et hemmeligt sprog. I dit sprog, hvor sprogforvirringen pludselig kommer til at handle om mødet med det andet menneske. Med den elskede. Og ikke om eksil-kunstneren på flugt fra sit hjemland. På flugt ind i et nyt sprog. Det gentager sig i det 12. digt: ”På dit sprog staver jeg mig til kærligheden”.

En valmuemark som symbol på stærk farverighed, men også på stor skrøbelighed. Om hvordan tre alfabeter hersker og beherskes med samt dialekter. Om hvordan alting kommer til kort, når kærligheden skal udtrykkes. Det er så almenmenneskeligt som det overhovedet kan være. I det 19. digt: ”Et bogstav faldt fra himmelen, belyst af de slukkede sætninger i halsen, talen i øjeblikket, da jeg så dig komme gående for første gang imod mig.” Om at meningen røber sig, når farverne træder frem.

Faren ligger ikke i ordene, men i meningen. Meget af digtsamlingen kan opsummeres i ordene: ”Mange af dem, der er bange for deres rødder ved ikke at naturen fletter sine egne med andres hele tiden”.

Måske er det tematisk, når Salim Abdali skriver: ”Jeg ved udmærket godt, jeg hvor jeg stammer fra, da vindene førte mig hertil, men når andre spørger til det mister jeg retningen.” Håbets bitterhed fylder tiden ud. Vil dagen i morgen blive ligeså fremmed som dagen i dag?

I al fald er det rart ikke at have det anderledes.

Salim Abdalis ”Alfabetmageren” er stor poesi, der suger næring af mødet mellem mennesker, af arabisk kultur og dansk vintermørke. Men det er også stor kærlighedspoesi, der vidner om indsigt og forstand. Det er berigende læsning, der bejler til sine læsere med både ynde og styrke, og som efterlader én klogere og mere forstandig. Det er en smagfuld og livsmættet årgangsvin, der kan indtages i såvel sol som skygge.

Digtsamlingen ”Alfabetmageren” er netop udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag, 2019.

 Læs mere på forlagets hjemmeside.

Hør også den 11. festivalpodcast med for Salim Abdali forud for hans medvirken på festivalen MØD VERDEN, hvor Salim Abdali er med på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro

Mød skuespilleren Rasmus Braun

Foto: Karoline Lieberkind.

"I dag er det mærkeligt at tænke tilbage på alle årene, hvor jeg vågnede med en knude i maven, for jeg fik tæv hver dag i skolen. Hver dag. Det var det eneste jeg kunne være sikker på. Men jeg har aldrig forstået, hvorfor ingen reagerede?

Hvorfor var der ingen der så det – eller VILLE se det? Så mange år... og så var der bare tavshed – og ingenting."

Fra Michael Svennevigs monolog 

"Om at være der" 

- skrevet om og til Rasmus Braun, og som han fremfører i uddrag på festivalpodcasten, der nu er offentliggjort. Monologen kan man høre i sin helhed på festivalen MØD VERDEN.

"Hvorfor var der aldrig nogle af de voksne, der reagerede? Hvorfor tav lærerne? Eller det passer ikke. De tav ikke, for de var selv med. De var selv med til at mobbe. Så hvis jeg havde troet at de ville hjælpe, så kunne jeg godt tro om igen. Mine kammerater gjorde jo bare ligesom lærerne. Lærerne gjorde det kun værre. Der var aldrig nogen, der var der, da det gjaldt. De nægtede at være der. Nægtede at se noget. Nægtede at være de voksne – og lod mig alene i en verden, hvor det bare handlede om at overleve fra dag til dag. Hele mit skoleliv kom bare til at handle om overlevelse. Intet andet."

Fra Michael Svennevigs monolog 
"Om at være der".

Mød Rasmus Braun på festivalens 3. dag 
i Global Art Gallery  i Vanløse.

Foto: Karoline Lieberkind.