Anmeldelse: ALFABETMAGEREN af Salim Abdali

Alfabetmageren er en smuk og forstandig digtsamling, der handler om sproget som noget man bærer med sig. Om fremmede vinde, der blæser én på plads i alfabetet. Om omflakkende længsler i mellemrum mellem rim og strofer. Om når digtene nægter at beskytte én – om så bare med en enkelt meningsfuld sætning. Om fremmedhedens grotte. Om at pakke alfabetet ud og kaste det i floden – og med det synker Mesopotamien med sit rige sprog til bunds. Om nye arabiske sprog, der skæres ud af det. Om fremmede sprog, der fører én til drømmeland, hvor engle og dæmoner slås om, hvordan det udtales. Eller som der står i det 7. digt: ”Hvis had, vold, død slettes fra nationalsproget, vil resten rime på en ørkenfattig historie.

Om dualismen mellem tyranniet og håbet. Om hvordan sproget falder og visner hen. Om at læse det, der ikke kan sættes ord på. Om den elskedes alfabet. Om en halskæde, der skulle læses i et hemmeligt sprog. I dit sprog, hvor sprogforvirringen pludselig kommer til at handle om mødet med det andet menneske. Med den elskede. Og ikke om eksil-kunstneren på flugt fra sit hjemland. På flugt ind i et nyt sprog. Det gentager sig i det 12. digt: ”På dit sprog staver jeg mig til kærligheden”.

En valmuemark som symbol på stærk farverighed, men også på stor skrøbelighed. Om hvordan tre alfabeter hersker og beherskes med samt dialekter. Om hvordan alting kommer til kort, når kærligheden skal udtrykkes. Det er så almenmenneskeligt som det overhovedet kan være. I det 19. digt: ”Et bogstav faldt fra himmelen, belyst af de slukkede sætninger i halsen, talen i øjeblikket, da jeg så dig komme gående for første gang imod mig.” Om at meningen røber sig, når farverne træder frem.

Faren ligger ikke i ordene, men i meningen. Meget af digtsamlingen kan opsummeres i ordene: ”Mange af dem, der er bange for deres rødder ved ikke at naturen fletter sine egne med andres hele tiden”.

Måske er det tematisk, når Salim Abdali skriver: ”Jeg ved udmærket godt, jeg hvor jeg stammer fra, da vindene førte mig hertil, men når andre spørger til det mister jeg retningen.” Håbets bitterhed fylder tiden ud. Vil dagen i morgen blive ligeså fremmed som dagen i dag?

I al fald er det rart ikke at have det anderledes.

Salim Abdalis ”Alfabetmageren” er stor poesi, der suger næring af mødet mellem mennesker, af arabisk kultur og dansk vintermørke. Men det er også stor kærlighedspoesi, der vidner om indsigt og forstand. Det er berigende læsning, der bejler til sine læsere med både ynde og styrke, og som efterlader én klogere og mere forstandig. Det er en smagfuld og livsmættet årgangsvin, der kan indtages i såvel sol som skygge.

Digtsamlingen ”Alfabetmageren” er netop udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag, 2019.

 Læs mere på forlagets hjemmeside.

Hør også den 11. festivalpodcast med for Salim Abdali forud for hans medvirken på festivalen MØD VERDEN, hvor Salim Abdali er med på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro