Foto: Karoline Lieberkind.
"I
dag er det mærkeligt at tænke tilbage på alle årene, hvor jeg vågnede med en
knude i maven, for jeg fik tæv hver dag i skolen. Hver
dag. Det var det eneste jeg kunne være sikker på. Men
jeg har aldrig forstået, hvorfor ingen reagerede?
Hvorfor
var der ingen der så det – eller VILLE se det? Så
mange år... og så var der bare tavshed – og ingenting."
Fra Michael Svennevigs monolog
"Om at være der"
- skrevet om og til Rasmus Braun, og som han fremfører i uddrag på festivalpodcasten, der nu er offentliggjort. Monologen kan man høre i sin helhed på festivalen MØD VERDEN.
"Hvorfor
var der aldrig nogle af de voksne, der reagerede? Hvorfor
tav lærerne? Eller det passer ikke. De tav ikke, for de var selv
med. De var selv med til at mobbe. Så hvis jeg havde troet at de ville hjælpe,
så kunne jeg godt tro om igen. Mine kammerater gjorde jo bare ligesom lærerne.
Lærerne gjorde det kun værre. Der var aldrig nogen, der var der, da det gjaldt.
De nægtede at være der. Nægtede at se noget. Nægtede at være de voksne – og lod
mig alene i en verden, hvor det bare handlede om at overleve fra dag til dag.
Hele mit skoleliv kom bare til at handle om overlevelse. Intet andet."
Fra Michael Svennevigs monolog
"Om at være der".
"Om at være der".
Foto: Karoline Lieberkind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar