Prolog til
"Nu er jeg menneske igen"
den 11.11.2015 på Betaniahjemmet
læst af skuespilleren Birgitte Prins
læst af skuespilleren Birgitte Prins
skrevet af Michael Svennevig.
Illustration: Bodil Molich
Hvad kan
du selv gøre?
Det er en spændende tid vi lever i.
Spændende fordi alt kan ske. Men det er også tankevækkende, at bremseklodserne
er blevet så slidte, at hvis det var på min cykel ville jeg ikke turde køre på
den. Men det er virkelighedens bremseklodser der ikke mere tager fat.
Bagbremsen har sat sig fast. Ikke sådan at den bremser hele tiden, men lige
modsat: at den overhovedet ikke længere bremser. Verden hvirvler imod os, og
der er meget der bliver malet til benmel. Med lidt væde tilsat kan det blive
til benklister. Men det sætter sig på os. Vi får det i øjnene - benmelet og
støvet. Det slører vore blikke. Det kommer ganske langsomt. Måske er det
historiens hjul, der har drejet endnu en omgang, måske er det demonstrationernes
tid, der er vendt tilbage? Måske er en større opvågning på vej, måske er der så
meget, der er blevet for meget, at det ender med at vi står af. At vi siger fra
– og hverken kan eller vil længere. Jeg tror at det er noget på vej. Noget nyt.
Ganske langsomt... men ved ikke, hvad det er. Men når jeg siger fra, stiller
mig på tværs og stiller spørgsmål, sker der noget. En forvandling. Noget
forunderligt, for nu er jeg menneske igen…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar