De
tre medvirkende starter med at sidde nede blandt publikum, hvor de fremsiger ord og sætninger i
næsten digterisk form. Henrik Prip, Marianne Mortensen og
Anders Budde Christensen giver krop og mæle
til et hav af stemmer som vi følger fra de bryder op fra deres hjemlande og på
rejsen til lands og til vands for at nå frem til Europa, hvor de kæmper sig
videre fra land til land indtil nogle af dem når helt op til Skandinavien.
Deres stemmer glider sammen til én historie, der er så bred at det bliver alle
flygtninges historie. Iscenesættelsen er ferm og hurtig. Flere passager er
arrangeret knivskarpt og kræver meget af de tre skuespillere, der gør det glimrende. Det kunne hurtigt
blive overarrangeret og manieret, men det er træfsikkert lavet og udført. Det pisker
forestillingens rytme og tempo betydeligt i vejret, selv om det faktisk er en
meget stille og rolig forestilling – det barske emne til trods. For det har
ikke været let at skulle lave teater baseret på den virkelighed, der eksisterer
lige uden for Allerød, hvor Sandholmlejren er placeret.
Alle
historierne er orkestreret med stor finfølelse. Som tilskuer bliver man trykket
dybt ned i sædet. Mængden af menneskelig smerte er så stor, så det er godt at
den samlede fortællingen er blevet så bred, at der også er blevet plads og rum
til fortællingen om fx den syriske svømmer, der selv når uskadt i land, men som
alligevel svømmer ud 5-6 gange for at redde andre fra at drukne. Ulykkeligvis
mister han derved den pose som han har haft om halsen med pas, papirer og
mobiltelefon. Han bliver ved med at svømme rundt derude i et forsøg på det
umulige: at genfinde den pose, der rummer hele hans liv. Og det lykkes. Han
finder den. Det er historier som denne, der gør det muligt at tage
forestillingen til sig.
For
vi ved det jo godt. Det er en umulig situation. Alene at få ordentlige vilkår
til dem, der når helt op til os i Skandinavien og til Danmark holder hårdt. Vi
tænker på hvad vi kan og hvad vi bør. Vi tæller på knapper og har svært ved
det. Men menneske til menneske er det nok de færreste, der er i tvivl, for det
er noget urmenneskeligt at selvfølgelig hjælper vi menneske i nød. Når vi står
i situationen så træder civilsamfundet til, mens politikerne gemmer sig på
Borgen og udstikker love og paragraffer, der skal virke afskrækkende og
besværliggøre enhver integration af de nyankomne. Men alt dette er
forestillingen fuldstændigt renset for, men det kører alligevel som undertekster
til Mungo Parks fine og tætte forestilling.
I
forestillingens trykte program beskriver teatret, hvordan billederne i medierne
af flygtninge der gik på motorveje i Danmark fik dem til at ville lave forestillingen.
Teatret kontaktede Khaterah Parwani, der selv er flygtning og som har arbejdet
med flygtninge gennem mange år, og hun indvilligede i at hjælpe med researchen
til forestillingen, hvorpå de talte med en masse mennesker, der alle blev lovet
at deres historie kun ville blive
brugt i anonymiseret form. Eller som Mungo Park selv beskriver det: ”Vi søgte
ord. Vi søgte situationer, tanker og drømme.” Først lavede skuespillerne en række
scener baseret på researchen, hvorefter instruktøren Kamilla Wargo Brekling
bearbejdede, forkortede, forlængede og barberede teksten, så den fremsår i en
montageform, der giver luft og plads til at favne de mange menneskelige
stemmer fra alverdens lande, der bliver ført sammen på scenen og som giver
afsæt for en meget fin og bred menneskelig beretning om at lade alt bag sig og
flygte. Det er historier fra Afghanistan, Iran, Eritrea, Congo, Irak, Syrien, Tyrkiet, Kosovo og Albanien. Vi forstår hvilken pris de har betalt såvel økonomisk som menneskeligt for at nå frem.
I
den afsluttende scene, smukt og inderligt fremført af Marianne Mortensen, skildres
hvordan nogle af de uledsagede børn og unge undervejs oplever at de får
fravristet deres menneskelighed. Mange drenge og piger bliver røvet og misbrugt
undervejs, og mærker hvordan de langsomt bliver forvandlet til vilde dyr – for at
overleve. For at nå frem. Mange bukker under. Det er kun de stærkeste der når
frem.
Instruktør
og dramatiker:
Kamilla Wargo Brekling
Kamilla Wargo Brekling
Efter
research af:
Khaterah Parwani
Khaterah Parwani
Medvirkende:
Henrik Prip, Marianne Mortensen og Anders Budde Christensen
Henrik Prip, Marianne Mortensen og Anders Budde Christensen
Konsulenter:
Karina Dichov Lund og Martin Lyngbo
Karina Dichov Lund og Martin Lyngbo
Scenografisk
konsulent:
Helle Damgård
Helle Damgård
Lysdesign:
Jacob H. S. Rasmussen
Jacob H. S. Rasmussen
Lyddesign:
Emil Bøll
Emil Bøll
Instruktørassistent:
Malene Begtrop
Malene Begtrop
Spilleperiode: 27. april - 25. juni 2016
"Uledsaget" spiller på Mungo Park,
Fritz Hansens Vej, 23, 3450 Allerød
Læs
mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar