HOOYO
betyder mor på somalisk. Historierne i ”HOOYO! Vores mødre og deres børn”
lægger sig rundt om hjertet og klemmer til. Det er en smerte der går lige til
hjertet. Historierne handler om børn, om voksne, om forældre og deres børn. Om
fædre og sønner. Om mødre og døtre. Om mødre og fædre, om sønner og døtre. Om
måder at være menneske på. Om at komme fra én kultur til en anden. Om at rive
rødderne op og forsøge at få dem til at rodfæste sig i en ny kultur. Men mest
af alt er det alment genkendelige historier om at blive set, holdt af og
elsket. Om de gange, hvor det lykkes og ikke lykkes.
Det
er hårdt at høre de medvirkendes historier. For det er net ikke bare historier,
men uddrag af deres liv, der med deres egne ord folder sig foran os på Edison,
hvor C:NTACT holder til.
Vi
kan se det i deres øjne. I deres berørthed. I de pauser som de må tage, når de
klarer stemmen og lader en tåre løbe. De kæmper bravt for at få hold på sig
selv. For at genvinde kontrollen. For at blive til mennesker. For de bliver til
nye mennesker for øjnene af os. Fortællingerne ændrer dem, transformerer dem,
mens vi kigger på dem. Det er noget af det smukkeste. Vi bliver vidne til hvad
der sker, når hemmelighederne slippes løs. For når alt kommer til alt er vi alle
bare mennesker. Det er historierne vi har til fælles. Fortællingerne om at være
menneske. Historierne om hvad vi har været igennem. Om det vi gennemgik og
stadig gennemgår og hvordan vi tackler det. Det er historierne om at være og blive menneske.
Det
er historier som de aldrig har fortalt før. Vi lades indenfor i en kreds af
hemmeligheder. Det virker så overvældende og berigende at publikum spontant og taktfast
applauderer gennem forestillingen. Bagefter
er der stående applaus. Selvfølgelig var der mange pårørende og venner i den
fyldte sal til premieren, men sådan tror jeg at alle vil reagere på HOOYO!
Der
er den 19-årige palæstinensiske dreng, der er vokset op med sin mor, der har
ofret alt for at give ham et liv i Danmark, men prisen har været at hun hele
tiden har arbejdet og aldrig har kunnet være der for ham.
Der
er den jævnaldrende iranske dreng, der aldrig har følt sig elsket. Eller det
er, hvad han først siger, men noget slider sig løs inde i ham og mens han
fortæller indser han, at han alligevel altid har været elsket.
Den
22-årige mellemøstlige dreng, der er gået fra nederlag til nederlag, fra skole
til skole, indtil han møder den pædagog, der formår at tale direkte til ham og
som kører ham rundt de 8 dage det tager, før de endelig finder en læreplads til
ham. Om hvordan det fik ham i gang med et nyt og bedre liv.
Dette
er blot en kort sammenfatning af sønnernes historier, men forestillingen
vrimler med endnu flere bevægende livshistorier om moderskab, om mødre og deres
døtre. Se forestilling og mærk hvordan fortællingerne ændrer personerne som fortæller.
Det er bevægende at opleve HOOYO!, der placerer sig et sted mellem teater og
virkelighed. Vi får et dobbeltblik på os selv og hinanden, når de 14 medvirkende
med deres stærke og rørende fortællinger slår en magisk cirkel omkring os. Tillykke
til instruktøren Inger Eilersen og de medvirkende for denne flotte bedrift!
Forestillingen
spiller på Edison, Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C.
Billetterne
er gratis og kan bestilles her.
HOOYO!
er produceret af C:NTACT og Indvandrer Kvindecentret og støttet af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet samt Bikubefonden.
Medvirkende:
Azra, Taghrid, Nuurto, Shahia, Najma, Farhiyo, Shaado, Nawai, Awesta, Mohamed,
Hassan, Arash og Ibrahim.
Instruktør:
Inger Eilersen
Idé
og koncept:
Henrik Hartmann og Erman Osman
Tekst-
og musikcoach:
Babal Vakili
Projektledere:
Naghmed Mahmoudi Kashani, Eman Osman og Hafsa Jama
Lys:
Mogens Kjempff
Lyd:
Mads Stagis
----------------
Ingen kommentarer:
Send en kommentar