Med og uden fjerdragt

 

"Med og uden fjerdragt"

- en danseforestilling om at være fremmed på Jorden,

akkompagneret af elektronisk musik og opera, 

frit efter det japanske nô-spil Hagoromo - Fjerdragten.

En pige fra Månen er havnet på Jorden.
Hun længes efter at komme tilbage til Månen,
men kan ikke flyve hjem uden sin fjerdragt, som er blevet væk.
Da hun genfinder fjerdragten,
danser hun en dans af taknemmelighed og glæde iblandet vemod,
og så "svæver hun mod fyrres toppe/
svinder til en prik deroppe/
båret op på bugtens vinde/
over Fujis hvide tinde-/
bag himlens vårdisdyne/
forsvinder hun af syne".

Medvirkende:

Peter Vadim Juhl Jensen (danser og koreograf),
Jakob Draminsky Højmark (komponist og musiker),
Christine Schøtt (sanger),
Line Frank (kostumier)
- og Mads Mazanti Jensen (oversætter og iscenesætter).


Læs mere om musikken, sangen, dansen og kostumet her.

I forbindelse med udgivelsen af

’Nô – 10 japanske nô-spil’

tidligere på året

præsenteres nu en scenisk bearbejdelse

frit efter det japanske nô-spil

Hagoromo - Fjerdragten.

Efter to års oversættelsesarbejde af Mads Mazanti Jensen, er det nu for første gang muligt at læse en af de største teatertraditioner i verden med udgivelsen af bogen ’Nô – 10 japanske nô-spil’. Det blev fejres med en reading på Sort/Hvid, hvor teksterne blev læst af Lars Brygmann og Bodil Jørgensen den 16. marts i Staldgade 38 i Kødbyen.

Det japanske nō-teater hører til blandt de største, levende teatertraditioner i verden. Alligevel har vi måttet vente i ca. 600 år på, at de libretti, som udgør nô-teatrets litterære fundament, kan læses i bogform på dansk. Men nu er det muligt. Efter to års arbejde med at oversætte de japanske værker, har oversætter, dramatiker og cand. mag. i japansk Mads Mazanti Jensen nu udgivet bogen ’Nô – 10 japanske nô-spil’, der gengiver nogle af de mest berømte nô-spil og introducerer læseren for en af verdens særeste og smukkeste teaterformer.

Nô-teatret er en af verdens største levende teatertraditioner, som med sin poesi og sit stiliserede teatersprog har påvirket den vestlige avantgarde op gennem det 20. århundrede.

Her følger sceneteksten til 
MED OG UDEN FJERDRAGT

                            
a
uden kræfter
hjælpeløs
opløst i en tåreregn
åbenbares tegn på tegn
på pigens fald fra himmeltronen
se, nu visner blomsterkronen
åh at se en månepige
rejse imod dødens rige
 
b
min kære himmels fagre sletter
skjult af dis der aldrig letter
blandt tåge og byger
på veje af skyer
blikket søger mit hjem
det når aldrig frem
 
c
åh skyernes færd
på min himmel så kær
hvornår vender jeg hjem
til himlen som dem
paradisfuglen, min elskede ven
paradisfuglen, min elskede ven
nu dør din himmelske stemme hen
og himlen fyldes af gæssenes gnæk
åh kunne jeg blot flyve med dem på træk
se, hjejler og måger
over bugtens vover
som var hver eneste sky deres rede
 
d
mens jeg er bundet til Jorden hernede
mens jeg er bundet til Jorden hernede

e

-   Mellemspil –
                             
f
Himmeldans til Østens Sang
Himmeldans til Østens Sang
nu går pigens dans i gang
uden ende uden bund
det siger man om himlen –
engang for længe siden
lagde tvende skaberguder
retningerne fast til ti
på denne vores Jord
mens himlen ingen grænser kendte
den kaldtes derfor himlen
uden ende uden bund
og Månepaladset
skabt med ædelstensøkse
står til evig tid
piger klædt i hvidt og sort
femten hvide femten sorte
sørger hver en måned for
Månens gang fra fuld til mørk
med deres himmelklæder
en af disse månepiger
er jeg selv

g
skønt jeg som alle
himlens børn
er frugt af Månetræet
som ingen mand kan kløve
er jeg nu delt
i Måne/Jord
og danser for en stund
en dans for jer på Jord
ja i hendes blomsterkrans
danser vindens farvedans
se, vårmiraklets blomster gror
på denne himmelfjerne Jord
en vind fra oven hindrer dragtens brug
så månepigen bli´r her lidt endnu
ved bugten hvor man klart kan se
Fuji-bjergets evigsne
åh vindens mildhed, havets blå
når gryet ta´r sin vårdragt på
himmel, Jord, hvad deler dem?
en helligdom bli´r udelt hjem
for dobbeltguder som bli´r én
bag helligt hegn af ædelsten –
Sol og velstand, enet, lige
velsignende vort kejserrige
Solens Rige – det til trods
skinner Månen ned på os
så længe der må gå
før pigen kan slå
sten til grus
med sit ærmes sus
så længe vil riget bestå

h

åh hvilken lyst
disse Sange fra Øst
med koto-, fløjte-, harpelyd
en ubetinget ørefryd
klinger os fra sky i møde
og Solens farver, dybe, røde
skænker Livets Bjerg sin glans
se, grønne øers bølgedans
som marker flydende i form
besmykket af en blomsterstorm
ja sneen falder fint i byger
fra hendes ærmer skabt af skyer

i

så rinder pigens tid på Jorden ud
og svøbt i fjerlet månepigeskrud
svæver hun mod fyrres toppe
svinder til en prik deroppe
båret op på bugtens vinde
over Fujis hvide tinde –
bag himlens vårdisdyne
forsvinder hun af syne

 

Læs mere:

Indgår i MED OG UDEN SMYKKER

og opføres ved to visninger dels til festivalåbningen fredag den 12.8. og den efterfølgende dag, lørdag den 13.8. Begge dage kl. 20. Forestillingen var knap 20 minutter. Der er gratis entré ligesom der er til resten af festivalen - og ingen tilmelding. Men kom i god tid!