Asef Soltanzadeh, forfatter og dramatiker, f. 1964 i Kabul, Afghanistan. Forlod Afghanistan i 1985. Efter ophold i Pakistan bosatte han sig i Teheran, Iran, hvor han skrev og fik opført sit første skuespil. Fik stor litterær opmærksomhed, men vakte også vrede blandt religiøse kræfter.
I 2000 udkom novellesamlingen Mennesker på flugt og Soltazadeh modtog Prix de la Critique sammen med den mest prestigefyldte iranske litterære pris - Golshiri-prisen i 2001. I 2004 kom Asef Soltanzadeh til Danmark. Medlem af Dansk PENs bestyrelse.
Uddrag fra Mennesker på flugt
(2005, Per Kofoeds Forlag).
På dansk ved Marianne Madelung.
"Jeg ved ikke hvor lang tid der er gået, da jeg når frem til endestationen. De sidste taxaer er klar til at tage af sted. Der er ikke skyggen af passagerer, ikke en bus i det fjerne,. men så dukker der en rutebil op i udkørslen. Måske er den sidste rutebilstation ved at lukke. Jeg løber den i møde og gør tegn til chaufføren. Han sætter farten ned, og hans kontrollør stikker hovedet ud af vinduet. Da han er ud for mig, spørger han:
-Hvor skal du hen?
Jeg har bare lyst til at svare:
-Ingen steder. Det er mig fuldstændigt ligegyldigt, når bare jeg kommer ud af Teheran. Ligegyldigt hvorhen. Et eller andet sted hvor folk ikke ved hvem jeg er, hvor ingen siger til mig:
-De har slået din far ihjel... forstår du, og din bror med.
-Ingen steder. Det er mig fuldstændigt ligegyldigt, når bare jeg kommer ud af Teheran. Ligegyldigt hvorhen. Et eller andet sted hvor folk ikke ved hvem jeg er, hvor ingen siger til mig:
-De har slået din far ihjel... forstår du, og din bror med.
Hvad kommer det dem ved, hvilken smerte jeg har måttet lide? Så jeg svarer:
-Jeg tager derhen, hvor du skal.
Kontrolløren opregner alle de byer som rutebilen kører igennem: Qom, Isfahan, Chirâz, Bandar Abbas.
-Det er fint, jeg skal hen et sted i den retning.
Da han åbner døren for mig, spørger han igen:
-Hvor er det du skal hen?
-Til en af de byer.
Han flytter sig for at lade mig stige på. Jeg har en følelse af, at han ser på mig med mistroiske øjne, men ignorerer det. Jeg sætter mig på den første og den bedste plads. Chaufføren sætter i gang, mens han betragter mig i bakspejlet. måske ligner eg én, der er på flugt. jeg er ligeglad og klemmer mig ind på mit sæde. Tilfældigvis har jeg taget et sæde, der er lier over et hjul. Skidt med det. Jeg kunne godt sætte mig et andet sted, finde et mere behageligt sæde. Men det vil jeg ikke. Hvorfor skulle jeg sætte mig godt til rette?"
Mød Asef Soltanzadeh
på festivalen MØD VERDEN
på den 4. festivaldag,
torsdag den 15. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar