tirsdag den 30. juli 2019

Lyd, toner og klange

Vokalgruppen Syng med Hjertet ledet af Naja Månsson.
Med Britt, Lise, Aase og Christina. 


Hvad er lyd og hvornår bliver toner og klange til musik?

Hvad kommer frem på lærredet når penslen er stemmer og der males med toner? Når penselstrøgener går fra bitte små til store, brede og uregerlige? Når lydbillederne bliver skabt i dette nu og aldrig kan genskabes? Et unikt møde mellemVokalgruppen Syng med hjertet og Klanggruppen. Fælles for de to er den dybe intuitive arbejdsproces.
Vokalgruppen syng med hjertet synger intuitivt og uden noder, men med hjertet. Det giver sig udslag i særegne klange, når stemmerne mødes i fælles inspiration hjulpet på vej af Klanggruppen. En klanger slår på nepalesiske syngeskåle.
Der er dermed lagt op til at man kan træde ind i et forunderligt klangunivers, hvor man aldrig kan vide sig sikker på, hvad der vil ske. Man er fælles om et sitrende nu – dét øjeblik hvor musikken opstår, men ikke HVAD der opstår. For selv om det til dels er styret, afhænger det lige så meget af stemningen i rummet og i de fire sangere i vokalgruppen, der er ledet af operasangeren Naja Månsson. Det giver et klangligt udtryk, der både er krævende og ganske uforudsigeligt. Velkommen til en anderledes musikalsk oplevelse, for måske kommer du et nyt sted hen, hvor du aldrig har været før. Det er et møde med en ny verden, hvis man tør gå med og lade sig føre med af musikken. 


Foto: Christina Svennevig
Klanggruppen med Bodil, Marianne, John og Christina


Oplev Vokalgruppen Syng med Hjertet 
sammen med Klanggruppen
til festivalen MØD VERDENs
søndag den 18. august 2019 kl. 13-16.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet
til Dansk Forfatterforenings lokaler,
Strandgade 6 - et par gader derfra.

Ingen kommentarer: