Anmeldelse: FOR AT GÅ MED DIG af Freja Bøgh Lassen (Gladiator, 2023)

 

Fotos: Florentine Lassen. Bogomslag: Josefine Bøgh Lassen.

 3 fortællinger om sorg og savn. I den første møder vi Otto og Vera. Vera bliver indlagt med terminal kræft. Der er ikke noget at gøre, og efter kemobehandling kan hun kun gå ved hjælp af rollator.

Otto møder også Solveig, der går til boksning og tager Otto med til træningen, hvor han bliver boksepartner med Filip. Otto forsøger at bokse smerterne væk. Det går ud over en plastikvæg i badet hjemme, hvor de bor. Han skraber knoerne mod en mur og blodet farver det hele. Under et vintermotionsløb ved mosen, føles hans krop brændende. Han smider tøjet og hopper i mosen, men Solveig og Filip vinker ham ind igen.

Fortællingen er holdt i korte sætninger og små afsnit krydret med overraskende billeder, der gør teksten nærværende og rørende. Der er ingen sentimentalitet, men blot en skildring af, hvad det gør ved et menneske, når døden rykker stadigt nærmere.

I den næste fortælling er danske Kajsa rejst til Kenya for at bestige Kilimanjairo. Tilbage i Danmark havde Stella og Bjørn, der var et forældreløst par, taget hende til sig som deres egen, selv om hun stadig havde begge sine biologiske forældre. Hun havde selv en gang besteget Kilimanjairo og ønskede, at Kajsa gjorde det samme. Bjørn døde i en trafikulykke og efterlod en pengeopsparing, som hun brugte på rejsen.

Om Katsa står der: ”Hun kunne også bare forsvinde og aldrig vende hjem. Hun kunne lade vandet slutte sig om hende, så sandbunden under hende til sidst ville forsvinde. Kun hende og det mørke hav.” Fortællingen slutter med ordene: ”Vi ebber ud som havet, bølgerne.”

I den tredje fortælling vil moren skilles. Både moren og faren finder nye kærester, men 4 måneder efter får moren kræft og kæresten forlader hende, da kræften har ædt sig ind på hende og deres forhold. Tilbage er deres børn, Agnes, Carl og jeg-fortælleren. Det bliver dem, der skal leve videre med sorgen og forsøge at finde nyt fodfæste. Der er en tråd tilbage til den første fortælling, for de møder Otto på hospitalet, der i den første fortælling mister sin kæreste, Vera, til kræften. og dør. 

Forfatteren har selv malet de indsatte tegninger og malerier i bogen. De optræder som malede, ordløse fortolkninger af særligt svære øjeblikke, når døden kommer tættest på, og er indsat netop der, hvor ordene sjældent slår til.

De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den. Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den?

Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse. Den er udgivet på Forlaget Gladiator. Og er redigeret af Otto Jørgensen og Jakob Sandvad.

Uddrag fra bogen:

”Om natten vågnede jeg ved, at Vera lå og hev efter vejret. Hun var febervarm.

Du skal befri mig fra de sultne insekter, sagde hun.

Ja, sagde jeg.

Vi siger det ikke til nogen, sagde Vera.

Jeg holdt bare om hende, så badede vi begge i sved.”

(s. 20)

 

”Kom så, råbte træneren gennem lokalet.

Nu skulle vi løbe runder. Øvelsesslagene var også bare en del af opvarmningen. Filip satte hæl efter hæl i gulvet og løb i ring. Jeg løb efter ham. Træneren talte ned. Så skulle vi slå på sandsækkene.

Jeg var makker med Filip. Sveden var piblet frem på hans pande.

Nu skulle vi slå på hinanden.

Jeg lod Filip ramme mig flere gange i brystet.

Det er din tur nu, sagde han.

Så gik jeg stille og roligt i gang med at slå. Varmen dunkede rundt i mig. Med slagene slog jeg tankerne ihjel. For en stund. Veras tynde hår. Hospitalslugten. Den tomme mørke lejlighed derhjemme. Jeg erstattede billederne i korte øjeblik med mine slag. Med det lyse dampende lokale. Med musikken. Jeg fik lov at slå og slå.

Tid, råbte træneren.”

(s. 29)

 

 Bogomslag: Josefine Bøgh Lassen.

FOR AT GÅ MED DIG

Freja Bøgh Lassen

201 sider, Gladiator, 2023

Redigeret af Hans Otto Jørgsense og Jakob Sandvad

Foto: Florentine Lassen. 

Læs flere af festivalens boganmeldelser:

*

Anmeldelse: KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP af Lucy Ludvigsen

Foto: Michael Svennevig. Bogforsidelayout: Anne Mette Hartelius.

 

Romanens omslag og titel, KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP, lyder som et manifest, men det er faktisk en roman. Lucy Ludvigsen har skrevet en roman, der begynder som et manifest, men som gennem sine 315 sider får en betagende fylde. Det er en menneskeklog roman, der overordnet fortæller om tilværelsens mange forrevne veje, men også om, hvordan alting kan falde på plads - på den helt rigtige måde. Uden at der på nogen måde males et skønmaleri. Bogens ene hovedperson, Sonny, er maler. Hun gennemgår den samme udvikling via sin kunst. Det gælder også livsveninden Vivi. De er livet igennem bundet uløseligt sammen. Også selv om de ikke er hinandens erklærede kærester. Det er det, der holder romanen sammen. Selv om de går forskellige veje. Romanen skildrer en kollektiv bevægelse op gennem 70´erne, 80´erne og 90´erne indtil i dag. Samtidig er det et myldrebillede af det liv, der udspiller sig omkring de to livsveninder.

Det er historier om kvindebevægelsen gennem tiden. Danner-husets opståen, Femø-lejren, Lesbos.

Romanen starter i et næsten dokumentarisk spor, som en slags opsummering af kvindehistorien frem til i dag, men langsomt gror kærlighedshistorien ud igennem det dokumentariske. Der er mange forrevne baggrundshistorier. Livet er ikke let, men kærligheden er stor og dyb, og den kan favne det hele. Også da den ser ud til, at vil sænke det hele, genopstår der et håb, og alle de forrevne sider sliber sig runde. De finder ud af at eksistere sammen. Det er en smuk historie. Den er velskrevet og gennemresearchet. Den fortæller om hemmeligheder og løgne, men også om en stærk sanselighed og kærlighed. Det er en stor og bred fortælling. Det er dejligt at befinde sig i dens lyskreds.

For Vivis vedkommende begynder fortællingen i nutiden, hvor der ikke er meget varme: ”Der er en mur omkring hende. Livet og glæden er derude et sted. Hun kan af og til se og høre det hos andre, men hun kan ikke lade det slippe ind. Billeder fra haven og duften af blomsterne giver hende lyst til at deltage, men muren er for tyk til, at hun kan række ud og tage imod.” (s. 19) Det står i modsætning til hendes fortid, hvor hun levede et passioneret og følelsesmættet liv. På den måde er det både en smuk fortælling om at finde frem til sin passion, men også om at genfinde den.

Det, der i romanens form starter ret skematisk og bart, ender med at blive mangesidigt, varmt og rummeligt. Det er et livssammenkædende værk og en lærerig beretning, der giver håb og viser nye veje de mange steder, hvor livet kan køre af sporet. Livet er for de modige og for Vivi og Sonny er det også et aktivistisk liv, hvor der er meget at kæmpe for.  

Bogforsidelayout: Anne Mette Hartelius.

KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP  

Lucy Ludvigsen

roman, 315 sider

Forlaget Bøger & Kunst, 2022

Læs flere af festivalens boganmeldelser:

*

Anmeldelse: VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG af Peter Madsen

 

Omslagsdesign: Laura Helena Pimentel da Silva.

Fra starten af Peter Madsens debutroman VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG stiger vi til vejrs.

Vi følger Simon Kindred, der er kontorfuldmægtig i Ministeriet for Ansvar, Retfærdighed og Velfærd. Hans dagligdag er på alle måder meget velorganiseret og regelmæssigt. Anderledes er det med Adam, der er en flyvende supermand, der redder mennesker i nød i byen Sinus. Hvem har ikke drømt om at kunne flyve? Det er lige midt i den fascination, at forfatteren lader Adam sætte af, hæve sig op i luften og flyve afsted. 

Romanen er på lige knap 500 sider, og da min opmærksomhed begynder at flakke, skifter fortællingen spor og tempo, og vi indvies i, hvordan det hele startede, og hvordan Adam opdager sine superkræfter. Det er tæt forbundet med Benjamin, der er en genert og sky dreng, der flytter ind overfor. Han kan ikke udholde at være stumt vidne til det, der foregår bag deres lukkede dør, og han føler, at han er nødt til at gribe ind – og det gør han.

Det ligger i kortene, at de tos skæbner, Simon og Adam nødvendigvis må mødes og forbindes. Man kan sige, at det allerede foregribes på omslaget med den flot malede forsideillustration af Laura Helena Pimentel da Silva, der viser en ansigtsløs silhuet, der meget godt illustrerer, hvad der sker i løbet af romanen. Det sker umærkeligt, der lægges flere spor ud. Bliver Simon til Adam, eller bliver Adam til Simon? Eller bliver Simon til Rovdyret? Det henligger i tåge. Det er udspekuleret og kalkuleret.

”Rovdyret”, en maskeret kriminel, afliver ”overflødige” mennesker, der er en belastning for samfundet. De koster penge og ”rovdyret” mener selv, at han gør alle en tjeneste, ikke bare menneskeligt, men også økonomisk. Han transmitterer aflivningerne live til diverse tv-stationer, der bringer det i den bedste sendetid.

Dybest set handler fascinationen af superhelte selvsagt om retfærdighed, om kampen mellem det gode og det onde. Det er et tilbagevendende tema i ”Vægten af et åndedrag”.

Det er en ordrig debutroman, og Peter Madsen har en god fornemmelse for sprog og rytme, men det ville have klædt romanen at være blevet redigeret ned til et færre antal sider.

Romanen er en spændende flyvetur hen over det at være menneske. Hvad er det, der gør os til mennesker og hvad vil det egentlig sige? Det giver et sug i maven, når vi sætter af fra jorden og hæver os op fra jorden i den gode sags tjeneste. Det er det hele værd.

 

Peter Madsen: ”Vægten af et åndedrag”,

499 sider, Forlaget Leitura, 2023

Redaktion: Teddy Vork.

Foto: Wilfred Gachau.

 

Hør også podcasten med forfatteren, 

der medvirker på den kommende festival.

*

Læs flere festival-anmeldelser

Læs mere om festivalen.

Anmeldelse: ”Rygtet om hendes død” af Kasper Hoff

 

Med en baggrund som B&U-forfatter og dramatiker er der ikke noget at sige til at Kasper Hoffs ”Rygtet om hendes død” er blevet en storslået roman. Den er umiddelbart let formuleret, flydende og meget mundret, men samtidig er de konflikter og ikke mindst de etiske problemstillinger, der ligger under stoffet, voldsomt omsiggribende.

På omslaget er der en rød læderlænestol, og hvad man ikke ser allerførst, og først rigtigt forstår efter at have læst bogen, er den urne, der er placeret midt på stolen, for det ER bogens hovedperson: Beate Nielsen. I romanen er der sat en højtaler fast til urnen, så man kan høre hendes stemme.

Jo, hun er godt nok død og kremeret. Men heller ikke mere end det, for digitalt lever hun - videre. Beate er en 65-årig hjerneforsker, men hun er også en medie celebrity. Hun mestrer kunsten at tale umiddelbart, let forståeligt og direkte. Hun kan noget med andre mennesker. Hun kan aflæse dem, og give dem, hvad de vil have. Hun kan overraske og kan først og fremmest begå sig i den flimrende medieverden. Det er straks sværere og mere kompliceret i forholdet til sønnen, Morten, der er vokset om med en far, der skød sig og en mor, der tager på arbejde og glemmer den 5-årige søn, mens han er ude på toilettet. Da hun vil hente ham om eftermiddagen i børnehaven, så er han væk. Hun insisterer på selv at have afleveret ham samme morgen, og tror så fuldt og fast på sit eget (selv)bedrag at andre også tror på hende. Men ligegyldigt om det et er det ene eller det andet, så er og bliver han væk. For han er fortrukket ned til skuret i baghaven. Samme sted, hvor faren forsvandt. Der er stadigvæk et knytnævestort hul i væggen fra skuddet. Sønnen finder en hulning under nogle brædder og der lægger han sig. Himmel og hav bliver sat i bevægelse for at finde ham. Men det er først da hundene snuser sig frem til at der alligevel er noget derinde, som de har overset, at han bliver fundet. Referatet af netop den begivenhed får en meget vigtig betydning senere i romanen.

Det er en vidunderlig roman, der virker transparent, fordi den er skrevet med glimt i øjet. Sproget er friskt. Så friskt at det faktisk kan camouflere at romanen egentlig handler om nogle meget, meget komplekse problematikker omkring liv og død – og digital virkelighed. Det er alt sammen skrevet vældigt underholdende ind i bogens plot. Det er imponerende som Hoff evner at holde alle disse snore udspændt uden at de vikler sig ind i hinanden. At han er dramatiker fornægter sig ikke, for bogen består af flot opsatte spektakulære begivenheder. Men det hele ville falde omkuld, hvis det netop ikke var forankret i den meget stærke akse, der udspiller sig mellem Morten, den forsmåede søn, og moren, den celebre medie-darling. For moren har store forventninger til sønnen, der for at komme langt væk fra det som han ikke kan indfri, har installeret sig i en kælder, hvor han sælger tegneserier under overskriften: ”Bad Taste Company”. Det er helt efter bogen, vældig morsomt, meget problematisk – og simpelthen gribende læsning.

Romanen har en forførende champagne-agtig brusen, altimens den blotter de eksistentielle dilemmaer lige nede under tekstens overflade. For hvor går grænsen mellem liv og død – og det digitale liv? Det er vel noget vi alle tænker over, mens vi sidder der foran vore skærme? Hvornår er vi levende, og hvornår er vi døde? Og hvad er det, der gør os til dem vi er. Romanen efterlader en masse spørgsmål – og formår at formulere dem på en både kæk og spidsfindig måde.  

”Rygtet om hendes død” udfordrer vore vante forestillinger om liv og død, og gør det så underfundigt at man affinder sig med romanens præmisser uden at kny, selv om de er monstrøse og vilde. For hvordan overlever man sin egen død? Romanen giver et spændende og skræmmende bud på det. Det burde være helt usandsynligt, og alligevel virker det så ligetil, at det er snublende sandsynligt, selv om det bare bliver vildere og vildere i romanen. Det er en både forførende og sanseligt spændende roman.

Læs mere på Kasper Hoffs hjemmeside.

 

Romanen er udkommet på Forlaget Modtryk i 2016.

 

Hør Kasper Hoff fortælle om romanen og kunstig intelligens

til festivalafslutningen af  jubilæumsfestivalen

BILLEDER AF LIV, søndag den 19. august 2018.