søndag den 5. september 2010
Asterions Hus - sådan så vi myten om Minotauros
Der var fuldt fremmøde til teatrets sidste opførelse af "Asterions Hus - myten om Minotaurus".
Med trommer og percussion gennem natten ledes publikum længere og længere ind i laburintens gange.
Vi hører om undfangelsen af Minotauros. Vi oplever den liderlige dronning Pasiphae.
Kong Minos af Kreta lader sin arkitekt, Daidalos opføre en labyrint og inde i den placerer han sin uægte søn – Minotauros.
Fra Athen ankommer hvert 9. år en ladning af ofre til Minotauros. Én af dem er Theseus, søn af Poisedon. Han forelsker sig i kongedatteren, Ariadne. Det lykkedes Theseus at besejre tyreguden og med Ariadnes røde tråd igen at finde ud af labyrinten. Sammen flygter de to unge elskende væk fra Kreta.
Sprudlende vild og spjættende frisk forestilling. Dans og liderlighed under stjernerne i ly af Lynettens store slagskygge.
Vandet klukker mens stjernerne tegner sig på den natsorte himmel over de optrædende, mens dramaet rulles ud foran tilskuerne. Forestillingen foregår både ude og inde og publikum følger efter skuespillerne rundt i historien som om de selv er inde i en labyrint. Musikken er den røde tråd, der leder dem igennem labyrintens gange gennem natten.
Tak til instruktøren/dramatikeren Peter Kirk og til resten af Asterions Hus for en skøn aften under stjernerne i selskab med deres version af myten om Minotauros.
Etiketter:
Asterions Hus,
Birgit Løkke,
minotauros,
Peter Kirk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar