Asterions Hus - myten om Minotauros

Lørdag den 4. september kl. 20.20-24.00:

Besøg teatret Asterions Hus og oplev sommerens sidste udendørsforestilling af “Asterions Hus – myten om Minotauros” og vær med til den efterfølgende samtale om myte, teater og virkelighed – og om hvad det vil sige at træde i karakter - med stykkets instruktør, manuskriptforfatter og de medvirkende.

Forestilling (120 min), samtale (30 min), te/kaffe og bustransport fra Dansk Forfatterforening, Strandgade 6: samlet pris 75,- kr.
Afgang kl. 20.20 og hjemkomst ca. kl. 24.

Asterions Hus, Williams Wainsgade 9-11, 1432 Kbh. K., www.asterionshus.dk.

Tilmelding til Michael Svennevig: micsvennevig@msn.com
Tlf: 3526 0564.



Forestillingen “Asterions Hus” er en gådefuld og dyrisk myte om den frygtindgydende Minotauros, der som halvt tyr halvt menneske er dømt til evigt fangenskab i labyrinten på Kreta. Det er historien om hans dronningemoder, der ulykkeligt døber ham Asterion, da hun kan se stjernerne i hans mørke øjne. Og om de purunge ofre, der sejles til Kreta fra Athen hvert niende år, kun for at blive sendt ind i labyrinten til det sultne menneskedyr. Det er myten om den unge Thesus, der besnærer Asterions menneskelige halvsøster, Ariadne, og af hende får et garnnøgle, der redder ham ud af dødens labyrint. Eller sagt på en anden måde - “Asterions Hus” er en betagende forestilling, der nærmest driver af poesi og dyriske drifter. Stilen er visuel, legende, ekspressiv – til tider larmende. En sammensmeltning af smukke og kraftfulde bevægelser, tankevækkende monologer, flygtige og intime “walk-thoughts” og dans, dans, dans. Alle roller spilles, danses og udleves i forrrygende tempo af fem fysiske skuespillere.

Teatret Asterions Hus er kendetegnet ved deres dynamiske og ekspressive spillestil, der er rå og ekstrem fysisk, hvor ord og bevægelse indgår i en nærmest akrobatisk eller dansende helhed.

NB:
Husk varmt tøj og evt. et tæppe.
Aflyses i tilfælde af meget dårligt vejr.



Anne Middelboe Christensen skrev i Information:

"Denne forestilling har i det hele taget krop for alle pengene. Og Asterions performere har både kondition og muskeltoning, der kan matche myternes heltindeskikkelser og halvgudeskuldre. Den kønne Tilde Knudsen oser af sensualitet og råvilje i rollen som anarkistisk dronning for Basse Dams ældre og muntre konge i bredmavet guldtoga. Han raser over sin kvindes utroskab, men må finde sig i den alligevel. Og han råber tilsvarende, da hans datter Ariadne forelsker sig i Theseus. Den bedårende Ida Marie Rasmussen (der spillede en lysten Lulu for to år siden på Aarhus Teater), udnytter sin dansante kropslighed og en vidunderlig komisk dånen, som den muskelsmækre Martin Ammundsen ikke er sen til at udnytte som hendes parate elsker. Jo, her er vitterlig koreografi for sommernat og lystne sind med og uden græsk kor.
Over vandene og op ad vedbenden svæver Bo Madvig som opfinderen Daidalos. Bo Madvig har efterhånden en spåmandskraft i hver eneste af sine hyperstyrede bevægelser. En japansk ro sidder i denne harmoniske og garvede danser, der er blevet en slags nestor for det danske performancefolk. For Bo Madvig er både bizar og urokkelig, og her giver hans sorte præsteblik forestillingen en åndelig dimension, som burde glæde de gamle, græske guder mindst lige så meget, som den fryder tilskuerne.
Ude under hyldetræerne spiller Birgit Løkke på bjælder og enorme gong-gonger, mens Jesper Siberg maner fortidsstemningen frem med alverdens elektroniske klangstrimler. Levende og umiskendeligt mystisk.
Og sådan føler man næsten, at man selv fumler det røde garnnøgle op fra lommen og ind i labyrinten. Alt for drømmen om en græsk helt fra den anden side af vandet!"