Efter at
have småsovet mig igennem ”Illusioner” på Husets Teater var det en nydelse at opleve den
aldeles uprætentiøse musikdramatiske forestilling HUSKER DU? af Teatergrad,
skrevet af Andreas Garfield på plejehjemmet Oasen i De Gamles By.
Nogle gange
klarer sammenligninger begreberne. ”Illusioner” er skam en udefraset flot
forestilling. Der er ikke sparet på noget. Det er let at blive imponeret af
skuepillernes og instruktørens formåen, men berørt? Ikke her. Jeg foretrækker
kunstnerisk bearbejdet liv, frem for alskens tekstligt filumdik, men alle andre
applauderede meget entusiastisk.
I stedet
søgte jeg ind i De Gamles By og så en på alle måder skrabet produktion, men
til gengæld var den rig på indhold og hjerte. Her blev jeg ikke imponeret, men
derimod berørt. Stykkets enkelhed var betagende. Så lidt skal der til, hvis det bare er det rette. Så glem alt
om staffagen, når bare man har noget væsentligt at berette. Nødvendighed er en god ting, når man skal
lave noget for andre.
Jens sidder
i sin stol. Det er hans fødselsdag, eller det tror han i det mindste. I ganske
små glimt ruller livet forbi ham, og byder ham op til dans med en sang. Han
synger, træder et par skridt og danser med, indtil strømmen går. Inde i ham er
der noget, der brister. Forbindelsen røger og han taber ordene, meningen og
betydningen. Han kæmper for at bevare livet og værdigheden, men det smutter fra
ham og alligevel i glimt vender det tilbage. Rolf Hansen er Jens – og er det
med hud og hår. Han har et fabelagtigt udseende til rollen, for han rummer alle
aldre og er yderst velvalgt. Omkring ham synges der smukt og velklingende af Christine Worre Kann og Astrid Vang-Pedersen, hvoraf den sidstnævnt også har
arrangeret.
Det er
meget ordknapt. Andreas Garfield har skrevet en stor lille tekst, der med enkle
midler går lige i hjertet på beskuerne. Det er en tekst, der netop i kraft af
sin enkelhed, når sit publikum i en fin instruktion af Pelle Nordhøj Kann (der
også er kunstnerisk leder af Teatergrad). Her er intet festklædt og kulturopgejlet
publikum, men i stedet er plejehjemsbeboerne til stede i det øjeblik som de deler med
spillere. Hvert øjeblik gælder, for om lidt er det ovre. Glemmer du – så husker
jeg alt!
medvirkende ROLF HANSEN
sangere ASTRID VANG-PEDERSEN // MARIE LOUISE VON BüLOW
CHRISTINE WORRE KANN // SANDRA YI SENCINDIVER
instruktør PELLE NORDHØJ KANN
dramatiker ANDREAS GARFIELD
scenograf MIE RIIS
musikalsk arrangør ASTRID VANG-PEDERSEN
sangere ASTRID VANG-PEDERSEN // MARIE LOUISE VON BüLOW
CHRISTINE WORRE KANN // SANDRA YI SENCINDIVER
instruktør PELLE NORDHØJ KANN
dramatiker ANDREAS GARFIELD
scenograf MIE RIIS
musikalsk arrangør ASTRID VANG-PEDERSEN
Offentlige
forestillinger:
5. september kl. 17
& 19
Pleje- og Demenscenter Klarahus, Aktivitetscenter Huset, Agnes Henningsens vej 1-3, 2200 København N
Pleje- og Demenscenter Klarahus, Aktivitetscenter Huset, Agnes Henningsens vej 1-3, 2200 København N
28. september kl.
13 & 15
DemensCafé Komma, Valby Tingsted 7 kld, 2500 Valby
DemensCafé Komma, Valby Tingsted 7 kld, 2500 Valby
29. september kl.
16.30 & 19.30
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV
1. oktober kl. 1630
& 19.30
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19