Anmeldelse: CATHARSES på Teaterøen

 

 

Fotograf: Mikkel Arnfred

Review in English.

Igennem mørket er der noget, der knitrer. Først synes lyden at komme fra et sted bag tilskuerpladserne, men det kommer fra scenen, hvor noget ruller ind fra bagscenen. Det anes gennem mørket som en udefinerlig masse, og først da lyset langsomt blændes op, bliver det tydeligt, at det er to adskilte plasmeagtige gobler, der ruller ind skubbende og puffende til hinanden. Det er to plastomsvøbne væsener, der vender og vrider sig, før de til sidst støder sig ud af deres pupper – og fødes. Snart efter er de på fødderne som væsener, der udforsker sig selv og hinanden. Det er en mand og en kvinde. Begge iført lange tynde sorte bukser og en løshængende kjortel, åben i ryggen. Det er slet ikke typiske dansedragter, og det er deres bevægelser heller ikke. De bevæger sig imod hinanden med stadig større fart. Som magneter søger de hele tiden hinanden, og alligevel når de aldrig sammen. Som om de på én gang søger og afstødes af hinanden. Nogle af bevægelserne er hurtige og abrupte. Andre langsomme og glidende. Ofte i direkte tempomæssigt kontrast til musikken, der understreger den uforløste spænding imellem dem. For de er sammen og alligevel adskilte.

Fotograf: Mikkel Arnfred

Værkets titel, ”Catharses”, er flertalsordet for det græske ord for renselse, og som første gang bruges af Aristoteles i hans poetik fra ca. 325 før Kristi, hvor han definerer tragedie og dens virkning på publikum.

ilDance er svensk. Koreografen Israel Aloni, født og opvokset i Israel før han som 18-årig slog sig ned i Göteborg, hvor han og Lee Brummer har dannet ilDance, skabte med sit forrige værk ”Forbidden Fruit” et værk om seksualitet og har i denne nye forestilling, ”Catharses” fokuseret på det feminine og på hvad det betyder. Værket giver med afvæbnende poetisk råhed og kraft mindelser om Pina Bausch´ ”Le Sacre du Printemp”. Det blev danset vidunderligt af de to dansere: Lærke Appelon & Lukas Pzytarsky. Enhver trang til og ønske om at besmykke og underholde er fjernet. Tilbage er kun ren vilje og mod til at søge og finde det nøgne og direkte udtryk. Selv da danserne midtvejs gennem værket krænger bukser og kjortler af, virkede de hverken afklædte eller nøgne, smurt ind som de var i mudder. Lige som i Bausch´ ”Le Sacre du Printemps”, der foregår i jord og mudder (som jeg oplevede det på Pariseroperaen for et par år siden) gav det mindelser om de første mennesker, der som mudderets Adam og Eva rejser sig op og træder ud af det skabelsens jord og mudder som de kommer af, for med nysgerrighed at udforske og undersøge den nye verden som omgiver dem. Eller rettere ”den første verden” de møder. Sådan føltes det også som tilskuer, for vi overværede en fødsel, et skabelsesøjeblik, der kun sjældent opstår. Noget, der gør teatret til det rum vi søger tilbage til igen og igen for netop i korte øjeblikke at opleve, når underet sker og vi møder os selv og vort eget liv. Øjeblikke, der retfærdiggør at vi bliver ved med søge tilbage igen, for det kunne jo være at vi var heldige at opleve det – og som den første bid af visdommens æble, give os mulighed for at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Det sker kun yderst sjældent.

Fotograf: Mikkel Arnfred

Det var som om som jeg så moderne dans for første gang, som om det var et helt nyt frisk sprog. Både Lærke Appelon & Lukas Pzytarsky dansede med en fælles hemmelighed, som de aldrig gav fra sig. Det var svært ikke at blive revet med. Der var ingen tilvænning, værket forplantede sig direkte til tilskuerne i en frydefuld sammensmeltning af lyd og bevægelse. Jeg kunne være blevet siddende og betragtet dem hele aftenen. De 40 minutter som værket varede føltes alt for kort.

 

Fotograf: Mikkel Arnfred

 

 CATHARSES

Koreografi: 

Israel Aloni & danserne

Dansere: 

Lærke Appelon & Lukasz Pzytarsky

Lyd: 

Didi Erez

Kostumer: 

Linnea Bågander

Lys: 

Ben Cowens

 

Fotograf: Mikkel Arnfred

 

Læs mere om Israel Aloni:

http://www.strutdance.org.au/artists/israel-aloni

http://dancemassive.com.au/delegate/israel-aloni/

http://www.ildance.se/directors/

Israel Aloni forklarer selv om sit koreografiske arbejde: “I am an independent and international choreographer, educator, theorist and performer. I operate within the broad spaces of contemporary dance as a medium and am inspired by psychology, anthropology and philosophy in the content of my practice. I am also the artistic director of ilDance, together with my associate, Lee Brummer. ilDance is an independent and international contemporary dance company and a production facilitation hub based in Gothenburg, Sweden. The company is the home to the independent creations of Brummer and myself as well as the platform for various pioneer projects and activities that we operate in order to revitalize and update the means which are available for the creation and production of exciting contemporary dance in Sweden and abroad. Our main aspirations are to bridge, link and adhere a diverse verity of artists, countries, genre and people within every project that we realize.” (https://theworkroom.org.uk/members/israel-aloni/)

Review in English.

Læs mere om Transformation Festival.

Billetter og information om forestillingerne på Bornholm den. 19.9.

- og i Sorgenfri den 21.9.2017


Andre anmeldte forestillinger samme sted:
MIN ODYSSÈ
EUROPÆERNE
LEONARDO
MIT RUM
ASTEROIDEN