Anmeldelse: HESTESKAMFERINGERNE 2004 af Morten Holm Andersen

Romanen er velskrevet, velkomponeret i en dejlig strøm som man som læsere bare lader sig føre med af. Hovedpersonen Svend er midaldrende, og bliver i bogens begyndelse skilt fra sin kone, Birgit og sidder tilbage i deres fælles hus, som han har købt hende ud af. Han har hunde Betsy som han går ture med, og hunden antager gennem romanen næsten menneskelig karakter, for i perioder er det den eneste Svend taler og kommunikerer med. Han bliver fyret fra arbejdet og går på pension. Egentlig er det hele lidt sølle. Han holder øje med naboen Mona og hendes vuggende bryster – med kikkert. Ja, han nærmest udspionerer hende. Han går ture med Betsy, indtil hunden heller ikke kan mere, og bliver aflivet og begravet i bunden af haven, hvor han planter et frugttræ ovenpå og binder halsbåndet rundt om.

Den voksne søn, Thomas, har han ikke noget særligt nært forhold til, men sønnen dukker dog op en dag og fortæller at han skal være far og at det går godt med hans firma, det firma som faren ellers ikke havde tiltroet ham større held med.

Svend er på mange måder en sørgelig karakter. Det går ned ad bakken, helt ned og slutter også med at han dør. Alligevel er det rart at være i selskab med ham for han er meget menneskelig. Som læser forstår jeg ham hele vejen. Hans monologer (eller er det dialoger?) med Betsy er rørende. Ofte siger han ikke meget, men kommunikationen er der alligevel, sådan føler han det, i hvert fald. Ret beset er han ret utålelig, sådan som de fleste af os er.  

Det er en historie, der ikke gør noget større væsen af sig. Sideløbende med denne rørende ikke-historie er der en parrallel handlingstråd om hesteskamferingerne, men det skal der ikke siges mere om her. Lad det være en overraskelse!

 

Foto: Karoline Lieberkind, 2016

 

Det giver en stigende spændingskurve uden at det på nogen måde kan siges at være en krimi. Sproget er let og flydende. Det er skrevet tæt på hovedpersonen, men der er en dejlig, lidt barsk humor. Humoren er faktisk hovedpersonenes, og der er ikke noget at sige til at han sidder ene tilbage. For hvem ville kunne holde ham ud?

Jo, Betsy! Men Birgit og Thomas – og Mona kan tilsyneladende ikke.

Alligevel er det varm menneskelig skildring af liv, der ikke rigtig vil folde sig ud. Det er faktisk temmelig underholdende, selv om det helt går længere og længere ned ad bakke, måske netop derfor.

Mød Morten Holm Andersen på festivalen BILLEDER AF LIV, 10.-19. august 2018 - i 5 bydele med 80 kunstnere, hvor han læser op fra romanen og fortæller om arbejdet med den, på 2. festivaldag, lørdag den 11. august i HF Prøvestenen.