Dejlig forestilling, men men men...
De bedste oplevelser er dem, hvor man skal kæmpe for at blive siddende og så alligevel går beriget og charmeret derfra. Sådan er det med Grønnegårds Teatrets ERASMUS MONTANUS.
Jeg er ikke vild med Ludvig Holbergs stykker, men jeg morer mig alligevel over JEAN DE FRANCE (1722) og ERASMUS MONTANUS (1723). To stykker, der begge handler om, hvor forskruet man kan blive af at stikke hovedet i lærdommens brønd. Langt hen ad vejen virker det reaktionært og bagstræberisk, men Holberg gør noget spændende, for allerbedst som vi ler, trækker han tæppet væk under os, og vi opdager at det er os selv vi ler af, men at det bedste er, hvis man kan forene det nye og det gamle. Hvis man kun lever for videnskaben, sejler hverdagen lige lukt forbi én, men omvendt hvis man ikke befatter sig med noget højere end hverdagen, taber man også noget væsentligt. Det er den pointe, vi som publikum sidder tilbage med i Madeleine Rønn Juuls bearbejdelse og instruktion af ERASMUS MONTANUS.
Ludvig Holberg (1684-1754) var professor ved Københavns Universitet, hvor "disputationer" var en del af disciplinerne. Det er vandret direkte ned i hans dramatik, hvor personerne i forsøg på logisk argumentation forvilder sig ud i verdensfjerne ordfægteriet iblandet uforståelig og forvrøvlt latin.
Holberg var også inspireret af den italienske maskekomedie commedia dell´arte, og sådan fungerer hans personer også på scenen. De er alle firskårne og forvrøvlede, men djævelsk veloplagte. For at gøre det levende, kræver det en overdreven spillestil, hvor skuespillerne giver det hele til publikum hele tiden. Det er folkekært og lidt oppustet, men selv om jeg i starten havde lyst til at løbe væk, har det også sin charme og som sagt endte jeg med både at blive begejsret og ganske chameret af opsætningen.
Marianne Nilsson har skabt scenografien og kostumerne. Maja Kaagaard Olsen har kreeret koreografien. Scenografi og koreografi fungerer flot sammen, selv om det om noget må være en balancegang for skuespillerne, der skal balancere på den skrå scene og springe op og ned af de skrå flader, men det giver et godt udsyn fra tilskuererpladserne, der alle er bænket direkte på græsset. For jo, vi befinder os under åben himmel i Odd Fellow Palæets Have med indgang fra Bredgade. Det er charmerende at duer, krager og måger flyver hen over haven og leverer deres egen kurrende, skrappende og skrigende kommentarer til skuespillernes ageren. Det passer faktisk godt ind.
Nicolai Jørgensen spiller hovedrollen som den forskruede hjemvendte søn, Rasmus Bjerg, der i hovedstaden har omdøbt sig selv til Erasmus Montanus. Han er charmeforladt og forskruet, og det går ham heller ikke godt, men han kæmper bravt for sagen og videnskaben.
Hans forældre, Jeppe og Nelle Berg, spillet af Jesper Hyldegaard og Laura Bro, får deres sag for. De har ofret alt for at den ældste søn har kunnet studere i hovedstaden, og forventer at det lønner sig, når han bliver gift med jomfu Lisbed, der er den formuende Jeronimus´ datter. Jeronimus spilles af Steen Stig Lommer, der altid er god. Jomfru Lisbed spilles iltert og lidenskabeligt af Rikke Westi. Endnu mere ilter er moren, spillet af Christine Gjerulff, der også har en herlig forklædningsrolle som hvervende løjtnant senere i stykket. Hun er lige så temperamentsfuld som Nelle ikke er det. På samme måde med de to fædre. Jesper Hyldegaard og Steen Stig Lommer er som dag og nat. Jesper Hyldegaard er indbegrebet af Holbergs måde at skabe sine personer på. En ting er, hvad de siger, en anden ting er, hvad man gør. Det gælder ikke mindst Johannes Lilleøres Per Degn, der gnistrer af forskruethed. Alle hans falbelader og nervøse spjæt og ryk med kroppen er en fornøjelse at følge. Morten Hauch-Fausbøl er en god modpol til ham. Men der er Lue Støvelbæk, der spiller yngstesønnen Jacob Berg, der løber med al charmen - og den er der hårdt brug for i denne gamle komedie, der nok er tidsløs, men stadigvæk har brug for mange løft og kast for at få smilet frem hos et moderne publikum.
Der er indlagt et par danse i forestilling. Dels hovedpersonens begejstrede dans og dels en lille fællesdans. Det er vakst og godt fundet på.
Madeleine Røn Juul instruede også samme teaters DEN GERRIGE af Molière i 2023, hvor Karen-Lise Mynster var vidunderlig i hovedrollen, som hun også blev Reumert-belønnet for. Molière (1622-1674) er lidt tidligere end Holberg, men også samtidig med ham. Der er mange ligheder imellem de to, i deres udstilling af dårskab og skabagtigheder. Med ERASMUS MONTANUS har vi på Grønnegårds Teatret fået en veloplagt og god gedigen opsætning, hvor det er befriende at kunne le ad sig selv.
ERASMUS MONTANUS
af Ludvig Holberg
Grønnegårds Teatret
25. juni – 27. august 2026
1 time og 40 minutter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar