Pia
Sigmund har skrevet bogen ”DANSKE UNGE. Gode historier om dansk mangfoldighed”,
der udkom på Forlaget Ravnerock tidligere i år, hvor hun bl.a. taler med Mirza
Cirkinagic:
”Min søster og jeg var de eneste udlændinge i vores folkeskole. Det
var hurtig og konsekvent integration. Jeg kastede mig ud i at blive dansk nok”.
Efter folkeskolen og med studentereksamen i bagagen rejste Mirza rundt i verden
i 2 år.
”Vandregenet i vores familie slog til. Jeg elsker at rejse og se andre
steder og udvide min horisont. Når vi møder hinanden, kan vi bedre forstå
hinanden, og vi bliver bedre til kulturudveksling.”
Så snart Mirza var i
Danmark igen, fik han job i rejsebureauet KILROY, og her var hans opgave at
sende andre mennesker ud i verden.
”Jeg er megaglad for mit arbejde, og det er blevet lidt af min personlige identitet. Og så var jeg så heldig at møde min kone der. Mit job har ført mig til mit livs kærlighed nummer 1 og nummer 2. ”
”Jeg er megaglad for mit arbejde, og det er blevet lidt af min personlige identitet. Og så var jeg så heldig at møde min kone der. Mit job har ført mig til mit livs kærlighed nummer 1 og nummer 2. ”
Mirza giftede sig med Sepideh (med iransk baggrund) for et par år siden; og de
har en lille søn, Emmet.
- uddrag fra "DANSKE UNGE".
Om bogen:
Jeg bliver glad og
fortrøstningsfuld, når jeg læser om de tre familier som Pia Sigmund har valgt
at fortælle om i ”DANSKE UNGE”. Den ene rejser mere end den anden. Den ene har mere vidtgående
uddannelser end den anden. Den ene er mere optager af dansk kultur end den anden.
Det er berigende læsning, og samtidig er det også en påmindelse om at man skal beholde
sin egen kultur, sin egen religion og alt det der er ens egen, men samtidig være
åben over for alt det danske. Vær åben over for det der er omkring os – Ja, det
gælder jo os alle. Det er mønstereksempler på, hvad man kan gøre med
integrationen, så det bliver en berigelse for alle. Jeg sidder tilbage med et
stort smil og med en følelse af, hvor stort livet er, og hvor rummer det dog mange
muligheder. Hvor er det dog nogle friske, initiativrige og løfterige
fortællinger om, hvordan mangfoldigheden kan være en berigelse. Dertil er der
masser af dokumentation for den succes som langt de fleste medier og politikere
har valgt totalt at fortie. Det er forstemmende midt i glæden.
Mød
dem begge til festivalåbningen af MØD VERDEN, og her er et genhør med festivalpodcasten fra 2018:
”Den kraft som fortællingerne har”, hvor den nu 79-årige forfatter og fortæller beretter om sit
møde med de første flygtninge fra Østpreussen, da hun var barn.
Men også om vigtigheden af at nogen
fortæller de nyankomne, hvad man skal gøre, hvor man skal gå hen – og hvordan man har det
i det her land.
”Når
man fortæller andres historier er det væsentligt, hvilket forhold man har til
sin egen historie”, fortæller Pia Sigmund i podcastsamtalen, der også er udgivet i bogen "Billeder af liv" (Epigraf 2018).
Her er et uddrag fra bogen:
Pia Sigmund (PS):
Jeg har været lærer i 20 år, men da jeg blev 50, begyndte jeg at læse videre.
Michael Svennevig (MS): Hvorfor det?
PS: Jeg drømte om det i mange år. Jeg ville så gerne læse historie. Det var det, jeg gik og tænkte på, mens jeg underviste i folkeskolen. At det var noget for mig. Jeg skulle nok have gjort det, allerede da jeg var ung, men det blev ikke til noget. Men det var måske også meget godt, for det at være lærer er et meget fleksibelt arbejde, så jeg f.eks. havde nedsat timeantal, da vores børn var små. Eller det var i hvert fald et fleksibelt arbejde dengang. Men så skulle det være.
MS: Men hvorfor historie?
PS: Det ligger så dybt i mig, så det kan jeg slet ikke forklare. Jeg tror, det er medfødt.
MS: Er det noget, du har fra dine forældre?
PS: Ja, min far var meget historisk interesseret. Absolut. Han var også familiehistorisk interesseret og lavede stamtræ, både for min mors og for hans egen familie. Jeg har altid lyttet meget til, hvad han fortalte mig. Han var historiefortæller – uden at vide det.
Læs mere.
