Ørkendrømme: Anmeldelse: PINK af Cecilie Rosdahl

lørdag den 27. juli 2019

Anmeldelse: PINK af Cecilie Rosdahl

2014, Byens Forlag, 280 sider.

Sikke en rejse!

Martin er gift med Nete, og de har børnene Victor og Helene. Martin er tandlæge med speciale i rodbehandlinger. Martin kan godt lide at gå rundt i Netes tøj. Nete går aldrig i kjole. En dag hvor de er i seng sammen har Martin taget strømpebukser på. Nogle gange har han kvindeundertøj på under sin kittel på tandlægeklinikken. Efter lukketid kan han godt lide at gå rundt der alene – i dametøj. På borger.dk tilføjer han sig et nyt mellemnavn: Vivian.

Martin elsker at gå til begravelser. Andres begravelser. Klædt som kvinde. Så sidder han der og græder for de ukendte i kisterne, eller også græder han over sit eget liv. I hvert fald lader han følelserne få frit løb.

Da Nete finder hans kvindetøj fra begravelserne tror hun at han har en affære med en anden.

Martin er god til sit tandlægearbejde, og tager alle de rodbehandlingsopgaver som andre ikke kan magte. Han spænder vidt med sine færdigheder, for han er både god til at lave mad, sy og bore, hamre – og er vild med golf. Men selv om han er god til nok så mange ting, er han ikke den, han er. Indeni er han ikke den han er udenpå. Tingene passer ikke sammen og de begynder at glide mere og mere fra hinanden. Til sidst slår det klik for ham, og det hele koger sammen og eksploderer. Det sker ved at han i en vanvidsakt hiver alle tænderne ud af munden på en af sine klienter. Én der netop har klaget over at det slet ikke er som hun gerne vil have det. Det lover han at gøre noget ved, men går langt mere systematisk til værks end klienten havde forestillet sig. ”Indgrebet” kommer på forsiden af Ekstra Bladet med billede af ham med overskriften ”Tandtransen massakrerer dig. Han hev alle mine tænder ud!” Dermed er hans fremtidige tandkarriere ødelagt.
Han drømmer om at blive operereret til kvinde i Thailand. Samtidig begynder han er indledende behandlingsforløb for at blive erklæret egnet til operationen i Danmark, men har på daværende tidspunkt allerede truffet aftale om at få operationen foretaget i Thailand, hvor de har vedens bedste klinik til det, og kan gøre noget af det som ikke er muligt i København. Faren låner ham pengene. Han tager derned med billedkunstneren, Patricia, der er fascineret af både ham og hende. I hvert fald viser det sig senere at Patricia kommer ind på en eftertragtet billedkunstuddannelse netop pga. billederne af Martin og Vivian – taget før og efter operationen. Jo, det føles som et baghold, men Patricia havde nævnt det, men Vivian havde sådan ønsket sig en ven/veninde og overhørte det. For de havde det så dejligt sammen. Martin betaler rejsen, så de sammen kan tage til Thailand til Vivians "fødsel".

Vivian bliver smidt ud fra det første logi, da udlejeren alligevel ikke vil have hende boende, men finder så til gengæld hjem hos Beatrice, der er harpist, og som også tilbyder at tage med Vivian, da hun gerne vil tage tilbage til Thailand for at få foretaget de sidste ansigtsmæssige korrektioner. Passagerne, hvor Vivian korresponderer med den thailandske læge om de seneste ansigtsændringer forekommer nærmest tragikkomiske, for kan man virkelig ændre det hele?

En af Beatrices venner er den italienske kok Aubert, og i hans favn bliver Vivian endelig fuldbyrdigt til den kvinde hun altid har været.

PINK er en roman, der handler om forvandling på mange måder. Om at sætte sig selv fri, men også om hvad det koster og de glæder det giver, når det endelig lykkes. Hvordan det er at være ét køn og hellere vil være et andet. Hvordan er det at finde sig til rette i sig selv. Hvordan bliver man det som man allerede er?

Det er en godhistorie, med en lykkelig slutning, men spørgsmålet er om det er realistisk? Der er i hver fald umådelig mange faldgrubber i et liv, der gør op med det konventionelle.. Romanen sætter mange tanker i gang om grænser. Om grænser for grænser.

Det virker ikke som om at sønnen og datteren kommer til at vænne sig til at de nu har fået to mødre i stedet for én mor og én far. Men det gør de romanen, der ovenikøbet slutter med en bemærkning om at Vivian har en smuk stemme, hvilket har været det eneste levn hun havde fra Martin, men selv det er der via nogle sprog- og stemmelektioner fundet en løsning for. Det lykkes også for Cecilie Rosdahl at skrive en både underholdende og gribende roman, der med sit emne er udfordrende og undersøgende, og derfor ekstra spændende.