Anmeldelse: SKÆLVINGER af Cecilie Rosdahl

Lindhardt & Ringhoff  Forlag, 2017. Ungdomsroman. 175 sider

Alle forfattere har deres egne agendaer. Nogle beskæftiger sig med kærlighed, ytringsfrihed eller menneskerettigheder. Andre vil gerne udvide grænserne for hvad vi kan forstå og acceptere. Nogle er modige. Andre er underholdende. Nogle kan begge dele. Ligesom Cecilie Rosdahl, der er en af de modige. I bog efter bog skildrer hun mennesker, der er ude på kanten. Mennesker der ofte befinder sig i et frit fald. Hun er en eminent skildrer af disse frie fald inde i mennesker, når virkeligheden kolliderer med billederne de har af sig selv og hunanden.  

I ungdomsromanen SKÆLVINGER  skildrer Cecilie Caroline, der går i 9. klasse, og som de fleste på den alder går op i sit udseende, kigger efter fyrene, er på kant med forældrene, men også at hun har sine hemmeligheder. Eller hemmeligheder er det jo ikke, men det er bare ikke noget der er let at tale om, for moren døde i en trafikulykke, hvor hun sad ved siden af Caroline, så hvis bilen var blevet påkørt fra en anden vinkel, havde det været Caroline, der var blevet dræbt. Caroline har gemt morens ting og har med vilje ikke vasket dem, for af bevare morens duft – duften af en mor. Så da faren uforvarende vasker en af morens trøjer, bryder hun sammen. Hun er kæreste med Frederik, der er elitetennisspiller. Én som alle ser op til – ligesom hun selv gør. Men en dag møder hun den nye dreng i klassen, Kimmy. Han er anderledes. Han er dygtigere fagligt end de andre, meget mandig og de begynder at komme sammen. Det går først meget langsomt, men de bliver kæreste lidt efter lidt. Så langt, så godt. Det er en historie om ungdomskærlighed, som der er skrevet utallige bøger om, men det stopper ikke der, for Cecilie giver historien et tvist mere. På sin vis er det ærgerligt at fortælle, hvad der sker, men det er svært at tale om en roman, hvis man ikke italesætter det som romanen kommer til at handle om.

For Kimmy er ikke som de andre. Han udviser Caroline stor opmærksomhed. Giver hende gaver, tager sig af hende på utallige måder, men når de kæler for hinanden, så kæler han for hende, men vil ikke have at hun gør det samme for ham – i hvert fald ikke dér. Caroline forstår det ikke. 

Da Kimmy tager på drengetur med de andre fra klassen, så cirkulerer der efterfølgende en video på internettet, der viser, hvor Kimmy ikke er helt som de andre.

Tidlige i bogen nævner Kimmy at ”Boys don´t cry” er en film han har set hundredevis af gange. Det forklares ikke nærmere, men filmen er en dramatiseret livsskildring af Brandon Teenas liv, der endte alt for brat og alt for tidligt. Brandon var født som pige, men levede som dreng. Det er en rå og barsk skildring, der handler om kærlighed. En kærlighed som de færreste kommer i kontakt med. Men for Cecilie er der ingen grænser, hun skildrer Kimmy og hans kamp med sig selv og omgivelserne råt, hårdt og alligevel med stor indføling. Så det der startede som en ganske almindelig og konventionel ungdomsroman bliver i bogen foldet ud til noget langt større. Det er en smuk roman, selv om meget af det der skildres ikke er spor smukt.

Mød Cecilie Rosdahl 

på den kommende festival MØD VERDEN, 

hvor hun vil fortælle og læse op fra romanerne 

SKÆLVINGER og PINK 

på festivalens 3. dag, 

tirsdag den 13. august kl. 16-21

 i Global Art Gallery i Vanløse