Foto: Michael Svennevig.
Hør denne 30. podcast med Emilie Mollenbach,
der offentliggøres den 31. juli.
En af Emilie Mollenbachs mandalaer efter eget design.
Hun har altid tegnet krusseduller, men oplevede en helt barnlig fryd, da hun begyndte at tegne og male MANDALAER (se illustrationerne). Tidligere har hun malet på lærred i stort format, men det blev for stift, for kedeligt og for seriøst. Det var som om legen forsvandt, men den vendte tilbage, da hun begyndte at tegne MANDALAER.
Hør hendes beretning.
En af Emilie Mollenbachs mandalaer efter eget design.
Mød Emilie på den kommende festival ÆG & HÅB i HF Prøvestenen på 2. festivaldag, lørdag den 7. august i teltet fra kl. 13-17, hvor hun tegner sammen med de børn og voksne, der måske har lyst til at genskabe oplevelserne fra æggelandskabet på plænen i en mandala - eller bare lyst til at fortabe sig i mandalaernes forunderlige mønstrede verden, mens der er mulighed for at lytte til de optrædende i teltet. Hvis det er helt rigtigt, burde man brænde mandalaerne, når de er færdige, for de symboliserer livets forgængelighed, men det gør vi dog ikke i teltet, hvor de i stedet bliver hængt op med klemmer på snore og udstillet bag det kreative værksted bagest i teltet. Men som Emilie siger: "... det kan det da godt være, at jeg brænder min mandalaere en dag..."
En af Emilie Mollenbachs mandalaer efter eget design.
Podcast i 3 dele.
Hør også podcastens to første dele:
I 1. del kom vi ombord på båden i Dragør Havn sammen med TANTE ANDANTE (eller Benedicte Riis som hun også hedder) til en snak om ÆG & HÅB, men også om at sejle på verdenshavene og drømme store drømme.
I 2. del fortsatte båden til lystbådhavnen ved Nokken ved siden af HF Prøvestenen på Amager, hvor lydentreprenørerne Niels Larsen og Thomas Emil Hansen steg om bord til en samtale om musik og sejlads, men allermest om drømme, udlængsel og om ÆG & HÅB.
En af Emilie Mollenbachs mandalaer efter eget design.
Wikipedia om MANDALA:
"Mandala (sanskrit: मण्डल kreds) er en symmetrisk figur ofte i blomst-, kors- eller hjulform. Den er et af de ældste religiøse symboler, kendt allerede fra palæolitisk tid. Mandalaen er kendt hos pueblo-indianerne og i hinduismen og den tibetanske buddhisme (de fem dhyanibuddhaer). Den findes tegnet i sand og malet. Fx med Kristus i cirklens midte og med de fire evangelister eller deres symboler i de fire kardinalpunkter. Mandalaer bruges almindeligvis af hinduistiske og buddhistiske munke og i tantrisk yoga til meditation."
*
Musik: Mikkel Andersen spiller Heitor Villa-Lobos (1887-1939); Prelude No. 2 in E Major fra Albummet "Puerta de sol" (Helikon, 2012). Mikkel Andersen medvirker også på festivalen. Dels sammen med Hanne Skov den 7.8. i Prøvestenen på Amager og dels solo den 12.8. i Salonen på Østerbro. Hør mere her.
*
NÆSTE - og sidste - PODCAST inden festivalen:
31: MUSIKKEN PÅ FESTIVALEN
Hør uddrag fra den musikalske verden
som 14 af festivalens kunstnere
inviterer indenfor i.
Men dette er selvfølgelig kun en smagsprøve,
for der er meget mere musik på festivalen.
Men også så meget andet. Både af toner, ord, billedkunst, poesi, madlavning,
oplæsning, historiefortælling og ikke mindst ÆG & HÅB.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar