Nogle forestillinger sætter sig i én og åbner sig først langsomt. REN HANG IN PEACE (R.H.I.P.) er en af dem. Det er et billeddigt. Som et stykke fotopapir lagt i en kinesisk fremkaldervæske træder motivet kun gradvist frem. Som kalligraferede skrifttegn skrevet med pensel på en papirvæg. Vi betragter det, mens tegnene vokser frem på væggen. Vi ser i korte blitzglimt et blottet stift lem.
Forestillingen præsenteres af Nydanskeren Jimbuts Kultturforening, og er skrevet af Jimbut Jun Feng og Gritt Uldall-Jessen. Hovedpersonen, der på scenen udspalter sig i to kroppe, to stemmer og to sprog, på dansk og kinesisk, kommenterer og oversætter løbende hinanden. Sproget holder os tæt på og alligevel på afstand, mens vi hele tiden får lov til at kigge ind i et fremmed land.
Vi er i Kina, hvor hovedpersonen deler værelse med 6 andre unge mænd. Han fotograferer dem nøgne, inden de går i bad. De får lovning på en bog med hans billeder. Han tager også billeder af vennernes venner og også gerne af deres venner igen. Men mange af dem kan ikke have en sådan bog stående. Det må de simpelthen ikke for deres forældre. Men Ren Hang lover dem, at de kan have deres bøger til gode hos ham, han kan passe på bogen for dem, men de skal ikke glemme den, for værkerne vil en dag få en vis værdi.
Ren Hang udstiller 33 fotografiske værker i 2017, men det bliver også hans eneste udstilling, før han dør senere samme år - i en alder af kun 30 år.
I det hele taget var det meget svært overhovedet at få værkerne trykt. Flere gange mislykkes det. På et trykkeri bliver det kun muligt efter lukketid, fordi en ven arbejder der, men da de andre på trykkeriet begynder at stille spørgsmål, bliver det umuligt. Det er forbudt kunst, og de kinesiske myndigheder tillader det ikke.
Politiet intervenerer, men han slipper med en advarsel. Han forsvarer sig med, at han ikke gør noget galt, men den kunst han bedriver hører ikke til i Kina. Den er et fremmed element, ligesom han selv er. Der er ikke plads til ham, hans seksualitet og hans kunst.
De to stemmer og kroppe, der slynger sig sammen til én, i portrættet af Ren Hang, spilles rørende af skuespillerne Zenghao Yang og Troels Kortegaard Ullerup. De er hele tiden til stede ved siden af hinanden. De kommenterer og bærer hinanden. Ligesom i den indledende kinesiske spøgelseshistorie (en genre, der også kaldes Liaozhai) om menneskers kamp med spøgelser. Den unge mand foregiver at være et spøgelse. Et spøgelse, der er så nyligt afdød, at det stadig har bevaret noget af sin fysiske krop. Et spøgelse, der endnu ikke er blevet til et rigtigt spøgelse endnu.
Rødt mørkekammerlys og fotobakker på to lave gulvpodier drager os med ind i mørket. Tøris får bølger af røg til at krybe op fra fotobakkerne og bevæge sig ned ad podierne og videre ud over gulvet. Pludselig er vi på en sky, hvor virkeligheden ophører, og kunsten tager over, og vi må snappe efter vejret. Et manende lydunivers hjælper det klangfuldt på vej.
På den ene side poesien og på den anden side knytnæven, der slår midt igennem konventionerne. Poesien og protesten får både krop og mæle af de to smukke, unge mænd, og deres kraftfulde blødhed former udtrykket. Både min kvindelige ledsager og jeg blev meget betaget af dem. Deres lidt distancerede, men alligevel glødende indignation. Johan Sarauw har instrueret dem som to stemmer i én krop. Deres tilsyneladende blidhed kan på ingen tid accellerere og som en bombe afsikres og detonere på et splitsekund. Man kan ikke greje dybden af dem. Som publikum hænger vi ved hver af deres bevægelser og vogter på hvert ord. Vi lytter til klangen af det kinesiske sprog, og forsøger at trænge ind bag de fremmede lyde. Vi hører ikke noget om opvæksten, men får at vide, at han følte sig ensom, udenfor og holdt sig for sig selv. I skolen fantaserer han om skolelærerens nøgne krop og lem.
Teater er besættelse, og vi bliver udsat for denne besættelse, hvor kunst og pornografi glider ud i ét. Uden at vi faktisk ved, hvad billederne rummer. Men først og fremmest nøgne mennesker og begær. Det er en hyldest til kønnet, til ophidselsen, til det mandlige begær og til det liv, der ikke vil affinde sig med at leve lysterne ud i et privat mørke. Ja, det er en hyldest til røvhullet, sådan som publikum under forestillingen animeres til at gentage teksten, der bliver læst op i megafon, og derved får karakter af slagord til en demonstration. Det er det ekstreme yderpunk i portrættet af den homoseksuelle kunstner og hans liv og værk i skyggen af samfundets normer. Det overlever, selv om det dør. Det er til, selv om det forsvinder. Det opstår og går til grunde, men det er der, og det har været der. På trods af alt.
København
Visning af dokumentarfilm “I´ve Got A Little Problem” af Ximing Zhang (CHN) + introduktion til Ren Hang ved fotokunstner Birk Thomassen den 31. marts ´22 kl. 17.00- 19.00 på på Fotografisk Center.
“Hjemsøgt litteratur i Kina” ved professor emerita Anne Wedell-Wedellsborg den 7. april ´22 kl. 17.00- 19.00 på Fotografisk Center.
Aarhus
Visning af dokumentarfilm “I´ve Got A Little Problem” af Ximing Zhang (CHN) lørdag den 23. april ´22, kl. 14.00 på Øst for Paradis.
Foredrag “Fotografi i Kina og dets historier” ved Dr. Marine Cabos-Brullés (FR) tirsdag den 26. april '22 kl. 10.00 på Aarhus Universitet. Læs mere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar