Uddrag fra bogen:
Maleriet
af Eva
Billesbølle Tworek
Hvis jeg skulle male dig ville min observation
kræse omkring din personlige fremtoning. Samtidig ved jeg også, at du slet ikke
rigtig vil være interesseret i at blive portrætteret - hvad skulle du dog bruge
det til, at en anden havde et andet blik på dig, end du selv havde? Men Michael,
jeg prøver nu alligevel.
Min pensel vil først omridse dit ansigt,
som har en udstråling af venlighed, imødekommenhed, smilende, dine øjne der er
lidt tilbagetrukket, men som ser alt. Din næse til at dufte nuancerne i livets kavalkader.
Dine øre der er slået ud i forhold til toneleje, ordsammensætning og
kommunikationen imellem mennesker. Din kropsudstråling er sober. Din klædedragt
er altid et godt fund, som viser din personlighed i forhold til mødet med
mennesket og dets ufattelige ressourcer til at fremføre livets betingelser på smukkeste
vis. Du er et menneske jeg vil betragte som menneskefanger, du fanger mennesker
i deres smukkeste dragter. Du vil ikke have sko på. Min placering af dig på
lærredet vil være til venstre, hvor man kan fornemme, at du sidder på hug med
begge dine arme omkring dine knæ, for at holde balancen. Du vil ikke sidde på
noget, blot på hug. Man vil heller ikke fornemme, hvor lang tid du har siddet
der, sidder der blot for at vente. Måske er et træ placeret bag din ryg, så du
har skygge og noget der giver dig støtte, og du skuer ud over et hav fyldt med
fisk.
Tak for vores venskab.
Teksten er offentliggjort i festivalbogen,
"Hånd-i-Hånd. En antologi om fællesskabers betydning" (2024),
Ingen kommentarer:
Send en kommentar